Obligatory

Kort Obligatorisk Bøn

Skal fremsiges én gang i løbet af fireogtyve timer ved middagstid

Jeg bevidner, o min Gud, at Du har skabt mig for at kende Dig og tilbede Dig. Jeg vidner i denne stund om min magtesløshed og Din styrke, om min armod og Din rigdom.

Der er ingen anden Gud end Dig, hjælpen i fare, Den Selvbestående.

”De daglige obligatoriske bønner udgør tre.... Den troende er helt fri i sit valg af en af disse tre bønner, men er forpligtet til at fremsige en af dem, i overensstemmelse med enhver særlig forskrift, der måtte knytte sig til dem.” - fra et brev skrevet på Shoghi Effendis vegne.

”Med ”morgen”, ”middag” og ”aften”, der nævnes i forbindelse med de obligatoriske bønner, menes henholdsvis tiden mellem solopgang og middag, mellem middag og solnedgang og fra solnedgang til to timer efter solnedgang.” - Kitáb-i-Aqdas s.140

 

Lang Obligatorisk Bøn

Fremsiges én gang i døgnet.

Den, der måtte ønske at sige denne bøn, skal stå op og vende sig mod Gud, og medens han står dér, skal han se til højre og til venstre, som venter han på sin Herres, Den Mest Barmhjertiges, Den Medfølendes nåde. Derpå skal han sige:

O Du, som er alle navnes Herre og himlenes Skaber! Jeg anråber Dig ved dem, der er daggryene for Dit usynlige Væsen, det mest ophøjede, det alherlige, om at gøre af min bøn en ild, der vil brænde de slør bort, der har udelukket mig fra Din skønhed, og et lys, der vil lede mig til Dit nærværs hav.

Derpå skal han løfte sine hænder i bøn til Gud - Han være velsignet og ophøjet - og sige:

O Du verdens attrå og nationernes elskede! Du ser mig vende mig mod Dig og fri for enhver hengivenhed for nogen undtagen Dig, idet jeg klynger mig til Dit reb, gennem hvis bevægelse hele skabelsen er bragt i røre. Jeg er Din tjener, o min Herre, og søn af Din tjener. Se mig stå rede til at udføre Din vilje og Dit ønske, og uden at ønske noget andet end Dit velbehag. Jeg bønfalder Dig ved din barmhjertigheds hav og Din nådes dagstjerne om at handle mod Din tjener, som Du vil det og finder det godt. Ved Din magt, der er højt hævet over al omtale og lovprisning! Hvad der end er åbenbaret af Dig, er mit hjertes attrå og elsket af min sjæl. O Gud, min Gud! Se ikke på mine håb og mine handlinger, nej, se snarere på Din vilje, der omfatter himlene og jorden. Ved Dit største navn, o Du alle nationers Herre! Jeg har kun ønsket, det Du ønskede, og elsker kun det, Du elsker.

Dernæst skal han knæle, og medens han lægger sin pande mod jorden, skal han sige:

Ophøjet er Du over nogens beskrivelse undtagen Din egen og over nogen som helst forståelse undtagen Din.

Derpå skal han stå op og sige:

Gør min bøn, o Min Herre, til en kilde af levende vande, hvorved jeg kan leve så længe, som Dit herredømme varer, og kan nævne Dig i alle dine verdener.

Atter skal han løfte sine hænder i bøn og sige:

O Du, skilt fra hvem hjerter og sjæle er tilintetgjort, og ved hvis kærligheds ild hele verden er blevet sat i brand! Jeg bønfalder Dig ved dit navn, hvorved Du har underlagt Dig hele skabelsen, om ikke at tilbageholde det fra mig, som er hos Dig, o Du som hersker over alle mennesker! Du ser, o Min Herre, denne fremmede haste til sit mest ophøjede hjem under Din majestæts tronhimmel og indenfor Din barmhjertigheds enemærker, og denne synder søge Din tilgivelses hav, og denne ydmyge Din herligheds bolig, og denne ringe skabning Din rigdoms perleglans. Til Dig hører myndigheden til at befale, det Du vil. Jeg bevidner, at Du skal lovprises for Dine handlinger og adlydes efter Dine bud og forblive uindskrænket i Dine forskrifter.

Derpå skal han løfte sine hænder og gentage Det Største Navn tre gange. Så skal han bøje sig for Gud, velsignet og ophøjet være Han, med hænderne hvilende på knæene og sige:

Du ser, o min Gud, hvordan min ånd er blevet vakt i alle led og lemmer i sin længsel efter at tilbede Dig og i sin higen efter at ihukomme Dig og prise Dig; hvordan den vidner om det, som Din befalings tunge har bevidnet i Din ytrings rige og Din kundskabs himmel. Jeg elsker i denne tilstand, o min Herre, at bede Dig om alt hvad der er hos Dig, at jeg kan vise min armod og hylde Din gavmildhed og Dine rigdomme og erklære min afmagt og åbenbare Din magt og Din styrke.

Derpå skal han stå op og løfte hænderne to gange i bøn og sige:

Der er ingen Gud undtagen Dig, Den Almægtige, Den Algavmilde. Der er ingen Gud undtagen Dig, lovgiveren både i begyndelsen og i enden. O Gud, Min Gud! Din tilgivelse har gjort mig modig, og Din barmhjertighed har styrket mig, og Din kalden har vakt mig, og Din nåde har løftet mig op og ført mig til Dig. Hvem er jeg ellers, at jeg skulle vove at stå ved porten til Din nærheds by eller vende mit ansigt mod lysene, der skinner fra Din viljes himmel? Du ser, o min Herre, denne usle skabning banke på Din nådes dør, og denne flygtige sjæl søge det evige livs flod fra Din gavmildheds hænder. Befalingen er Din til alle tider, o Du som er alle navnes Herre; og mig tilkommer det at vise forsagelse og villig underkastelse under Din vilje, o himlenes Skaber!

Derpå skal han løfte sine hænder tre gange og sige:

Større er Gud end enhver, der er stor!

Derpå skal han knæle og medens han lægger sin pande mod jorden sige:

Alt for ophøjet er Du til at lovprisningen fra dem, der er Dig nær, kan stige op til Din nærheds himmel, eller hjerternes fugle hos dem, der er Dig hengivne, kan nå til døren i Din port. Jeg bevidner, at Du er blevet helliget over alle egenskaber og er helliggjort over alle navne. Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Mest Ophøjede, Den Alherlige.

Derpå skal han sætte sig og sige:

Jeg vidner om det, som alle skabte ting har vidnet om, og forsamlingen i det høje, og beboerne i det allerhøjeste Paradis og over dem selve storhedens tunge fra den herligste horisont, at Du er Gud, at der ingen Gud er undtagen Dig, og at Han, der er blevet åbenbaret, er det skjulte mysterium, det skattede symbol, gennem hvem bogstaverne B L I V er blevet sammenføjet og vævet sammen. Jeg bevidner, at det er Ham, hvis navn er blevet nedskrevet af den højestes pen, og som er blevet nævnt i bøgerne fra Gud, Herren på tronen i det høje og over jorden derunder.

Derpå skal han stå oprejst og sige:

O Herre over al væren og besidder af alle synlige og usynlige ting! Du ser mine tårer, og de suk jeg udstøder og hører min jammer og min sørgen og mit hjertes klage. Ved Din magt! Mine overtrædelser har afholdt mig fra at drage Dig nær, og mine synder har holdt mig langt væk fra Din helligheds bolig. Din kærlighed, o min Herre, har beriget mig, og adskillelse fra Dig har tilintetgjort mig, og at være fjern fra Dig har fortæret mig. Jeg bønfalder Dig ved Dine fodspor i denne ørken og ved ordene “Her er jeg. Her er jeg”, som Dine udvalgte har udtalt i denne uendelighed, og ved åndedragene fra Din åbenbaring og de milde vinde fra Din manifestations dagning, om at bestemme, at jeg må beskue din skønhed og efterleve alt, hvad Din bog rummer.

Derpå skal han gentage Det Største Navn tre gange og bøje sig med hænderne hvilende på knæene og sige:

Priset være Du, o min Gud, at Du har hjulpet mig til at ihukomme Dig og lovsynge Dig og ladet mig kende Ham, der er Dine tegns daggry, og har fået mig til at bøje mig for Din højhed og ydmyge mig for Din guddommelighed og erkende det, der er blevet talt af Din storheds tunge.

Derpå skal han rejse sig og sige:

O Gud, min Gud! Min ryg er bøjet af mine synders byrde, og min ligegyldighed har tilintetgjort mig. Når jeg grunder over mine onde gerninger og Din godhed, tilintetgøres mit hjerte, og blodet koger i mine årer. Ved Din skønhed, o Du verdens attrå! Jeg græmmes ved at løfte mit ansigt mod Dig, og mine længselsfulde hænder undser sig ved at strække sig frem mod Din gavmildheds himmel. Du ser, o min Gud, hvordan mine tårer hindrer mig i at ihukomme Dig og i at lovprise Dine ophøjede egenskaber. O Du, Herren over tronen i det høje og over jorden derunder! Jeg bønfalder Dig ved tegnene på Dit rige og Dit herredømmes mysterier om at handle mod Dine elskede, som det sømmer sig for Din gavmildhed, o Herre over al væren, og er Din nåde værdigt, o det setes og det usetes Konge!

Derpå skal han gentage Det Største Navn tre gange og knæle med panden mod jorden og sige:

Priset være Du, o vor Gud, at Du har nedsendt det til os, der drager os nær til Dig og forsyner os med alle goder nedsendt af Dig i Dine bøger og Dine skrifter. Beskyt os, beder vi Dig, o min Herre, mod tomme indbildninger og forfængelige forestillingers hærskarer. Du er i sandhed Den Mægtige, Den Alvidende.

Derpå skal han løfte hovedet, sætte sig ned og sige:

Jeg vidner, o min Gud, om det, som Dine udvalgte har vidnet om, og erkender det, som beboerne i det allerhøjeste paradis og de, der har kredset om Din mægtige trone, har erkendt. Jordens og himlens riger er Dine, o verdenernes Herre!

 

Middellang Obligatorisk Bøn

Skal fremsiges daglig, morgen, middag og aften.

Den, der ønsker at bede, skal vaske sine hænder, og medens han vasker dem, skal han sige:

Styrk min hånd, o Min Gud, at den kan holde fast ved Din bog med en sådan trofasthed, at verdens hærskarer ikke får magt over den. Bevar den da fra at befatte sig med noget som helst, der ikke hører den til. Du er i sandhed Den Almægtige, den Mest Magtfulde.

Og medens han vasker sit ansigt, skal han sige:

Jeg har vendt mit ansigt mod Dig, O min Herre! Oplys det med lyset fra Dit åsyn. Beskyt det da fra at vende sig mod nogen anden end Dig.

Derpå skal han stå op, og med ansigtet vendt imod Qiblih (Bederetningen, dvs Bahjí, Akká) skal han sige:

Gud bevidner, at der er ingen anden Gud end Ham. Ham tilhører åbenbaringens og skabelsens riger. Han har i sandhed manifesteret Ham, der er åbenbaringens daggry, der talte på Sinai, gennem hvem den højeste horisont er bragt til at skinne og lotustræet, hinsides hvilket der ikke findes adgang, har talt, og gennem hvem råbet er blevet kundgjort for alle, der er i himlen og på jorden:

”Se, Den Altbesiddende er kommet. Jord og himmel, ære og herredømme er Guds, Herren over alle mennesker og besidderen af tronen i det høje og af jorden derunder!”

Derpå skal han bøje sig ned med hænderne hvilende på knæene og sige:

Ophøjet er Du over min lovprisning og nogen andens lovprisning end min, over min beskrivelse og beskrivelsen hos alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden.

Dernæst skal han, stående med åbne hænder og håndfladerne løftet mod ansigtet, sige:

Skuf ikke, o Min Gud, den der med bedende hænder har klynget sig til Din barmhjertighed og nådes kjortelsøm, o Du, der blandt dem der viser barmhjertighed, er Den Mest Barmhjertige.

Derpå skal han sætte sig og sige:

Jeg vidner om Din enhed og Din helhed, og at Du er Gud, og at der ingen Gud er foruden Dig.

Du har i sandhed åbenbaret Din sag, fuldbyrdet Din pagt og åbnet Din nådes dør vidt for alle, der bor i himlen og på jorden. Velsignelse og fred, hilsen og ære til Dine elskede, som verdens omskiftelser og tilfældigheder ikke har hindret i at vende sig mod Dig, og som har givet alt, hvad de ejer, i håb om at opnå det, der er hos Dig. Du er i sandhed Den Evigt Tilgivende, Den Algavmilde.

(Hvis nogen fremfor det lange vers ønsker at sige disse ord: “Gud bevidner, at der er ingen anden Gud end Ham, hjælpen i fare, Den Selvbestående” vil det være tilstrækkeligt. Og det ville ligeledes være tilstrækkeligt, hvis han siddende vælger at sige disse ord: “Jeg vidner om Din enhed og Din helhed og om at Du er Gud, og at der ingen Gud er foruden Dig”)

 

General

Ægteskab

”Bahá'í ægteskab er forening og hjertelig hengivenhed mellem de to parter. De skal dog udvise den største omhu og blive fortrolige med hinandens karakter. Denne evige forbindelse skal sikres med en fast pagt, og hensigten må være at fremelske harmoni, fællesskab og enhed og at få evigt liv.” - ‘Abdu’l-Bahá

Ægteskabsløftet, de vers, der skal siges individuelt af bruden og brudgommen i nærværelse af mindst to vidner, der kan godtages af det åndelige råd, er som fastsat i Kitáb-i-Aqdas (Den Helligste Bog)

”Vi vil i sandhed alle adlyde Guds vilje".

Han er den Givende, den Gavmilde!

Lovpriset være Gud, Den Urgamle, Den Evigt værende, Den Uforanderlige, Den Evige! Han der i sin egen væren har bevidnet, at Han i sandhed er Den Ene, Den Eneste, Den Uhindrede, Den Ophøjede! Vi bevidner, at der i sandhed ikke er nogen Gud undtagen Ham i erkendelse af Hans enhed og i bekendelse af Hans helhed. Han har altid boet i utilgængelige højder, på sin højheds tinder, lutret for al omtale undtagen af Ham selv, hævet over enhver beskrivelse af andre end Ham.

Og da Han ønskede at vise mennesker nåde og godhed og bringe orden i verden, åbenbarede Han forordninger og skabte love; deriblandt oprettede Han loven om ægteskab, gjorde det til en fæstning for velfærd og frelse og påbød os det, der var sendt ned fra hellighedens himmel i sin Helligste Bog.

Han siger, stor er Hans herlighed: "Indgå ægteskab, o mennesker, at der fra jer må fremstå den, der vil ihukomme Mig blandt Mine tjenere; dette er et af Mine bud til jer; adlyd det som en hjælp for jer selv.”

 

Han er Gud!

O uforlignelige Herre! I Din almægtige visdom har Du påbudt menneskene at indgå ægteskab, at slægtled kan følge slægtled i denne timelige verden, og de altid, så længe verden skal bestå, må være beskæftiget ved Din enheds Tærskel med tjeneste og tilbedelse, i hyldest, hengivelse og lovprisning. "Jeg har alene skabt sjæle og mennesker, for at de skulle tilbede Mig.”

Foren Du derfor i Din barmhjertigheds himmel disse to fugle i Din kærligheds rede og giv dem evne til at tiltrække evig nåde, at der fra foreningen af disse to have af kærlighed må skylle en ømheds bølge, der kaster perler af rene og gode frugter på livets kyst. "Han har frigjort de to have for at de kan møde hinanden: Imellem dem er en grænse, de ikke overskrider. Hvilken af jeres Herres begunstigelser vil I da fornægte? Fra hver fremdrager Han store og små perler." O Du gode Herre! Lad dette ægteskab frembringe koraller og perler. Du er sandelig Den Almagtsfulde, Den Største, Den Evigt Tilgivende.

 

Æret være Du, O min Gud! I sandhed, denne Din tjener og denne Din tjenerinde er samlet under Din barmhjertigheds skygge, og de er forenet ved Din gunst og gavmildhed. O Herre! Hjælp dem i denne Din verden og Dit rige og forudbestem for dem ethvert gode ved Dit storsind og Din nåde. O Herre! Bestyrk dem i Din tjeneste og støt dem i deres arbejde for Dig. Gør dem til tegnene på Dit navn i Din verden og skærm dem ved Dine gaver, der er uudtømmelige, i denne verden og den kommende verden. O Herre! De bønfalder Din barmhjertigheds rige og påkalder Din enheds rige. I sandhed, de er viet i lydighed mod Dit bud. Lad dem blive tegnene på harmoni og forening indtil tidernes ende. Sandelig, Du er Den Almagtsfulde, Den Allesteds Nærværende og Den Almægtige!

Koranen 51:5

Koranen 55:19-22

 

O min Herre! O min Herre! Disse to lysende måner er viet i Din kærlighed, forenet i tjeneste ved Din hellige tærskel, sammenføjet i arbejde for Din sag. Lad dette ægteskab blive som lysskær fra Din rige nåde, o min Herre, den Alnådige, og tindrende stråler fra Dine begunstigelser, o Du Den Godgørende, Den evigt Givende, at der fra dette store træ må forgrene sig kviste, der skal vokse sig grønne og blomstrende ved de gaver, der regner ned fra Din nådes skyer.

Sandelig, Du er Den Storsindede. Sandelig, Du er den Almægtige. Sandelig, Du er Den Medfølende, Den Albarmhjertige.

 

Aften

O min Gud, min Mester, Målet for min længsel! Denne Din tjener søger at sove i ly af Din barmhjertighed og at hvile under Din nådes tronhimmel, bønfaldende om Din omsorg og Din beskyttelse. Jeg beder Dig, O min Herre, ved Dit øje der ikke sover, om at skærme mine øjne mod at se noget andet end Dig. Styrk da deres syn at de kan opdage Dine tegn og Din åbenbarings horisont. Du er Ham for hvis almagts åbenbaringer magtens inderste væsen har skælvet.

Ingen Gud er der uden Dig, Den Almægtige, Den Altbesejrende, Den Ubetingede.

 

Hvordan kan jeg vælge at sove, o Gud, min Gud, når de, der længes efter Dig, er søvnløse, fordi de er adskilt fra Dig; og hvordan kan jeg lægge mig til hvile, når Dine elskeres sjæle er dybt ulykkelige i deres fjernhed fra Din nærværelse?

Jeg har, o min Herre, overgivet min sjæl og hele mit væsen i Din magts og Din varetægts højre hånd, og jeg lægger mit hoved på min pude gennem Din magt og løfter det op efter Din vilje og Dit velbehag. Du er i sandhed Opretholderen, Vogteren, Den Almægtige, Den Mest Magtfulde.

Ved Din magt! Jeg beder ikke, hverken sovende eller vågen, om andet end det, Du ønsker. Jeg er Din tjener og i Dine hænder. Hjælp Du mig nådigt at gøre det der vil sprede duften af Din glæde.

Dette er mit oprigtige håb og håbet for dem, der kan glæde sig ved at være Dig nær. Priset være Du, o verdenernes Herre!

 

O du sandhedssøgende! Hvis du ønsker, at Gud skal åbne dine øjne, må du anråbe Gud, bede til Ham og samtale med Ham ved midnat og sige:

O Herre, jeg har vendt mit ansigt til Din enheds Rige og er nedsænket i Din barmhjertigheds hav.

O Herre, oplys mit syn ved at skue Dine lys i denne mørke nat og gør mig glad ved hjælp af Din kærligheds vin i denne underfulde tidsalder. O Herre, lad mig høre Din kalden og opluk for mit ansigt Din himmels porte, så jeg kan se Din herligheds lys og blive draget mod Din skønhed. I sandhed, Du er Giveren, Den Gavmilde, Den Barmhjertige, Den Tilgivende.

 

Åndelige Egenskaber

Fra Din evigheds sødt duftende strømme giv mig at drikke, o min Gud, og af frugterne på Dit livets træ lad mig smage, o mit Håb! Af Din kærligheds krystalklare kilder lad mig drikke, o min Herlighed, og under skyggen af Dit evige forsyn lad mig bo, o mit lys! På Din nærheds enge i Dit nærvær lad mig strejfe om, o min Elskede, og ved Din barmhjertigheds trones højre side lad mig sidde, o min Længsel! Fra Din glædes duftende briser send et pust hen over mig, o mit Mål, og til højderne i Din virkeligheds paradis giv mig adgang, o min Tilbedte! Til Din enheds dues toner lad mig lytte, o Du strålende, og ved ånden i Din magt og Din styrke genopliv mig, o min Forsørger! I Din kærligheds ånd gør mig standhaftig, o min Hjælper, og på Din glædes vej gør mine trin faste, o min Skaber! I Din udødeligheds have, foran Dit åsyn lad mig for evigt dvæle, o Du som er barmhjertig imod mig, og sæt mig på Din herligheds sæde, o Du som jeg tilhører; til Din omsorgs himmel løft mig op, o min Livgiver, og til Din ledelses dagstjerne før mig, o Du som drager mig til Dig! Foran åbenbaringen af Din usynlige ånd byd mig være til stede, o Du som er min Oprindelse og mit højeste Ønske og til essensen af duften fra Din skønhed, som Du vil afsløre, lad mig vende tilbage, o Du som er min Gud! Magtfuld er Du til at gøre, hvad der behager Dig. Du er i sandhed Den Mest Ophøjede, Den Allerherligste, Den Allerhøjeste.

 

Skab i mig et rent hjerte, o min Gud, og giv mig påny en rolig samvittighed, o mit Håb! Ved magtens ånd bestyrk Du mig i Din sag, o min højest Elskede, og ved Din herligheds lys åbenbar Din vej for mig, O Du målet for min længsel! Ved styrken i Din ophøjede magt løft mig op til Din helligheds himmel, o min tilværelses Kilde, og gennem Din evigheds briser glæd mig, o Du som er min Gud. Lad Dine evige toner ånde ro over mig, o min Ledsager, og lad Dit urgamle åsyns rigdomme frigøre mig fra alt undtagen Dig, o min Mester, og lad budskaberne om åbenbaringen af Dit inderste uforgængelige væsen bringe mig glæde, o Du, som er det mest åbenlyse af det åbenlyse og det mest skjulte af det skjulte!

 

Han er Den Nådige, den Algavmilde!

O Gud, min Gud! Din kalden har tiltrukket mig, og stemmen fra Din herligheds Pen har vækket mig. Din hellige talestrøm har henrykket mig, og Din inspirations vin har fortryllet mig. Du ser mig, o Herre, frigjort for alt undtagen Dig, medens jeg klynger mig til Din gavmildheds reb og anråber om Din nådes undere. Jeg beder Dig ved de evige bølgeslag fra Din kærlige omsorg og de skinnende lys fra Din milde gunst om at skænke det, der skal drage mig nær til Dig og berige mig i kraft af Din rigdom. Min tunge, min pen, mit hele væsen vidner om Din styrke, Din magt, Din nåde og Dit storsind, at Du er Gud, og at der er ingen Gud undtagen Dig, Den Magtfulde, Den Mægtige.

Jeg vidner i denne stund, o min Gud, om min hjælpeløshed og Dit herredømme, min svaghed og Din styrke. Jeg ved ikke hvad, der vil gavne mig eller skade mig; Du er sandelig Den Alvidende, Den Alvise. Bestem Du for mig, o Herre min Gud og min Mester det, der vil få mig til at føle mig tilfreds med Dit evige bud og gavne mig i enhver af Dine verdener. Du er i sandhed den Nådige, den Gavmilde.

Herre! Jag mig ikke bort fra Din rigdoms hav og Din barmhjertigheds himmel og bestem for mig det gode i denne verden og den hinsidige. I sandhed, Du er nådestolens Herre, tronsat i det højeste;

der er ingen anden Gud end Dig, Den Ene, Den Alvidende, Den Alvise.

 

O min Herre! Lad Din skønhed være min føde og Din nærværelse min drik og Din glæde mit håb og lovprisning af Dig min gerning og ihukommelse af Dig min ledsager og Dit herredømmes magt min støtte og Din bolig mit hjem og mit opholdssted det sæde, Du har helliggjort for de begrænsninger, der er lagt på dem, der er lukket ude fra Dig som ved et slør.

Du er i sandhed Den Almægtige, Den Allerherligste, Den Mest Magtfulde.

 

O min Gud, gavmildheds og barmhjertigheds Gud! Du er den konge, på hvis bud hele skabelsen er blevet kaldt til live; og Du er Den Ene Alnådige, der aldrig af sine tjeneres gerninger har ladet sig hindre i at vise sin nåde, ej heller har de tilbageholdt åbenbarelserne af Hans gavmildhed.

Lad denne tjener, derom bønfalder jeg Dig, opnå det, der er årsag til hans frelse i enhver af Dine verdener. Du er sandelig Den Almægtige, Den Mest Magtfulde, Den Alvidende, den Alvise.

 

Han er den bønhørende Gud, den der besvarer bønner.

Ved Din herlighed, o du Elskede, Du der skænker lys til verden! Adskillelsens flammer har fortæret mig, og min egensindighed har smeltet mit hjerte. Jeg beder Dig, ved Dit Allerstørste Navn, o Du verdens Attrå og menneskehedens højt Elskede, om at udvirke at briserne fra Din inspiration må hjælpe min sjæl, at Din underfulde stemme må nå mit øre, at mine øjne må se Dine tegn og Dit lys, som det er åbenbaret i manifesteringen af Dine navne og egenskaber, o Du, der har alle ting i Dit greb.

Du ser, o Herre min Gud, Dine udvalgtes tårer, der fældes på grund af deres adskillelse fra Dig, og Dine hengivnes frygt i deres fjernhed fra Din Hellige Bolig. Ved Din magt der styrer alt, synligt som usynligt! Dine elskede bør fælde blodige tårer over det, der er overgået de trofaste, når de faldt i hænderne på de onde og på jordens undertrykkere. Du ser, o min Gud, hvordan de ugudelige har omringet Dine byer og Dine riger! Jeg beder Dig ved Dine budbringere og Dine udvalgte og ved Ham, hvorved Din guddommelige enheds banner er blevet plantet i Dine tjeneres midte, om at beskærme dem med Din gavmildhed. Du er sandelig Den Nådige, Den Algavmilde.

Og atter beder jeg Dig ved Dine blide nådestrømme og bølgerne i Din begunstigelses hav om at bestemme det for Dine helgener, der kan trøste deres øjne og berolige deres hjerter. Herre! Du ser ham, der knæler i længsel efter at rejse sig og tjene Dig, de døde der beder om evigt liv fra Dine gavers hav og inderligt ønsker at hæve sig til Din rigdoms himle, den fremmede der længes mod sit herligheds hjem under Din nådes tronhimmel, den søgende der i kraft af Din nåde iler til Din gavmildheds dør, synderen der vender sig mod tilgivelsens og forladelsens hav.

Ved Dit herredømme, o Du, som er forherliget i menneskers hjerter! Jeg har vendt mig til Dig og forsaget min egen vilje og attrå for at Din hellige vilje og Dit velbehag må herske i mig og lede mig i overensstemmelse med det, som Dit evige buds pen har bestemt for mig. Denne tjener, o Herre, vender sig i sin hjælpeløshed mod Din styrkes himmellegeme, iler i sin nedværdigelse til herlighedens daggry, attrår i sin armod Din nådes ocean. Jeg bønfalder Dig ved Din gunst og gavmildhed, vis ham ikke bort.

Du er sandelig Den Almægtige, Den Tilgivende, Den Medfølende.

 

Forherliget er Du, o Herre min Gud! Jeg takker Dig for at Du har givet mig liv i Dine dage, og indgydt i mig Din kærlighed og Din viden. Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved Din visdoms og Din ytrings prægtige perler blev bragt frem fra de af Dine tjeneres hjerter, som er Dig nær, og gennem hvilke dagstjernen for Dit navn, Det Medfølende, har kastet sin stråleglans på alle, der er i Din himmel og på Din jord, til ved Din gavmildhed og nåde at give mig Dine underfulde og skjulte nådegaver.

Disse er mit livs tidligste dage, o min Gud, som Du har kædet sammen med Dine egne dage. Nu da Du har skænket mig så stor en ære nægt mig da ikke det, som Du har forordnet for Dine udvalgte.

Jeg er, o min Gud, blot et lille frø, som Du har sået i Din kærligheds jord og fået til at skyde op ved Din nådes hånd. Dette frø bønfalder derfor i sit inderste væsen om Din barmhjertigheds vand og Din gavmildheds levende kilde. Nedsend over det, fra Din kærlige omsorgs himmel, det som vil få det til at blomstre under Din skygge og indenfor grænserne for Dine enemærker. Du er den, der vander hjerterne hos alle, der har anerkendt Dig med Dine rigelige strømme og kilden til Dine levende vande. Lovet være Gud verdenernes Herre.

 

Skænk mig, o min Gud, det fulde mål af Din kærlighed og Din glæde og lyksaliggør mit hjerte gennem dragelsen fra Dit strålende lys, o Du, som er det øverste tegn og Den Alforherligede. Send som et tegn på Din nåde Dine genoplivende briser ned over mig ved dag og ved nat, o gavmildheds Herre.

Ingen gerning har jeg gjort, o min Gud, der gør mig fortjent til at skue Dit ansigt, og jeg ved med sikkerhed, at skulle jeg leve så længe, som verden består, ville jeg ikke magte at udføre nogen gerning, der gjorde mig fortjent til denne gunst, eftersom stadet for en tjener altid må være for ringe til at give adgang til Dine hellige enemærker, med mindre Din gavmildhed skulle nå mig og Din ømme barmhjertighed omslutte mig og Din omsorg omfatte mig.

Al lovprisning til Dig, o Du, ved hvis side der ikke findes nogen anden Gud. Hjælp mig nådigt at stige op til Dig, at få skænket den ære at dvæle i Din nærhed og alene tale med Dig. Ingen Gud er der uden Dig.

I sandhed, skulle Du ønske at skænke velsignelse til en tjener, da ville Du fra hans hjertes rige slette enhver ond omtale eller tilbøjelighed undtagen omtale af Dig Selv; og skulle Du nedkalde ulykke over en tjener på grund af det hans hænder uretfærdigt har øvet for Dit ansigt, da ville Du prøve ham med goderne i denne verden og den næste, at han måtte blive grebet heraf og glemme ihukommelsen af Dig.

 

O Gud! Genopfrisk og glæd min ånd. Rens mit hjerte. Oplys mine evner. Jeg lægger alt, hvad mig angår, i Din hånd. Du er min Vejleder og min Tilflugt. Jeg vil ikke længere være bedrøvet og sorgfuld, jeg vil være en glad og lykkelig skabning. O Gud! Jeg vil ikke længere være fuld af uro, ej heller vil jeg lade bekymringer pine mig. Jeg vil ikke dvæle ved livets ubehagelige sider.

O Gud! Du er en bedre ven for mig end jeg er for mig selv. Jeg overgiver mig til Dig, o Herre.

 

O min Gud! O min Gud! Æret være Du fordi Du har bekræftet mig i erkendelsen af Din enhed, har draget mig til Dit enestående ord, optændt mig med ilden i Din kærlighed og beskæftiget mig med tale om Dig og med at tjene Dine venner og tjenerinder.

O Herre, hjælp mig at blive mild og ydmyg og styrk mig i at frigøre mig fra alt og holde fast ved sømmen af Din herligheds klædning, at mit hjerte må blive opfyldt af Din kærlighed og ikke efterlade plads for kærlighed til verden og afhængighed af dens goder.

O Gud! Helliggør mig for alt undtagen Dig, rens mig fra synders og overtrædelsers smuds og lad mig eje et åndeligt hjerte og en åndelig samvittighed.

I sandhed, Du er barmhjertig, og Du er, sandelig, Den Mest Gavmilde, hvis hjælp søges af alle mennesker.

 

O min Herre, O min Herre! Dette er en lampe, der er tændt ved Din kærligheds ild, og som blusser med den flamme, der er antændt i Din barmhjertigheds træ. O min Herre! Forøg dens lue, hede og flamme med den ild, der er tændt på Din manifestations Sinai. I sandhed, Du er Bekræfteren, Hjælperen, Den Magtfulde, Den Gavmilde, Den Elskende.

 

O min Gud! O min Gud! Denne Din tjener er kommet Dig imøde, vandrer med lidenskab i Din kærligheds ørken, færdes på Din tjenestes sti i forventning om Dine gaver, i håb om Din gavmildhed, i tillid til Dit rige og beruset af Din gaves vin. O min Gud! Forøg ilden i hans hengivelse for Dig, bestandigheden i hans lovprisning af Dig, og heden i hans kærlighed til Dig.

Sandelig, Du er den Mest Gavmilde, Herren af rig nåde. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Tilgivende, Den Barmhjertige.

 

O Gud, min Gud! Dette er Din lyksalige tjener, Din åndelige træl, der er draget Dig nær og har nærmet sig Din tilstedeværelse. Han har vendt sit ansigt til Dit, i erkendelse af Din enhed, bekender sig til Din helhed, og han har råbt Dit navn ud blandt nationerne og ledet folket til Din barmhjertigheds strømmende vande, o Du Mest gavmilde Herre! Til dem, der bad, har han givet dem at drikke af ledelsens bæger, der strømmer over med Din uendelige nådes vin.

O Herre, hjælp ham under alle forhold. Lad ham kende Dine velbevarede mysterier og lad Dine skjulte perler regne ned over ham. Gør ham til et banner, der bølger fra borgtinder i Din himmelske støttes vinde, gør ham til en kilde der springer med krystalklart vand.

O min tilgivende Herre! Oplys hjerterne med strålerne fra en lampe, der kaster sit lys vidt omkring og afslører alle tings virkelighed for dem blandt Dit folk, som Du gavmildt har begunstiget.

I sandhed, Du er Den Mægtige, Den Magtfulde, Beskytteren, Den Stærke, Den Godgørende! I sandhed, Du er al barmhjertigheds Herre.

 

O Gud, min Gud! Disse er Dine svage tjenere; de er Dine trofaste trælle og Dine tjenerinder, der har bøjet sig for Din ophøjede tale og ydmyget sig ved Din lysende Tærskel og båret vidnesbyrd om Din enhed, hvorved solen er blevet bragt til at skinne i sin middagshøjdes stråleglans. De har lyttet til den kalden, Du opløftede fra Dit skjulte rige, og med hjerter skælvende af kærlighed og lyksalighed har de besvaret Din kalden.

O Herre, lad det regne på dem med alle Din barmhjertigheds byger, lad alle Din nådes vande strømme over dem. Lad dem vokse som skønne planter i himlens have og få denne have til at blomstre ved hjælp af Dine gavers fulde og overstrømmende skyer og ved Din rige nådes dybe damme og bevar den grøn og prægtig til evig tid, altid frisk og glitrende og smuk.

Du er sandelig Den Mægtige, Den Ophøjede, Den Magtfulde, Han der alene forbliver uforandret i himlene og på jorden. Der er ingen anden Gud undtagen Dig, Herren af åbenbare vidnesbyrd og tegn.

 

Han er Gud!

O Gud, min Gud! Disse er tjenere, der er tiltrukket af Din helligheds dufte på Din dag, antændt af flammen der brænder i Dit hellige træ, der besvarer Din stemme, udtrykker Din lovprisning, er vækket af Din brise, bevæget af Dine milde vellugte, iagttager Dine tegn, forstår Dine vers, lytter til Dine ord, tror på Din åbenbaring og er forvisset om Din kærlighed. Deres øjne, o Herre, er fæstet på Din strålende herligheds rige og deres ansigter vendt mod Dit herredømme i det høje, deres hjerter banker af kærlighed til Din funklende og strålende skønhed, deres sjæle er opslugt af flammen i Din kærlighed, o Herre over denne verden og verdenen herefter, deres liv opflammes af heden i deres længsel efter Dig, og deres tårer strømmer for Din skyld.

Giv dem ly i Din varetægts og sikkerheds fæstning, bevar dem under Din årvågne omsorg, betragt dem med Dit forsyns og Din barmhjertigheds øjne, gør dem til tegnene på Din guddommelige enhed, der er åbenbar i alle egne, bannerne for Din magt der vejer over Din storheds boliger, de skinnende lamper der brænder ved hjælp af Din visdoms olie i Din ledelses kupler, fuglene i Din kundskabs have, der synger på de øverste grene i Dit beskyttende paradis og leviatanerne i Din gavmildheds hav, der ved Din højeste miskundhed kaster sig i dets bundløse dybder.

O Herre, min Gud! Ydmyge er disse Dine tjenere, ophøj dem i Dit rige i det høje, svage, styrk dem med Din enestående kraft, undertrykte, skænk dem Din ære i Dit allerhøjeste rige, fattige, gør dem rige i Dit store herredømme. Sørg Du da for alle de goder til dem, som Du har forudbestemt i Dine verdener, synlige som usynlige, begunstig dem i denne verden hernede, glæd deres hjerter med Din inspiration, o alle skabningers Herre! Oplys deres hjerter med Dine glade budskaber, der spredes fra Dit allerherligste stade, gør deres trin faste i Din største Pagt og styrk deres lænder i Dit urokkelige testamente gennem Din gavmildhed og lovede nåde, o Du Nådige og Barmhjertige. Du er i sandhed Den Nådige, Den Algavmilde.

 

O Du Forsørger! Du har ladet de sødmefulde dufte fra Helligånden blæse hen over vennerne i vesten, og med lyset fra guddommelig ledelse har Du oplyst den vestlige himmel. Du har fået dem, der engang var fjerne, til at drage Dig nær; Du har forvandlet fremmede til kærlige venner; Du har vækket dem, der sov; Du har gjort de ligegyldige opmærksomme.

O Du Forsørger! Hjælp disse ædle venner at vinde Dit velbehag og gør dem velgørende mod fremmede såvel som mod venner. Før dem ind i den verden der forbliver eviggt; skænk dem en andel af himmelsk nåde; lad dem blive sande bahá'íer, Gud hengivne; frels dem fra ydre efterligninger og gør dem fast forankrede i sandheden. Gør dem til rigets tegn og vidnesbyrd, lysende stjerner over dette nedre livs horisont. Lad dem blive en trøst og vederkvægelse for menneskeheden og fredens tjenere i verden. Lad dem begejstres af Din rådgivnings vin og giv, at de alle må betræde den vej, der er Dit bud.

O Du Forsørger! Det inderligste ønske for denne tjener ved Din tærskel er at se vennerne fra øst og vest i tæt forening; at se alle medlemmer af menneskesamfundet samlet i kærlighed i én eneste stor forsamling som enkelte vanddråber samlet i ét mægtigt hav, at se dem alle som fugle i én rosenhave, som perler fra ét hav, som blade på ét træ, som stråler fra én sol.

Du er Den Mægtige, Den Magtfulde, og Du er styrkens Gud, Den Almægtige, Den Altskuende.

 

Åndelige Råd

Når som helst I går ind i rådsværelset fremsig da denne bøn med et hjerte, der banker af Guds kærlighed, og en tunge renset for alt undtagen ihukommelse af Ham, at Den Almægtige nådigt kan hjælpe jer til at opnå højeste sejr.

O Gud, min Gud! Vi er Dine tjenere, der med hengivenhed har vendt sig til Dit hellige ansigt og har frigjort sig for alt undtagen Dig på denne strålende dag. Vi er samlet i dette åndelige råd, forenede i vore synspunkter og tanker, med vore hensigter i overensstemmelse om at ophøje Dit Ord blandt menneskene. O Herre, vor Gud! Gør os til tegnene på Din guddommelige ledelse, bannere for Din ophøjede tro blandt mennesker, tjenere for Din mægtige Pagt, o Du vor højeste Herre, manifesteringer af Din guddommelige enhed i Dit Abhá rige og strålende stjerner, der skinner over alle egne. Herre! Hjælp os til at blive have der bruser med Din underfulde nådes bølger, strømme der flyder fra Dine allerherligste højder, gode frugter på Din himmelske sags træ, træer der bevæges i kraft af Din gavmildheds briser i Din himmelske Vingård. O Gud! Gør vore sjæle afhængige af Din guddommelige enheds vers, vore hjerter opmuntrede af Din nådes strøm, at vi kan forenes ligesom bølgerne på ét hav og sammensmeltes som strålerne fra Dit funklende lys, at vore tanker, vore synspunkter, vore følelser kan blive som én virkelighed og manifestere samhørighedens ånd i hele verden, Du er Den Nådige, Den Gavmilde, Giveren, Den Almægtige, Den Barmhjertige, Den Medfølende!

 

Mød hinanden i ren glæde og fremsig ved mødets indledning denne bøn:

O Du kongerigets Herre! Selv om vore legemer er samlet her, er vore tryllebundne hjerter dog henrevet af Din kærlighed, og vi er henført af strålerne fra Dit lysende ansigt. Skønt vi er svage, venter vi dog åbenbarelserne af Din magt og styrke. Skønt vi er fattige, uden jordisk gods og midler, høster vi dog rigdomme fra Dit riges skatkammer. Skønt vi er dråber henter vi stadig goder op fra dybderne i Dit hav. Skønt vi er støvfnug skinner vi dog i herligheden fra Din strålende sol.

O Du vor Forsørger! Nedsend Din hjælp at enhver, der er samlet her, kan blive et tændt lys, et midtpunkt for tiltrækning, en der kalder sjæle til Dit himmelske rige, indtil vi til sidst gør denne nedre verden til et spejlbillede af Dit paradis.

 

Bøn til afslutning af møde i det åndelige råd:

O Gud! O Gud! Fra Din enheds usete rige betragt os forsamlet i dette åndelige møde, i tro på Dig, i tillid til Dine tegn, faste i Din Pagt og Dit Testamente, draget mod Dig, glødende af ilden i Din kærlighed og oprigtige i Din sag. Vi er tjenere i Din vingård, udbredere af Din religion, hengivne tilbedere af Dit åsyn, ydmyge mod Dine elskede, lydige ved Din dør og bønfaldende Dig om at bestyrke os i vor tjeneste for Dine udvalgte, at støtte os med Dine usynlige skarer, at styrke vore lænder i Din tjeneste og gøre os til lydige og tilbedende tjenere, der er forbundne med Dig.

O vor Herre! Vi er svage, og Du er Den Mægtige, Den Stærke. Vi er livløse, og Du er den store, livgivende Ånd. Vi er nødlidende, og Du er Opretholderen, den Magtfulde.

O vor Herre! Vend vore ansigter mod Dit barmhjertige åsyn, giv os næring fra Dit himmelske bord med Din rige nåde. Hjælp os ved Dine højeste engles skarer og bekræft os gennem de hellige i Abhá riget.

I sandhed, Du er Den Storsindede, Den Barmhjertige. Du er Besidderen af stor gavmildhed, og Du er i sandhed Den Milde og den Nådige.

 

Beskyttelse

Lovet være Du, o Herre min Gud! Du ser og ved, at jeg har opfordret Dine tjenere til ikke at vende sig til noget andet end til Dine gaver og påbudt dem ikke at adlyde noget ud over det, Du foreskrev dem i Din utvetydige bog, den bog der er blevet nedsendt i overensstemmelse med Dit uudgrundelige bud og Din uigenkaldelige hensigt.

Jeg kan ikke udtale et ord, O min Gud, medmindre jeg har Din tilladelse, og kan ikke bevæge mig nogen steder hen, før jeg opnår Din billigelse. Det er Dig, o min Gud, der har kaldt mig til live ved styrken i Din magt og med Din nåde har udrustet mig til at manifestere Din sag. Derfor er jeg blevet underkastet lidelser, der har hindret min tunge i at prise Dig og lovsynge Din herlighed.

Al lovprisning være Dig til del, o min Gud, for hvad Du bestemte for mig i kraft af Dit bud og ved magten i Dit herredømme. Jeg bønfalder Dig om, at Du vil bestyrke mig såvel som dem, der elsker mig, i vor kærlighed til Dig og fastholde os i Din sag. Jeg sværger ved Din magt! O min Gud!

Skammen for Din tjener er at blive lukket ude fra Dig som ved et slør, og hans ære er at kende Dig.

Rustet med styrken i Dit navn kan intet nogensinde såre mig, og med Din kærlighed i mit hjerte kan alverdens hjemsøgelser på ingen måde skræmme mig.

Nedsend derfor, o min Herre, til mig og til mine elskede det, der vil beskytte os mod misgerningerne fra dem, der har fornægtet Din sandhed og tvivlet på Dine tegn.

Du er i sandhed Den Alherlige, Den Mest Gavmilde.

 

Lovpriset være Du, o Herre min Gud! Dette er Din tjener, der af Din nådes hænder har drukket Din milde barmhjertigheds vin og smagt sødmen i Din kærlighed i Din tid. Jeg bønfalder Dig, ved legemliggørelserne af Dine navne, som ingen sorg kan forhindre i at glædes i Din kærlighed eller beskue Dit ansigt, og som alle de ligegyldiges skarer ikke magter at vende fra Din glædes vej, om at forsyne ham med de goder, Du besidder, og løfte ham op til sådanne højder, at han vil betragte verden som en skygge, der flygter hastigere end øjets blinken.

Bevar ham også sikkert, o min Gud, ved kraften i Din ubegrænsede storhed, for alt hvad Du afskyr. Du er i sandhed hans Herre og alle verdeners Herre.

 

Priset være Dit navn, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved timen er kommet, og genopstandelsen skete, og frygt og skælven greb alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden, om at lade det regne ned fra Din barmhjertigheds himmel og Din milde medfølelses skyer med det, der vil glæde hjertet hos dem af Dine tjenere, der har vendt sig til Dig og støttet Din sag.

Bevar Dine tjenere og Dine tjenerinder, o min Herre, mod tomme drømme og forfængelige indbildningers pile og giv dem med Din nådes hænder en drik af Din kundskabs blidt strømmende vande. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Storsindede.

 

O Gud, min Gud! Jeg har begivet mig bort fra mit hjem, medens jeg holder fast ved Din kærligheds reb, og har overgivet mig helt til Din omsorg og beskyttelse. Jeg anråber Dig ved Din magt, hvormed Du beskyttede Dine elskede mod de oprørske og de onde og mod enhver ubøjelig tyran og enhver forøver af ondt, der har forvildet sig bort fra Dig, om ved Din gavmildhed og Din nåde at bevare mig i sikkerhed. Lad mig da vende tilbage til mit hjem ved hjælp af Din styrke og Din magt.

Du er i sandhed Den Almægtige, Hjælpen i Fare, den Selvbestående.

 

Bestem for mig, O min Herre, og for dem der tror på Dig det, der synes bedst for os i Dine øjne, som fremlagt i Moderbogen, thi i Din hånd holder Du den forudbestemte målestok for alle ting.

Dine gode gaver strømmer uophørligt over dem, der værdsætter Din kærlighed, og de underfulde tegn på Dine himmelske gaver skænkes i rigt mål til dem, der erkender Din guddommelige enhed.

Vi overgiver i Din varetægt alt, hvad Du har bestemt for os, og bønfalder Dig om at give os alt det gode, der omfattes af Din kundskab.

Beskyt mig, o min Herre, imod alt ondt som Din alvidenhed opfatter, eftersom der ikke findes nogen kraft eller styrke undtagen hos Dig, ingen sejr undtagen fra Din nærværelse, og det alene tilkommer Dig at befale. Hvad Gud end har villet, det er blevet, og det, Han ikke har villet, skal ikke blive.

Der er ingen magt eller styrke undtagen hos Gud, Den Mest Ophøjede, Den Mægtigste.

 

Æret være Du, o Gud! Du er den Gud, der har levet før alt, der vil leve efter alt og vil vare ud over alt. Du er den Gud, der ved alt og er over alt. Du er den Gud, der handler barmhjertigt med alt, der dømmer mellem alt, og hvis fremsyn omfatter alt. Du er Gud min Herre, Du kender mit stade, Du bekræfter mit indre og ydre væsen.

Skænk Din tilgivelse til mig og til de troende, der har besvaret Din kalden. Vær Du min fyldestgørende hjælper mod ulykken fra hvem som helst der måtte ønske at påføre mig sorg eller ønske ondt over mig. Sandelig Du er Herren over alt skabt, Du er fyldestgørende for enhver, medens ingen kan være selvtilstrækkelig uden Dig.

 

I Guds Navn, Herren af overvældende majestæt, Den Almagtsfulde.

Helliget være Herren, kilden til herredømme er i Hans hånd. Han skaber, hvad Han end vil ved sit ord, der byder "Bliv", og det er. Ham har myndigheden forhen tilhørt, og hos Ham vil den forblive herefter. Han gør, hvem Han end ønsker det, sejrrig ved kraften i Hans bud. Han er i sandhed Den Magtfulde, Den Almægtige. Ham tilhører al ære og majestæt i åbenbaringens og skabelsens riger, og hvad der end er dem imellem. I sandhed, Han er den Stærke, Den Herligste. Fra evig tid har Han været Kilden til uovervindelig styrke og skal således forblive til evig tid. Han er i sandhed magtens og styrkens Herre. Alle himlens og jordens riger, og hvad der end er dem imellem, er Guds, og Hans magt står over alt. Alle himlens og jordens skatte og alt, hvad der er dem imellem, er Hans, og Hans beskyttelse omfatter alt. Han er Skaberen af himlen og jorden, og hvad der end er dem imellem, og Han er i sandhed et vidne om alt. Han er regnskabets Herre for alle, der bor i himlene og på jorden, og hvad der end er dem imellem, og i sandhed, Gud er hastig til at gøre regnskabet op. Han fastsætter målet tildelt alle, der er i himlene og på jorden, og hvad der end er dem imellem. Sandelig, Han er den Højeste Beskytter. Han holder i sin hånd nøglerne til himlen og jorden og til alt, hvad der end er dem imellem. Ud fra sit eget behag skænker Han sine gaver ved styrken i sit bud. Hans nåde omfatter sandelig alt, og Han er Den Alvidende.

Sig: Gud er fyldestgørende for mig; Han er Den Ene, der i sin hånd holder alle tings rige. VedH^p sine hærskarers styrke i himlen og på jorden, og hvad der end er dem imellem, beskytter Han enhver blandt sine tjenere, Han vil. Gud våger i sandhed over alt.

Uendelig ophøjet er Du, o Herre! Beskærm os mod det, der ligger foran os og bag ved os, oven over vore hoveder, på vor højre og på vor venstre side, under vore fødder og i alle andre retninger. I sandhed, Din beskyttelse af alt er ufejlbarlig!

 

O Gud, min Gud! Værn Dine betroede tjenere mod selvets og lidenskabens onder, beskyt dem med Din kærligheds årvågne øje mod al bitterhed, had og misundelse, skærm dem i Din omsorgs uindtagelige fæstning og gør dem, i sikkerhed for tvivlens pile, til manifesteringer af Dine herlige tegn, oplys deres ansigter med de funklende stråler, der kastes fra Din guddommelige enheds daggry, fryd deres hjerter med versene der er åbenbaret fra Dit hellige rige, styrk deres lænder med Din altbeherskende kraft, der kommer fra Din herligheds rige. Du er Den Mest Gavmilde, Beskytteren, Den Almægtige, Den Nådige.

‘Abdu’l-Bahá

 

O min Herre! Du ved, at folket er indkredset af smerte og ulykker og omgivet af lidelser og bekymring. Alle prøvelser rammer mennesket, og enhver alvorlig hjemsøgelse angriber det som angrebet fra en slange. Der er intet ly eller tilflugt for det undtagen under vingen af Din beskyttelse, bevarelse, bevogtning og varetægt. O Du den Barmhjertige! O min Herre! Gør din beskærmelse til min rustning, Din bevarelse til mit skjold, ydmyghed foran Din enheds dør til min vogter og Din varetægt og Dit forsvar til min fæstning og min bolig. Bevar mig mod selvets og begærets indskydelser og beskyt mig mod enhver sygdom, prøvelse, vanskelighed og pine.

I sandhed, Du er Beskytteren, Vogteren, Bevareren, Den Fyldestgørende, og sandelig, Du er Den Barmhjertige af de Barmhjertigste.

 

Bønner For Undervisning Fra Den Guddommelige Plans Breve

O Du uforlignelige Gud! O Du Kongerigets Herre! Disse sjæle er Din himmelske hær. Støt dem og gør dem sejrrige ved hjælp af den højeste forsamlings styrker, at enhver af dem kan blive som et regiment og erobre disse lande ved Guds kærlighed og oplysningen fra guddommelig lære.

O Gud! Vær Du deres støtte og deres hjælper, og i ødemarken, på bjerget, i dalen, i skovene, på sletterne og havene, vær Du deres fortrolige - at de kan opløfte deres stemmer ved rigets styrke og åndedraget fra Den Hellige Ånd!

I sandhed, Du er Den Magtfulde, Den Mægtige og Den Almægtige, og Du er Den Vise, Den Hørende og Den Seende.

 

Den der begiver sig ud på en undervisningsrejse til et hvilket som helst sted skal på sin rejse i fremmede lande fremsige denne bøn dag og nat.

O Gud, min Gud! Du ser mig henrykket og draget mod Dit herlige rige, optændt af Din kærligheds ild blandt menneskene, en budbringer om Dit rige i disse vældige og udstrakte lande, adskilt fra alt undtagen Dig, i tillid til Dig, opgivende hvile og velvære, fjernt fra mit fædreland, en vandringsmand i disse egne, en fremmed sunket til jorden, ydmyg foran Din ophøjede tærskel, i underkastelse overfor Din almægtige herligheds himmel, idet jeg anråber Dig i nattens stilhed, og når dagen gryr, medens jeg bønfalder og påkalder Dig ved morgen og ved aftenstide om nådigt at hjælpe mig at tjene Din sag, udbrede Din lære og ophøje Dit ord overalt i østen og vesten.

O Herre! Styrk min ryg, lad mig af yderste evne tjene Dig og overlad mig ikke til mig selv, ensom og hjælpeløs i disse egne.

O Herre! Skænk mig samvær med Dig i min ensomhed og vær min ledsager i disse fremmede lande.

Sandelig, Du er Bekræfteren, for hvem Du end vil det, i hvad Du ønsker, og sandelig, Du er Den Almagtsfulde, Den Almægtige.

 

Lad enhver, der rejser i forskellige egne for at undervise læse denne bøn over bjerg, ørken, land og hav.

O Gud! O Gud! Du ser min svaghed, ringhed og ydmyghed overfor Dine skabninger, alligevel har jeg stolet på Dig og har rejst mig for at fremme Din lære blandt Dine stærke tjenere i tillid til Din styrke og magt!

O Herre! Jeg er en vingeskudt fugl og ønsker at svæve i Dit grænseløse rum. Hvordan er det muligt for mig at gøre det undtagen ved Dit forsyn og Din nåde, Din bekræftelse og hjælp.

O Herre! Hav medlidenhed med min svaghed og styrk mig med Din kraft. O Herre! Hav medlidenhed med min afmagt og støt mig ved Din magt og højhed.

O Herre! Om åndedraget fra Den Hellige Ånd bestyrkede den svageste blandt skabninger, ville han opnå alt, hvad han higer efter og eje alt, hvad han ønsker. Du har sandelig hjulpet Dine tjenere i fortiden, og selv om de var de svageste af Dine skabninger, de ringeste af Dine tjenere og de mest uanselige blandt dem, der levede på jorden, så blev de gennem Din anerkendelse og magt stillet over de mest hædrede blandt Dit folk og de ædleste blandt menneskeslægten. Hvor de tidligere var som møl, blev de som kongelige falke, og hvor de før var som bække, blev de som have ved Din gave og barmhjertighed. Ved Din allerstørste nåde blev de stjerner, der skinner på ledelsens horisont, fugle der synger i udødelighedens rosenhaver, løver der brøler i kundskabs og visdoms skove, og hvaler der svømmer i livets oceaner.

I sandhed, Du er Den Milde, Den Magtfulde, Den Mægtige og Den Mest Barmhjertige af de barmhjertige.

 

O Gud, min Gud! Du ser, hvordan tæt mørke indhyller alle egne, hvordan alle lande brænder med stridens flamme, og krigens og blodbadets ild raser i østen og vesten. Blodet flyder, legemer kastes til jorden, og afhuggede hoveder er faldet på slagmarkens støv.

O Herre! Hav medlidenhed med disse uvidende og betragt dem med tilgivelsens og forladelsens øje. Sluk denne ild, således at disse tætte skyer, der formørker horisonten, kan blive spredt, Virkelighedens Sol skinne frem med forsoningens stråler, dette voldsomme mørke blive fordrevet og fredens funklende lys kaste sin stråleglans på alle lande.

O Herre! Løft menneskene op fra dybet af hadets og fjendskabets hav og udfri dem af dette uigennemtrængelige mørke. Foren deres hjerter og glæd deres øjne med fredens og forsoningens lys. Frels dem fra krigs og blodsudgydelses afgrund og gør dem fri af fejltagelsens mørke. Fjern sløret fra deres øjne og oplys deres hjerter med ledelsens lys. Handl med dem efter Din milde barmhjertighed og medfølelse og ikke efter Din retfærdighed og vrede, der får de mægtiges lemmer til at skælve.

O Herre! Krige varer ved. Sorg og angst er vokset i styrke, og hver blomstrende egn er lagt øde.

O Herre! Hjerter er tunge og sjæle er nødstedte. Hav barmhjertighed med disse stakkels sjæle og overlad dem ikke til deres egne umådeholdne begær.

O Herre! Lad ydmyge og lydige sjæle stå frem i Dine lande med ansigter oplyst af ledelsens stråler, frigjort fra verden, medens de hylder Dit navn, lovpriser Dig og spreder duften af Din hellighed blandt menneskeslægten.

O Herre! Styrk deres rygge, giv deres lænder kraft og lyksaliggør deres hjerter med de mægtigste tegn på Din kærlighed.

O herre! I sandhed, de er svage, og Du er Den Magtfulde og Den Mægtige. De er magtesløse, og Du er Hjælperen og Den Barmhjertige.

O Herre! Oprørets hav bruser, og disse storme vil ikke blive stilnet undtagen ved Din uendelige nåde, der har omsluttet alle egne.

O Herre! I sandhed, menneskene er i lidenskabens afgrund, og intet kan frelse dem uden Dine uendelige nådegaver.

O Herre! Spred mørket fra det fordærvede begær og oplys hjerterne med Din kærligheds lampe, som inden længe vil oplyse alle lande. Bestyrk endvidere Dine elskede, der af kærlighed til Din skønhed forlod deres hjemland, deres familie og deres børn og er rejst til fremmede lande for at sprede Dine dufte og udbrede Din lære. Vær Du deres ledsager i deres ensomhed, deres hjælper i et fremmed land, den der fjerner deres sorger, deres trøster i ulykke. Vær Du en forfriskende drik for deres tørst, et helbredende lægemiddel for deres sygdomme og en lindring for deres hjerters brændende hede.

I sandhed, Du er Den Mest Gavmilde, Herren af rig nåde og i sandhed, Du er Den Medfølende og Den Barmhjertige.

 

Den følgende bøn skal læsesdagligt af lærerne og vennerne.

O Du gode Herre! Priset være Du, at Du har vist os ledelsens brede vej, åbnet rigets døre og åbenbaret Dig gennem Virkelighedens Sol. Til de blinde har Du givet syn, de døve har Du skænket hørelse, Du har genoplivet de døde, Du har gjort de fattige rige, Du har vist de vildførte vejen, Du har ledet dem med tørre læber til ledelsens kildespring, Du har ladet den tørstende fisk nå virkelighedens hav, og Du har indbudt trækfuglene til nådens rosenhave.

O Du Almægtige! Vi er Dine tjenere og Dine fattige, vi er fjerne og higer efter Din tilstedeværelse, vi tørster efter vandet fra Din kilde, vi er syge og længes efter Din helbredelse.

Vi vandrer ad Din sti og har ikke noget mål eller håb undtagen udbredelse af Din vellugt, at alle sjæle må opløfte råbet, "O Gud, led os til den lige vej." Måtte deres øjne blive åbnet for at skue lyset, måtte de blive befriet for uvidenhedens mørke. Måtte de samles om Din ledelses lampe. Måtte enhver tomhændet modtage en andel. Måtte de forsømte blive Dine mysteriers fortrolige.

O Almægtige! Betragt os med barmhjertighedens blik. Skænk os himmelsk bekræftelse. Skænk os åndepustet fra Din Helligånd, at vi kan blive støttet i Din tjeneste og som strålende stjerner skinne i disse egne med Din ledelses lys.

Sandelig, Du er Den Magtfulde, Den Mægtige, Den Vise og Den Seende.

 

Hver sjæl, som rejser gennem byerne og landsbyerne i disse stater og er optaget af at sprede Guds vellugte, bør læse denne bøn hver morgen.

O min Gud! O min Gud! Du ser mig i min ringhed og svaghed optaget af det største hverv, besluttet på at opløfte Dit ord blandt menneskemasserne og sprede Din lære blandt Dine folk.

Hvordan kan det lykkes for mig, medmindre Du støtter mig med åndepustet fra Helligånden, hjælper mig til sejr med hærskarerne fra Dit herlige kongerige og lader Dine bekræftelser strømme ned over mig, det eneste der kan forvandle en myg til en ørn, en vanddråbe til floder og have og et fnug til lys og sole?

O min Herre! Hjælp mig med Din sejrrige og virkningsfulde kraft, at min tunge må synge Din pris og lovprise Dine egenskaber blandt alle folkeslag og min sjæl strømme over af Din kærligheds og kundskabs vin.

Du er Den Almægtige og den der gør, hvad Du vil.

 

Lad dem, der spreder Guds vellugte, fremsige denne bøn hver morgen.

O Herre, min Gud! Lovprisning og taksigelse være rettet til Dig fordi Du har ledet mig til rigets brede vej, ladet mig vandre ad denne lige og udstrakte sti, oplyst mit øje ved synet af stråleglansen fra Dit lys, vendt mit øre til tonerne fra Din helligheds fugle i mysteriernes rige og draget mit hjerte med Din kærlighed blandt de retfærdige.

O Herre! Bekræft mig med Helligånden, at jeg kan opløfte min stemme i Dit navn blandt nationerne og skænke de glade tidender om åbenbarelsen af Dit rige blandt menneskene.

O Herre! Jeg er svag, styrk mig ved Din kraft og magt. Min tunge svigter, lad mig tale til ihukommelse og lovprisning af Dig. Jeg er ringe, gør mig ære ved at give mig adgang til Dit rige. Jeg er fjern, lad mig nærme mig tærsklen for Din barmhjertighed. O Herre! Gør mig til en strålende lampe, en skinnende stjerne og et velsignet træ, smykket med frugter og grene, der overskygger alle disse egne. Sandelig, Du er Den Mægtige, Den Magtfulde og Den Uhindrede.

 

Den følgende bøn skal læses... hver dag.

O Gud! O Gud! Dette er en vingeskudt fugl, og dens flugt er meget langsom - hjælp den at den kan flyve mod lykkens og frelsens tinder, rette sin vingeflugt med den største glæde og fryd gennem hele det grænseløse rum, opløfte sin sang i Dit højeste navn i alle egnene, lyksaliggøre ørerne med denne kalden og få øjnene til at skinne ved synet af tegnene på ledelse.

O Herre! Jeg er ensom, alene og ringe. For mig findes der ingen støtte undtagen Dig og ingen hjælper uden Dig og ingen opretholder undtagen Dig. Bekræft mig i Din tjeneste, hjælp mig med Dine engles skarer, gør mig sejrrig under udbredelsen af Dit Ord, og lad mig udtrykke Din visdom blandt Dine skabninger. I sandhed, Du er de svages hjælper og forsvareren af de små, og Du er sandelig Den Magtfulde, Den Mægtige og Den Uhindrede.

 

Priset være Du, o min Gud! Disse er Dine tjenere, der er tiltrukket af Din barmhjertigheds dufte, optændte af den ild, der brænder i Din enheds træ, og hvis øjne er blevet oplyste ved at se stråleglansen fra lyset, der skinner på Din enheds Sinai.

O Herre! Løs deres tunger for at tale om Dig blandt Dit folk, lad dem gennem Din nåde og kærlighed udtrykke Din lovprisning, hjælp dem med Dine engleskarer, styrk deres lænder i Din tjeneste og gør dem til tegnene på Din ledelse blandt Dine skabninger.

I sandhed, Du er Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Evigt Tilgivende, Den Albarmhjertige.

 

De, der spreder Guds dufte, skal fremsige denne bøn hver morgen.

O Gud, min Gud! Du ser denne svage anråbe om himmelsk styrke, denne fattige hige efter Dine himmelske skatte, denne tørstige længes efter det evige livs kilde, denne hjemsøgte brænde efter Din lovede helbredelse gennem Din grænseløse barmhjertighed, som Du har bestemt for Dine udvalgte tjenere i Dit rige i det høje.

O Herre! Jeg har ingen hjælper undtagen Dig, ingen tilflugt uden Dig og ingen støtte undtagen Dig. Hjælp mig med Dine engle at sprede Dine hellige dufte og udbrede Din lære vidt blandt de udvalgte af Dine folk.

O min Herre! Lad mig være løsrevet fra alt andet end Dig, fastholde Din gavmildheds kjortelsøm, være fuldstændig hengiven mod Din tro, forblive fast og urokkelig i Din kærlighed og overholde hvad Du har foreskrevet i Din bog.

Sandelig, Du er Den Magtfulde, Den Mægtige og Den Almægtige.

 

Børn Og Unge

Lovet være Du, o Herre min Gud! Giv nådigt at dette spæde barn må få næring fra Din milde barmhjertigheds og kærlige omsorgs bryst og blive styrket med frugten fra Dine himmelske træer.

Lad det ikke blive overladt til nogen andens omsorg end Din, eftersom Du selv gennem kraften i Din højeste vilje og magt skabte det og kaldte det til live. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Almægtige, Den Alvidende.

Priset være Du, o min Mest Elskede, før de søde dufte fra Din overjordiske gavmildhed og Dine hellige gavers vellugt hen over det. Få det da til at søge ly under Dit mest ophøjede navns skygge, o Du, der i Din hånd holder navnes og egenskabers rige. I sandhed, Du er mægtig til at gøre, hvad Du vil, og Du er sandelig Den Mægtige, Den Ophøjede, Den Evigt Tilgivende, Den Nådige, Den Gavmilde, Den Barmhjertige.

 

O Du uforlignelige Herre! Lad dette spæde barn blive næret ved Din kærlige omsorgs bryst, beskyt det i Din sikkerheds og beskyttelses vugge og lad det vokse op i Din milde kærligheds arme.

 

O Gud! Lad dette lille barn blive opfostret i Din kærligheds favn og giv det mælk fra Dit forsyns bryst. Dyrk denne unge plante i Din kærligheds rosenhave og hjælp den at vokse op med Din gavmildheds byger. Gør det til et barn af kongeriget og led det til Dit himmelske rige. Du er stærk og god, og Du er Giveren, Den Gavmilde, Herren af overvældende nåde.

 

O Gud! Oplær disse børn. Disse børn er planterne i Din frugthave, blomsterne på Din eng, roserne i Din have. Lad Din regn falde på dem, lad virkelighedens sol skinne på dem med Din kærlighed.

Lad Din brise forfriske dem, at de kan blive opøvet, vokse og udvikle sig og fremstå i den største skønhed. Du er Den Givende, Du er Den Medfølende.

 

O Du gode Herre! Disse dejlige børn er hvad Din krafts hænder har formet og de vidunderlige tegn på Din storhed. O Gud! Beskyt disse børn, hjælp dem nådigt til at udvikle sig og gør dem rede til at tjene menneskehedens verden. O Gud! Disse børn er perler, lad dem blive opfostret i Din kærligheds muslingeskal. Du er Den Gavmilde, den der elsker alle.

 

O Herre! Gør disse børn til udsøgte planter. Lad dem vokse og udvikle sig i Din Pagts have og skænk dem friskhed og ynde ved regnen fra Abhá Rigets skyer.

O Du gode Herre! Jeg er et lille barn, ophøj mig ved at give mig adgang til riget. Jeg er jordisk, gør mig himmelsk. Jeg er fra den nedre verden, lad mig tilhøre riget i det høje, formørket, gør mig lysende, legemlig, gør mig åndelig og giv mig lov til at vise Dine talløse gaver.

Du er den Magtfulde, den der elsker alle.

 

O Gud, led mig, beskyt mig, gør mig til en lysende lampe og en tindrende stjerne. Du er den Mægtige og den Magtfulde.

 

O min Herre, o min Herre!

Jeg er et barn i den spæde alder. Giv mig næring fra Din barmhjertigheds bryst, oplær mig i Din kærligheds favn, oplær mig i Din ledelses skole og lad mig udvikle mig under Din gavmildheds skygge. Befri mig fra mørke, gør mig til et funklende lys, fri mig for ulykke, gør mig til en blomst i rosenhaven, lad mig blive en tjener ved Din tærskel og skænk mig den retfærdiges sind og natur, lad mig blive årsag til gavmildhed i den menneskelige verden og kron mit hoved med det evige livs smykke.

I sandhed, Du er Den Magtfulde, Den Mægtige, Den Seende, Den Hørende.

 

O Uforlignelige Herre! Vær du et ly for dette arme barn og en god og tilgivende mester for denne vildfarne og ulykkelige sjæl. O Herre! Selv om vi kun er værdiløse planter, så hører vi dog hjemme i Din rosenhave. Skønt vi er spæde træer uden blade og blomster, så er vi dog en del af Din frugthave. Plej da denne plante med regnfaldet fra Din milde barmhjertigheds skyer og opliv og forfrisk dette unge træ med de genoplivende pust fra Din åndelige forårstid. Gør ham årvågen, klarsynet og ædel og giv at han kan få evigt liv og bo i Dit Rige til evig tid.

 

O Herre! Gør dette unge menneske strålende og skænk Din gavmildhed til denne ringe skabning.

Giv ham kundskab, skænk ham fornyet styrke ved hvert morgengry og våg over ham inden for Din skærmende beskyttelse, så han bliver fritaget for fejltagelser, indvier sig til at tjene Din sag, kan lede de vildfarne, vise de hjælpeløse vejen, frigøre de tilfangetagne og vække de ligegyldige, så alle må blive velsignet med Din ihukommelse og pris. Du er Den Mægtige og Den Magtfulde.

 

Den Døde

Æret være Du, o Herre, min Gud! Beskæm ikke ham Du har ophøjet ved magten i Dit evige herredømme, og fjern ikke ham langt bort fra Dig, som Du har ladet komme ind i Din evigheds helligdom. Vil Du udstøde ham, o min Gud, som Du har skærmet i Dit Herredømme, og vil Du jage ham bort fra Dig, O min Attrå, for hvem Du har været en tilflugt? Kan Du ydmyge den, Du har løftet op, eller glemme den, som Du fik til at ihukomme Dig?

Forherliget, uendelig forherliget er Du! Du er Ham, der fra evig tid har været hele skabelsens Konge og dens oprindelige Igangsætter, og Du vil for evigt forblive Herren over alt skabt og dets Lovgiver. Forherliget være Du, o min Gud! Hvis Du ophører at være barmhjertig mod Dine tjenere, hvem skal da vise dem barmhjertighed? Og hvis du afslår at støtte Dine elskede, hvem findes der da, der kan støtte dem?

Forherliget, uendelig forherliget være Du! Du bliver tilbedt i Din sandhed, og Dig tilbeder vi alle i sandhed, og Du er åbenbar i Din retfærdighed, og om Dig vidner vi alle. Du er i sandhed elsket for Din nåde. Ingen Gud er der uden Dig, Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

 

Han er Gud, ophøjet er Han, kærlig omsorgs og gavmildheds Herre!

Ære være Dig, Du, o min Gud, Almagtens Herre. Jeg vidner om Din almagt og Din styrke, Dit herredømme og Din kærlige omsorg, Din nåde og Din magt, enheden i Dit væsen og Din inderste Værens helhed, Din ukrænkelighed og ophøjethed over skabelsens verden og alt, hvad den indeholder.

O min Gud! Du ser mig frigjort for alt undtagen Dig, idet jeg holder fast ved Dig og vender mig til Din rigdoms hav, til Din begunstigelses himmel, til Din nådes dagstjerne.

Herre! Jeg bevidner, at Du i Din tjener har nedlagt Din betroede gave og det er den ånd, hvormed Du har givet liv til verden.

Jeg beder Dig ved stråleglansen fra Din åbenbarings himmellegeme om nådigt at modtage det fra ham, som han har udrettet i Dine dage. Giv da, at han må blive iklædt Din glædes herlighed og smykket med Din anerkendelse.

O min Herre! Jeg selv og alle skabte ting vidner om Din magt, og jeg beder Dig om ikke at vise fra dig denne sjæl, der er steget op til Dig, til Dit himmelske sted, Dit ophøjede paradis og Din nærheds tilflugt, o Du, som er alle menneskers Herre.

Giv da, o min Gud, at Din tjener må være sammen med Dine udvalgte, Dine hellige og Dine budbringere i himmelske egne, som pennen ikke kan beskrive eller tungen berette om.

O min Herre, den fattige er sandelig ilet frem mod Din rigdoms rige, den fremmede mod sit hjem inden for Dine enemærker, den der tørster såre mod Din gavmildheds himmelske flod. Formén ham ikke, o Herre, hans andel i Din nådes gæstebud og Din rigdoms gunst. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Nådige, Den Algavmilde.

O min Gud, Din betroede gave er vendt tilbage til Dig. Det sømmer sig for Din nåde og Din gavmildhed, der har omfattet Dine riger på jorden og i himlen, at skænke den Du lige har budt velkommen Dine gaver og begunstigelser og frugterne fra Din nådes træ! Magtfuld er Du til at gøre det, Du vil, der er ingen anden Gud end Dig, Den Nådige, Den Mest Gavmilde, Den Medfølende, Den Givende, Den Tilgivende, Den Dyrebare, Den Alvidende.

Jeg bevidner, o min Herre, at Du har pålagt mennesker at ære deres gæst, og den, der er steget op til Dig, er sandelig nået til Dig og har opnået Din nærværelse. Handl da med ham i overensstemmelse med Din nåde og gavmildhed! Ved Din herlighed, jeg ved med sikkerhed, at Du ikke vil holde Dig tilbage fra det, som Du har påbudt Dine tjenere, og ej heller vil Du afvise den, der har holdt fast ved Din gavmildheds reb og er steget op til Din rigdoms Daggry.

Der er ingen anden Gud end Dig, Den Ene, Den Eneste, Den Magtfulde, Den Alvidende, Den Gavmilde.

 

O min Gud! O Du der tilgiver synder, skænker gaver, fjerner lidelser! I sandhed, jeg beder Dig om at tilgive dem deres synder, der har afkastet den fysiske klædedragt og er steget op til den åndelige verden.

O min Herre! Rens dem for overtrædelser, fjern deres sorger og vend deres mørke til lys. Lad dem træde ind i lyksalighedens have, rens dem med det reneste vand og giv dem lov til at beskue Din stråleglans på det højeste bjerg.

 

O min Gud! O min Gud! I sandhed, din tjener har, ydmyg over for overmagten i Din guddommelige majestæt, beskeden ved Din enheds dør, troet på Dig og på Dine vers, bevidnet Dit ord, er blevet optændt af ilden i Din kærlighed, er blevet opslugt i dybet af Din kundskabs hav, er blevet draget af Dine briser, har sat sin lid til Dig, vendt sit ansigt til Dig, har udsendt sine anråbelser til Dig og er blevet forvisset om Din tilgivelse og forladelse. Han har opgivet dette dødelige liv og er fløjet til udødelighedens rige i længsel efter den gunst at møde Dig.

O Herre, pris hans stade, giv ham ly under Din store barmhjertigheds telt, lad ham træde ind i Dit herlige paradis og lad hans liv blive foreviget i Din ophøjede rosenhave, så han kan kaste sig i lysets hav i mysteriernes verden.

I sandhed, Du er Den Gavmilde, Den Magtfulde, Tilgiveren og Giveren.

 

Enhed

O min Gud! O min Gud! Foren Dine tjeneres hjerter og åbenbar for dem Dit store formål. Må de følge Dine bud og adlyde Din lov. Hjælp dem, o Gud, i deres bestræbelser og giv dem styrke til at tjene Dig. O Gud! Overlad dem ikke til sig selv, men led deres trin ved lyset fra Din viden og glæd deres hjerter ved Din kærlighed. I sandhed, Du er deres Hjælper og deres Herre.

 

O min Gud! O min Gud! I sandhed anråber jeg Dig og bønfalder Dig foran Din tærskel og beder Dig om, at al Din barmhjertighed må sænke sig over disse sjæle. Udvælg dem til Din gunst og Din sandhed.

O Herre! Foren og sammenføj hjerterne, lad alle sjæle samles i harmoni og gør sindene lyksalige ved tegnene på Din hellighed og enhed. O Herre! Gør disse ansigter strålende ved lyset fra Din enhed. Styrk Dine tjeneres lænder i tjenesten for Dit rige.

O Herre! Du besidder af uendelig barmhjertighed! O tilgivelses og forladelses Herre! Tilgiv vore synder, forlad os vore brist, og få os til at vende os til Din mildheds rige, i anråbelse af magtens og styrkens rige, ydmyge ved Din helligdom og underdanige overforDine vidnesbyrds herlighed.

O Herre Gud! Gør os som havets bølger, som havens blomster, forenede, samhørige gennem rigdommen i Din kærlighed. O Herre! Få hjerterne til at svulme ved tegnene på Din enhed og gør hele menneskeheden til stjerner, der skinner fra samme herligheds højde, som fuldkomne frugter der vokser på Dit livets træ.

I sandhed, Du er Den Almægtige, Den Selvbestående, Giveren, Den Tilgivende, Den Forladende, Den Alvidende, Den Ene Skaber.

 

Familier

Æret være Du, o Herre min Gud! Jeg beder Dig tilgive mig og dem, der støtter Din tro. I sandhed, Du er Den Enerådende Herre, Tilgiveren, Den Mest Gavmilde. O min Gud! Lad dem af Dine tjenere, der mangler kundskab, få adgang til Din sag, Thi har de én gang hørt om Dig, vil de vidne om sandheden om dommens dag og ikke bestride åbenbarelserne af Din gavmildhed. Nedsend tegnene på Din nåde til dem, hvor de end befinder sig, og skænk dem en rigelig andel af det, som Du har bestemt for de fromme blandt Dine tjenere. Du er i sandhed Den Øverste Hersker, Den Algavmilde, Den Mest Godgørende.

O min Gud! Lad Din gavmildheds og Dine velsignelsers rige fylde stige ned til de hjem, hvis medlemmer har antaget Din tro, som et tegn på Din nåde og som et kendemærke på Din kærlige omsorgs tilstedeværelse. Uforlignelig er du i sandhed til at skænke tilgivelse. Hvis Din nåde skulle blive tilbageholdt fra noget menneske, hvordan kunne han da blive regnet blandt Din tros tilhængere i Din tid?

Velsign mig, o min Gud, og den der vil tro på Dine tegn på den forudbestemte dag og dem, der sætter min kærlighed højt i deres hjerter - en kærlighed Du har nedlagt i dem. Sandelig, Du er retfærdighedens Herre, Den Mest Ophøjede.

 

Jeg beder om Din tilgivelse, O min Gud, og bønfalder om forladelse på den måde, Du ønsker at Dine tjenere skal vende sig til Dig. Jeg beder Dig om at bortvaske vore synder, som det sømmer sig for Dit Herredømme og om at tilgive mig, mine forældre og dem, der i Dine øjne er trådt ind i Din kærligheds bolig på en måde, der er Din overjordiske kongemagt værdig og anstår sig Din himmelske krafts herlighed.

O min Gud! Du har opildnet min sjæl til at rette sin bønfaldelse mod Dig, og var det ikke på grund af Dig, ville den ikke påkalde Dig. Lovet og forherliget er Du; jeg skænker Dig min lovprisning, fordi Du åbenbarede Dig for mig, og jeg beder Dig tilgive mig, eftersom jeg har svigtet min forpligtelse til at kende Dig og ikke har evnet at vandre ad Din kærligheds sti.

 

O Herre! I denne allerstørste guddommelige ordning godtager Du børns forbøn for deres forældre.

Dette er en af de særlige umådelige gaver i denne orden. Derfor, o du gode Herre, modtag denne Din tjeners anmodning ved Din enheds tærskel og nedsænk hans fader i Din nådes hav, eftersom denne søn har rejst sig for at yde Dig tjeneste og til hver en tid udfolder sine bestræbelser på Din kærligheds sti. I sandhed, Du er Giveren, Tilgiveren og Den Venlige.

 

O Gud, min Gud! Denne Din tjenerinde påkalder Dig, i tillid til Dig, med sit ansigt vendt mod Dig, bønfaldende Dig om at sprede Dine himmelske gaver over hende og afdække Dine åndelige mysterier for hende og kaste lyset fra Din guddommelighed på hende.

O min Herre! Gør min mages øjne seende. Glæd hans hjerte med lyset fra kundskaben om Dig, drag hans sind mod Din lysende skønhed, opliv hans ånd ved at åbenbare Din klare stråleglans for ham.

O min Herre! Løft sløret for hans øjne. Lad Dine rige gaver regne ned på ham, berus ham med den vin der er kærlighed til Dig, gør ham til en af Dine engle, som går på denne jord, ligesom deres sjæle svæver gennem de høje himle. Lad ham blive en funklende lampe, der skinner med Din visdoms lys blandt Dit folk.

I sandhed, Du er Den Dyrebare, den Evigt Givende, Den Gavmilde.

 

Min Herre! Min Herre! Jeg priser Dig, og jeg takker Dig for det, hvormed Du har begunstiget Din ydmyge tjenerinde, Din træl der anråber og bønfalder Dig, fordi Du virkelig har ledet hende til Dit åbenbare rige og ladet hende høre Din ophøjede kalden i denne timelige verden og se Dine tegn, der beviser tilsynekomsten af Dit sejrrige herredømme over alt.

O min Herre! Jeg tilegner Dig det, der er i mit skød. Lad det da blive et prisværdigt barn i Dit Rige og et begunstiget barn gennem Dine gaver og Din gavmildhed og lad det udvikle sig og vokse op i Din opdragelses varetægt. I sandhed, Du er Den Nådige! Sandelig, Du er Herren af stor gunst.

 

Frigjorthed

Lad mig, O min Gud, drage Dig nær og forblive inden for Din boligs enemærker, thi afstand fra Dig har næsten hentæret mig. Lad mig hvile under Din nådes vinger, thi flammen i min adskillelse fra Dig har smeltet mit hjerte. Drag mig nærmere til den flod der er selve livet, for min sjæl brænder af tørst i sin uophørlige søgen efter Dig. Mine suk, o min Gud, røber bitterheden i min smerte, og de tårer, jeg fælder, vidner om min kærlighed til Dig.

Jeg bønfalder Dig ved den lovprisning, hvormed Du lovpriser Dig selv, og den forherligelse, hvormed Du forherliger Dit inderste Væsen, at give at vi må blive regnet blandt dem, der har erkendt Dig og anerkendt Dit herredømme i Dine dage. Hjælp os da, O min Gud, at drikke fra barmhjertighedens hænder Din kærlige omsorgs levende vande, at vi fuldstændig kan glemme alt andet end Dig og alene være optaget af Dit Selv. Magtfuld er Du til at handle, som Du vil. Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Mægtige, Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

Forherliget være Dit navn, o Du, som er Kongen over alle Konger!

 

Forherliget være Du, o min Gud! Jeg skænker Dig tak, fordi Du har givet mig kendskab til Ham, der er daggryet for Din barmhjertighed og dæmringsstedet for Din nåde og gemmestedet for Din sag. Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved ansigterne hos dem, der er Dig nær, blev hvide og hjerterne hos dem, der er Dig hengivne, har rettet deres vingeflugt mod Dig, om at give at jeg til evig tid og under alle forhold kan holde fast ved Dit reb og være løsrevet fra al tilknytning til nogen anden end Dig og lade mine øjne være rettet mod Din åbenbarings horisont og udføre, hvad Du har foreskrevet mig i Dine breve.

Iklæd da, O min Herre, både mit indre og mit ydre væsen Dine gavers og Din kærlige omsorgs klædning. Bevar mig da i sikkerhed mod alt, hvad der må vække din afsky, og hjælp mig og min slægt nådigt at adlyde Dig og sky alt, hvad der kan vække nogen onde eller slette ønsker i mig.

Du er sandelig hele menneskehedens Herre og Besidderen af denne verden og den næste. Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Alvidende, Den Alvise.

 

Lovet være Dit navn, O min Gud! Jeg bønfalder Dig ved duften fra Din nådes klædning, der på Dit bud og i overensstemmelse med Dit ønske, blev udbredt over hele skabelsen, og ved Din viljes dagstjerne, der har skinnet klart, gennem kraften i Din magt og i Dit herredømme over Din barmhjertigheds horisont, om fra mit hjerte at slette alle ørkesløse forestillinger og forfængelige indbildninger, at jeg med hele min hengivelse kan vende mig til Dig, o Du hele menneskehedens Herre!

Jeg er Din tjener og søn af Din tjener, o min Gud! Jeg har taget fat om Din nådes greb og klynget mig til Din milde barmhjertigheds reb. Bestem for mig de gode ting, der er hos Dig, og giv mig næring fra det bord Du sendte ned fra Din gavmildheds skyer og Dine gavers himmel.

Du er, i sandhed, verdenernes Herre og Gud for alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden.

 

Mangt et koldt hjerte, o min Gud, er blevet antændt af ilden i Din sag, og mangen en slumrende er blevet vækket af Din stemmes sødme. Hvor talrige er ikke de fremmede, der har søgt ly i skyggen af Din enheds træ, og hvor utallige er ikke de tørstende, der har higet efter Dine levende vandes kilde i Dine dage!

Velsignet er den, der har vendt sig til Dig og er ilet frem for at nå til dæmringsstedet for Dit ansigts lys. Velsignet er den, der med hele sin lidenskab har vendt sig til daggrystedet for Din åbenbaring og kildespringet for Din inspiration. Velsignet er den, der på Din vej har givet det bort, som Du skænkede ham i kraft af Din gavmildhed og nåde. Velsignet er den, der i sin heftige længsel efter Dig har kastet alt væk undtagen Dig. Velsignet er den, der har nydt tæt forbindelse med Dig og har løsrevet sig fra enhver forbindelse til nogen andre end Dig.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved Ham der er Dit navn, der gennem magten i Dit herredømme og Din styrke har hævet sig op over sit fængsels horisont, om at bestemme for enhver, hvad der passer sig for Dig og sømmer sig for Din ophøjelse.

Din magt kan, i sandhed, måle sig med alle ting.

 

Jeg ved ikke, o min Gud, hvad det er for en ild Du har antændt i Dit land. Jord kan aldrig skygge for dens lysende glans, og vand kan ikke slukke dens flamme. Alle folkeslagene i verden er ude af stand til at modstå dens kraft. Stor er velsignelsen for den, der er draget den nær og hørte dens buldren.

Nogle, o min Gud, fik Du ved Din styrkende nåde til at nærme sig den, medens Du tilbageholdt andre på grund af det, deres hænder har forøvet i Dine dage. Hvem der end er ilet imod den og nåede til den har i sin iver efter at skue Din skønhed givet sit liv på Din sti og er steget op til Dig, helt løsrevet fra alt andet end Dig.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved denne ild, der flammer og raser i skabelsens verden, om at sønderrive slørene, der har hindret mig i at træde frem for Din majestæts trone og i at stå ved døren i Din port. Bestem Du for mig, o min Herre, enhver god ting Du nedsendte i Din bog og lad mig ikke være langt fjernet fra Din barmhjertigheds ly.

Magtfuld er Du til at handle, som det behager Dig. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Gavmilde.

 

Lovet være Du, o min Gud! Jeg er en af Dine tjenere, der har troet på Dig og på Dine tegn. Du ser, hvordan jeg har stillet mig foran Din barmhjertigheds dør og vendt mit ansigt mod Din kærlige omsorg. Jeg bønfalder Dig ved Dine mest udsøgte navne og Dine mest ophøjede egenskaber om at åbne portene til Dine gaver for mit ansigt. Hjælp mig da at gøre det som er godt, o Du, der er Besidderen af alle navne og egenskaber!

Jeg er fattig, o min Herre, og Du er Den Rige. Jeg har vendt mit ansigt mod Dig og frigjort mig fra alt undtagen Dig. Berøv mig ikke, derom beder jeg Dig, Din milde barmhjertigheds briser og formén mig ikke det Du bestemte for de udvalgte blandt dine tjenere.

Fjern sløret fra mine øjne, o min Herre, at jeg kan erkende hvad Du har ønsket for Dine skabninger og i alle manifestationerne af Dit værk opdage åbenbarelserne af Din almægtige kraft. Lad min sjæl henrykkes, o min Herre, over Dine mest magtfulde tegn og drag mig op af dybet i mine slette og onde ønsker. Nedskriv da for mig det gode i denne verden og i den kommende. Magtfuld er Du til at gøre det der behager Dig. Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Alherlige, hvis hjælp søges af alle mennesker.

Jeg retter min tak mod Dig, o min Herre, fordi Du har vækket mig af min søvn og sat mig i bevægelse og skabt ønsket i mig om at fatte, hvad de fleste af Dine tjenere ikke har evnet at forstå.

Gør mig derfor, o min Herre, i stand til af kærlighed til Dig og for Din glædes skyld at se alt, hvad Du har ønsket. Du er Ham, hvis magt og herredømme alle ting vidner om.

Der er ingen anden Gud end Dig, Den Almægtige, Den Godgørende.

 

I Din Herres navn, Skaberen, Kongen, Den Fyldestgørende, Den Mest Ophøjede, den om hvis hjælp alle mennesker bønfalder.

Sig: O min Gud! O Du, som er Skaberen af himlene og jorden, o Kongerigets Herre! Du kender til mit hjertes hemmeligheder, medens Dit Væsen er uudgrundeligt for alle undtagen Dig. Du ser alt, hvad der er mig, medens ingen andre kan dette undtagen Dig. Skænk mig ved Din nåde det, der vil gøre mig uafhængig af alle andre end Dig og bestem for mig det, som vil gøre mig uafhængig af alt undtagen Dig. Giv at jeg kan høste goderne i mit liv i denne verden og den næste. Opluk for mit ansigt Din nådes portaler og skænk mig nådigt Din milde barmhjertighed og Dine gaver.

O Du, som er Herren af rig nåde! Lad Din himmelske hjælp omslutte dem, der elsker Dig, og skænk os de gaver og begunstigelser Du besidder. Vær Du fyldestgørende for os i alt, tilgiv vore synder og hav barmhjertighed med os. Du er vor Herre og alle skabte tings Herre. Ingen anden påkalder vi end Dig, og intet beder vi om undtagen Dine gaver. Du er gavmildheds og nådes Herre, uovervindelig i Din magt og den Mest fremragende i Din plan. Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Altbesiddende, Den Mest Ophøjede.

Skænk Dine velsignelser, o min Herre, til budbringerne, de hellige og de retfærdige. I sandhed, Du er Gud, Den Uforlignelige, Den Altbesejrende.

 

O Herre! Hos Dig søger jeg tilflugt og mod alle Dine tegn retter jeg mit hjerte.

O Herre! Om jeg er på rejse eller hjemme, i min gerning eller er på mit arbejde, sætter jeg hele min lid til Dig.

Skænk mig da Din nødvendige hjælp, at det kan gøre mig uafhængig af alt, o Du, som er uovertruffen i Din barmhjertighed.

Tildel mig min andel, o Herre, som det behager Dig og lad mig være tilfreds med, hvad Du end bestemmer for mig.

Dig tilhører den absolutte myndighed til at befale.

 

O Gud, min Gud! Du er mit Håb og min Elskede, mit højeste mål og ønske! I stor ydmyghed og fuldkommen hengivelse beder jeg Dig om at gøre mig til en minaret for Din kærlighed i Dit land, en lampe for Din kundskab blandt Dine skabninger og et banner for guddommelig gavmildhed i Dit rige.

Regn mig blandt dem af Dine tjenere der har frigjort sig fra alt undtagen Dig, har helliggjort sig fra denne verdens flygtige ting og har befriet sig for tilskyndelserne fra fortalerne for ørkesløse indbildninger.

Lad mit hjerte svulme af glæde gennem bekræftelsens ånd fra Dit rige og tænd lyset i mine øjne ved synet af den guddommelige hjælps hærskarer, der en efter en stiger ned til mig fra Dit almægtige herligheds rige.

Du er i sandhed Den Almægtige, Den Alherlige, Den Mest Magtfulde.

 

O Gud, min Gud! Fyld mit bæger med løsrivelse fra alt og til forsamlingen til Din pragt og Dine tildelinger glæd mig med den vin at elske Dig. Befri mig fra angreb af lidenskab og begær, bryd denne nedre verdens lænker for mig, drag mig i lyksalighed til Dit himmelske rige og forfrisk mig blandt Dine tjenerinder med Din helligheds åndedrag.

O Herre, gør mit ansigt lysende med Dine gavers glans, oplys mine øjne ved synet af tegnene på Din altbeherskende magt, fryd mit hjerte med herligheden i Din kundskab der omfatter alt, glæd min sjæl med Dine åndeligt genoplivende tidender om stor glæde, o Du Konge over denne verden og riget derover, o Du herredømmets og magtens Herre, at jeg kan udbrede Dine vidnesbyrd og tegn vidt og bredt og forkynde Din sag og fremme Din lære og tjene Din Lov og ophøje Dit Ord.

Du er i sandhed Den Magtfulde, Den Evigt Givende, Den Formående, Den Altbeherskende.

 

Helbredelse

O Gud, min Gud! Jeg beder Dig ved Din lægedoms hav og ved glansen fra Din nådes dagstjerne og ved Dit navn, hvorved Du underkastede Dig Dine tjenere, og ved den gennemtrængende kraft i Dit mest ophøjede Ord og styrken i Din ypperste pen og ved Din barmhjertighed, der er gået forud for skabelsen af alle, der er i himlen og på jorden, om at rense mig med Din gavmildheds vande for enhver lidelse og uro og for al svaghed og skrøbelighed.

Du ser, o min Herre, Din bedende tjener vente foran Din nådes dør, og den, der har sat sine forhåbninger til Dig, klynge sig til Din gavmildheds reb. Formén ham ikke, derom bønfalder jeg Dig, det han søger fra Din nådes hav og Din kærlige omsorgs Dagstjerne.

Magtfuld er Du til at gøre det, der behager Dig. Der er ingen Gud undtagen Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Storsindede.

 

Dit navn er min helbredelse, O min Gud, og ihukommelse af Dig er min lægedom. At være Dig nær er mit håb, og kærlighed til Dig er min ledsager. Din barmhjertighed mod mig er min lægedom og min støtte både i denne verden og i den kommende verden. Du er i sandhed Den Algavmilde, Den Alvidende, Den Alvise.

 

Æret være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved Du opløftede Din ledelses bannere og udbredte glansen fra Din kærlige omsorg og åbenbarede herredømmet i Din myndighed; hvorigennem Dine navnes lampe er kommet til syne i Dine egenskabers niche og Han, der er Din enheds tabernakel og manifestationen af frigjorthed, er skinnet frem; hvorved Din ledelses veje blev gjort kendt og Dit velbehags stier blev afmærket; hvorved fejltagelsens grundlag er blevet rystet, og tegnene på ondskab er blevet fjernet; hvorved kilderne til visdom er sprunget frem og det himmelske bord er sendt ned; hvorved Du viste Din milde barmhjertighed mod Dine tjenere og åbenbarede Din tilgivelse blandt Dine skabninger - jeg bønfalder Dig om at bevare ham i sikkerhed, der har holdt fast ved og er vendt tilbage til Dig og har klynget sig til Din barmhjertighed og grebet Dit kærlige forsyns kjortelsøm. Nedsend da Din lægedom til ham og gør ham rask og udrust ham med en standhaftighed, givet af Dig, og en ro skænket ved Din højhed.

Du er i sandhed Helbrederen, Bevareren, Hjælperen, Den Almægtige, Den Magtfulde, Den Alherlige, Den Alvidende.

 

Lovet være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit Allerstørste Navn, hvorved Du satte Dine tjenere i bevægelse og opbyggede Dine byer, og ved Dine mest fremragende navne og Dine mest ophøjede egenskaber, om at hjælpe Dit folk til at vende sig til Dine mangfoldige begunstigelser og rette deres ansigter mod Din visdoms tempel. Helbred de sygdomme der fra alle sider har angrebet sjælene og har afholdt dem fra at rette deres blik mod paradiset, der ligger i ly af Dit overskyggende navn, som Du bestemte skulle være kongen over alle navne for alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden. Magtfuld er Du til at gøre, hvad der behager Dig. I Dine hænder ligger alle navnes imperium. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Mægtige, Den Vise.

Jeg er kun en fattig skabning, o min Herre; jeg har klynget mig til Dine rigdommes kjortelsøm.

Jeg er alvorligt syg; jeg har fastholdt Din helbredelses reb. Befri mig fra de sygdomme, der har indkredset mig og vask mig omhyggeligt med Din nådes og barmhjertigheds vande og iklæd mig sundhedens klædning ved Din tilgivelse og nåde. Fæst da mine øjne på Dig og frigør mig for al hengivelse til noget ud over Dig. Hjælp mig at gøre det Du ønsker og opfylde, hvad der glæder Dig.

Du er sandelig Herren over dette liv og over det næste. Du er i sandhed Den Evigt Tilgivende, Den Mest Barmhjertige.

 

Æret være Du, o Herre, min Gud! Jeg beder Dig ved Dit navn, hvorved Han, der er Din skønhed, er blevet sat på Din sags trone, og ved Dit navn, gennem hvilket Du forandrer alt og samler alt og kalder alt til regnskab og belønner alt og bevarer alt og understøtter alt - jeg beder Dig bevare i sikkerhed denne tjenerinde, der er flygtet for at søge tilflugt hos Dig og er søgt i ly hos Ham, i hvem Du selv er manifesteret, og har sat hele sin lid og tiltro til Dig.

Hun er syg, o min Gud, og er trådt ind under skyggen af Din lægedoms træ; hjemsøgt, og er flygtet til Din beskyttelses By; lidende, og har opsøgt Dine gavers kildevæld, dybt fortvivlet, og er ilet frem for at nå kildespringet for Din ro, tynget af synd, og har vendt sit ansigt til Din tilgivelses Bolig.

Iklæd hende, o min Gud og min Elskede, ved Dit herredømme og Din kærlighed, Din trøsts og Din lægedoms klædning og lad hende drikke af Din barmhjertigheds og Dine gavers bæger. Værn hende ydermere mod enhver lidelse og sygdom, mod al smerte og ubehag og mod alt, hvad der må være afskyeligt for Dig.

Du er i sandhed umådeligt ophøjet over alt undtagen Dig selv. Du er sandelig Helbrederen, den Fyldestgørende, Bevareren, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Barmhjertige.

 

Hjælp Og Støtte

O Du, hvis ansigt er genstanden for min tilbedelse, hvis skønhed er min helligdom, hvis bolig er mit mål, hvis lovprisning er mit håb, hvis forsyn er min ledsager, hvis kærlighed er årsagen til min væren, hvis omtale er min trøst, hvis nærhed er min attrå, hvis nærværelse er mit kæreste ønske og min største forhåbning, jeg bønfalder Dig om ikke at nægte mig det, som Du bestemte for de udvalgte blandt Dine tjenere. Forsyn mig da med det gode i denne verden og i den næste.

Du er i sandhed Kongen over alle mennesker. Der er ingen Gud undtagen Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Gavmilde.

 

Min Gud, min Tilbedte, min Konge, min Attrå! Hvilket tungemål kan udtrykke min tak til Dig? Jeg var ligegyldig, Du vækkede mig. Jeg havde vendt mig bort fra Dig. Du hjalp mig nådigt at vende mig til Dig. Jeg var som en død, Du genoplivede mig med livets vand. Jeg var sygnet hen, Du styrkede mig med Din tales himmelske flod, der er strømmet fra Den Albarmhjertiges pen. O Guddommelige Forsyn! Alt liv er undfanget ved Din nåde; berøv det ikke Din gavmildheds vande og hold det ikke borte fra Din barmhjertigheds hav. Jeg bønfalder Dig om at hjælpe og støtte mig til hver en tid og under alle forhold og søger fra Din nådes himmel Din urgamle gunst. Du er i sandhed gavmildhedens Herre og Herskeren over evighedens rige.

 

Priset være Dit navn, o herre vor Gud! Du er i sandhed den, der har viden om usete ting. Bestem for os det gode som Din altomfattende kundskab kan udmåle. Du er Den Suveræne Herre, Den Almægtige, Den Mest Elskede.

Al lovprisning være til Dig, O Herre! Vi skal søge Din nåde på den fastsatte Dag og skal sætte hele vor lid til Dig, som er vor Herre. Forherliget være Du, o Gud! Giv os det som er godt og passende, at vi må blive i stand til at undvære alt undtagen Dig. Sandelig, Du er alle verdeners Herre.

O Gud! Beløn dem der holder tålmodigt ud i Din tid og styrk deres hjerter i at vandre ufravigeligt på sandhedens vej. Skænk, o Herre, så rige gaver, at det vil lade dem få adgang til Dit lyksalige paradis. Ophøjet er Du, o Herre Gud. Lad Dine himmelske velsignelser dale ned på hjem, hvis beboere har troet på Dig. I sandhed, uovertruffen er Du, når Du nedsender guddommelige velsignelser. Udsend, o Gud, hærskarer der vil gøre Dine trofaste tjenere sejrrige. Du former de skabte ting gennem styrken i Dit bud, som det behager Dig. Du er i sandhed Eneherskeren, Skaberen, Den Alvise.

Sig: Gud er sandelig alle tings skaber. Han giver støtte i overmål til hvem, Han vil. Han er Skaberen, oprindelsen til alle væsener, formeren, Den Almægtige, Den Alvise. Han er den, der bærer de mest strålende navne overalt i himlene og på jorden, og hvad der end ligger mellem dem.

Alle udfører Hans bud, og alle jordens og himlens beboere fejrer Hans pris, og til Ham skal alle vende tilbage.

 

O min Gud, min Herre og min Mester! Jeg har frigjort mig fra min slægt og har gennem Dig søgt at blive uafhængig af alle, der bor på jorden, og altid at være rede til at modtage det, der er prisværdigt i Dine øjne. Skænk mig sådanne goder at det vil gøre mig uafhængig af alt andet end Dig, og giv mig en større andel af Din uendelige gunst. I sandhed, Du er Herren af rig nåde.

 

Herre! Ynkværdige er vi, skænk os Din nåde, fattige, giv os del i Din rigdoms hav, nødlidende, opfyld Du vore behov, nedværdigede, skænk os Din ære. Fuglene i luften og dyrene på marken modtager hver dag deres føde fra Dig, og alle skabninger får del i Din beskyttelse og kærlige omsorg.

Berøv ikke denne svage Din underfulde nåde og skænk gennem Din kraft denne hjælpeløse sjæl Din gavmildhed.

Giv os vort daglige brød og tildel os Din forøgelse af livets fornødenheder, at vi ikke skal være afhængige af nogen undtagen Dig, kan være helt i forbindelse med Dig, vandre ad Dine veje og bekendtgøre Dine mysterier. Du er Den Almægtige og Den Kærlige og hele menneskehedens Forsørger.

 

O Du gode Herre! Vi er tjenere ved Din tærskel, der søger ly ved Din hellige dør. Vi søger ingen anden tilflugt end denne stærke søjle, vi søger ingen havn undtagen din varetægt. Beskyt os, velsign os, hjælp os, få os alene til at elske Dit velbehag, tale til Din pris, alene følge sandhedens vej, at vi må blive rige nok til at kunne undvære alt undtagen Dig og modtage vore gaver fra Dit velgørende hav, at vi altid skal stræbe efter at ophøje Din sag og sprede Dine vellugte vidt og bredt, at vi må blive selvforglemmende og kun beskæftige os med Dig og skille os fra alt andet og blive grebet af Dig.

O Du Forsyn, o Du Tilgiver! Skænk os Din nåde og Din kærlige omsorg, Dine gaver og Din gunst og støt os, at vi kan nå vort mål. Du er Den Magtfulde, Den Formående, Den Vidende, Den Seende, og i sandhed, Du er Den Gavmilde, og i sandhed, Du er Den Albarmhjertige og i sandhed, Du er Den Evigt Tilgivende, Ham, hvem vor anger tilkommer, Han, der tilgiver selv den mest alvorlige synd.

 

Fjern ikke, o Herre, det festlige bord, der er blevet dækket i Dit navn, og sluk ikke den brændende flamme, der er blevet tændt af Din uudslukkelige ild. Tilbagehold ikke Dine levende vandes strømmen, der nynner sangen om Din herlighed og Din ihukommelse, og berøv ikke Dine tjenere duften af Din mildetiltrækning , der ånder af Din kærligheds vellugt.

Herre: Lad Dine hellige sjæles pinefulde bekymringer blive ændret til ro, deres trængsler til velvære, deres ydmygelse til ære, deres sorger til lyksalig fryd. O Du der holder hele menneskeheden i Din hånd!

Du er i sandhed Den Ene, Den Eneste, Den Mægtige, Den Alvidende, Den Alvise.

 

Lang Bøn For Helbredelse

Han er Helbrederen, Den Fyldestgørende, Hjælperen, Den Alttilgivende, Den Albarmhjertige.

Jeg påkalder Dig, o Ophøjede, o Trofaste, o Strålende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig o Hersker, o Oprejser, o Dommer! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Uforlignelige, o Evige, o Eneste! Du Den Fyldestgørende, Du den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Mest Priste, o Hellige, o Hjælpende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Alvidende, o Mest Vise, Allerstørste! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Milde, o Majestætiske, o Lovgivende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Elskede, o Eftertragtede, o Lyksalige! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Mægtigste, o Opretholdende, o Magtfulde! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Herskende, o Selvbestående, o Alvidende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Ånd, o Lys, o Mest Åbenbare! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Du af alle Søgte, o Du af alle Kendte, o Du for alle Skjulte! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Hemmeligholdte, o Sejrrige, o Givende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Almægtige, o Hjælpende, o Dølgende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Former, o Tilfredsstiller, o Ødelægger! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Opstående, o Samlende, o Ophøjende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Fuldkommengører, o Ubundne, o Gavmilde! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Godgørende, o Tilbageholdende, o Skabende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Mest ædle, o Skønne, o Gavmilde! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Retfærdige, o Nådige, o Storsindede! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Altbetvingende, o Evigt Værende, o Mest Vidende! Du Den Fyldestgørende, Du Helbredende, Du Den Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Storslåede, o Ældgamle af Dage, o Storsindede! Du den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Velbevogtede, o Glædes Herre, o Attråede! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Du Godhed mod alle, o Du Medynk med alle, o Mest Godgørende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, O Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Havn for alle, o Ly for alle, o Altbevarende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Du Støtte for alle, o Du anråbt af alle, o Livgivende! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Åbenbarer, o Nedbryder, o Mest Milde! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Du min Sjæl, o Du min Elskede, o Du min Tro! Du den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Du Slukker af tørst, o Overjordiske Herre, o Mest Dyrebare! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Største Ihukommelse, o Ædleste Navn, o Mest Ældgamle Vej! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Mest Lovede, o Mest Hellige, o Lutrede! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Forløser, o Rådgiver, o Befrier! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Ven, o Læge, o Tryllebinder! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Herlighed, o Skønhed, o Gavmilde! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, Du Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Mest Betroede, o Bedste Elsker, o Dæmringens Herre! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Opildner, o Lysgiver, o Henrykkelsens Bud! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Gavmildheds Herre, o Mest Medfølende, o Mest Barmhjertige! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Bestandige, o Livgivende, o Kilde til al Væren! Du den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Du der gennemskuer alt, o Altskuende Herre, o Ytrings Herre! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o åbenbar dog skjult, o uset dog kendt, o Beskuer af alle søgt! Du den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

Jeg påkalder Dig, o Du der ihjelslår de elskende, å Gud af Nåde mod de onde! Du Den Fyldestgørende, Du Den Helbredende, Du Blivende, o Du Den Blivende!

O Fyldestgører, Jeg påkalder Dig, o Fyldestgører!

O Helbreder, jeg påkalder Dig, o Helbreder!

O Blivende, Jeg påkalder Dig, o Blivende!

Du Den Evigt Blivende, o Du Den Blivende!

Helliggjort er Du, o min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Din ædelmodighed, hvorved portene til Din gavmildhed og nåde blev vidt åbnet, hvorved Din helligheds tempel blev rejst på evighedens trone; og ved Din barmhjertighed, hvorved Du indbød alt skabt til Din gavmildheds og Dine gavers bord; og ved din nåde, hvorigennem Du svarede i Dit eget selv med Dit ord "Ja!" for alle i himlen og på jorden ved den time, da Dit herredømme og Din storhed stod afsløret ved dæmringstimen, da Dit riges magt blev gjort åbenbar. Og atter anråber jeg Dig, ved disse mest skønne navne, ved disse mest ædle og høje egenskaber, og ved Din Mest Ophøjede Ihukommelse, og ved Din rene og pletfri skønhed, og ved Dit skjulte lys i den mest skjulte pavillon, og Dit navn, iklædt lidelsens klædning hver morgen og aften om at beskytte bæreren af dette velsignede brev, og hver den, der siger det, og hver den, der træffer på det, og hver den, der færdes om det hus, hvori det er. Helbred Du da igennem det enhver syg, elendig og forarmet fra enhver hæslig lidelse og sorg, og led Du igennem det, hver den der ønsker at betræde Din ledelses stier og Din tilgivelses og nådes veje.

Du er i sandhed Den Magtfulde, Den Alt Fyldestgørende, Den Helbredende, Den Beskyttende, Den Givende, Den Medfølende, Den Algavmilde, Den Albarmbjertige.

 

Lovprisning Og Taknemmelighed

Al lovprisning, o min Gud, være Dig til del, der er kilden til al herlighed og majestæt, til storhed og ære, til herredømme og magt, til højhed og nåde, til ærefrygt og styrke. Hvem Du end vil, får Du til at drage nær til det allerstørste hav, og til hvem Du end ønsker, skænker Du æren at erkende Dit ældgamle navn. Blandt alle, der er i himlen og på jorden, kan ingen modstå Din suveræne viljes virke. Fra al evighed styrede Du hele skabelsen, og Du vil for evigt vedblive med at udøve Dit herredømme over alt skabt. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Altbeherskende, Den Alvise.

Oplys, o Herre, Dine tjeneres ansigter at de kan se Dig; og rens deres hjerter at de kan vende sig til Dine himmelske gavers bolig og erkende Ham, der er manifestationen af Dig selv og daggryet for Dit inderste væsen. I sandhed, Du er Herren over alle verdener. Der er ingen Gud undtagen Dig, Den Ubegrænsede, Den Altbetvingende.

 

Lovpriset være Dit navn, o Herre min Gud! Du er Ham, som alle ting tilbeder, og som ikke tilbeder nogen, som er alle tings Herre og ikke er slave af nogen, som kender alt og ikke kendes af nogen.

Du ønskede at gøre Dig kendt af mennesker, derfor frembragte Du ved et ord fra Din mund skabelsen og formede universet. Der er ingen Gud undtagen Dig, Formeren, Skaberen, Den Almægtige, Den Mest Magtfulde.

Jeg bønfalder Dig ved selve dette ord, der har skinnet ud fra Din viljes horisont, om at lade mig drikke dybt af de levende vande, hvormed Du har forfrisket Dine udvalgtes hjerter og styrket de sjæle, der elsker Dig, så jeg til alle tider og under alle forhold kan vende mit ansigt helt og fuldt til Dig.

Du er magtens, herlighedens og gavmildhedens Gud. Ingen Gud er der foruden Dig, Den øverste Hersker, Den Alherlige, Den Alvidende.

 

Herliggjort er Du, o Herre min Gud! Jeg skænker Dig tak for at have ladet mig erkende manifestationen af Dit selv og for at have skilt mig fra Dine fjender og for at have afsløret deres misgerninger og onde planer for mine øjne i Din tid og for at have løsrevet mig fra al forbindelse med dem og fået mig til helt at vende mig til Din nåde og Dine gavmilde gaver. Jeg takker Dig ligeledes for at have nedsendt det til mig fra Din viljes skyer, der i den grad har lutret mig for de vantros antydninger og de tvivlendes hentydninger, at jeg har knyttet mit hjerte fast til Dig og er flygtet fra dem, der har fornægtet lyset fra Dit ansigt. Atter takker jeg Dig for at have givet mig styrke til at være fast i Din kærlighed og at tale til Din lovprisning og forherlige Dine dyder og for at have ladet mig drikke af Din barmhjertigheds bæger, der har overgået alle ting, synlige som usynlige.

Du er Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Alherlige, Den Mest Elskende.

 

Priset være Du, o Herre min Gud! Hver gang jeg forsøger at tale om Dig, hindres jeg af Dit stades ophøjethed og den overvældende storhed i Din magt. Thi skulle jeg prise Dig gennem hele Dit riges udstrækning, så længe Dit herredømme varer, ville jeg opdage, at min lovprisning af Dig alene sømmer sig for dem, der er mig lig, der selv er Dine skabninger, og som er blevet kaldt til live ved kraften i Dit bud og er blevet formet ved Din viljes magt. Og når som helst min pen forherliger nogle af Dine navne, synes det mig, at jeg kan høre stemmen fra dens klagesang i dens fjernhed fra Dig og opfanger dens skrig over dens adskillelse fra Dit selv. Jeg bevidner, at alt ud over Dig kun er Din skabelse og holdes i Din hule hånd. At Du har godtaget nogen gerning eller lovprisning fra Dine skabninger er kun et tegn på underne i Din nåde og gavmilde gunst og et vidne om Din ædelmodighed og Dit forsyn.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved Dit største Navn, hvorved Du adskilte lys fra ild og sandhed fra fornægtelse, om at nedsende til mig og til dem blandt mine kære, der er sammen med mig, det gode i denne verden og i den næste. Forsyn os da med Dine underfulde gaver, der er skjult for menneskers øjne. Du er i sandhed hele skabelsens Former. Ingen Gud er der uden Dig, Den Almægtige, Den Alherlige, Den Højeste!

 

Al majestæt og ære, o min Gud, og al magt og lys og storhed og glans hører Dig til. Du skænker herredømme til dem, Du vil, og tilbageholder det fra dem, du ønsker. Ingen Gud er der uden Dig, Den Altbesiddende, Den Mest Ophøjede. Du er Ham, der ud af intet skabte universet og alt, hvad der dvæler deri. Intet er Dig værdigt undtagen Dit selv, medens alle andre end Dig er som udstødte i Din hellige nærværelse og som intet sammenlignet med herligheden i Dit eget væsen.

Det tilkommer langt fra mig at prise Dine ædle egenskaber undtagen ved hjælp af det, Du selv har prist i Din mægtige Bog, hvor Du siger: "Intet syn omfatter Ham, men Hans syn omfatter alt. Han er Den Subtile, Den Altopfattende.”

Ære være Dig, o min Gud! Ingen tanke, intet syn, ligegyldigt hvor skarpt eller klart, kan nogensinde fatte det inderste væsen i de mest ubetydelige af Dine tegn. I sandhed, Du er Gud, ingen Gud er der ud over Dig. Jeg bevidner, at Du alene er det eneste udtryk for Dine egenskaber, at ingen lovprisning ud over Din nogensinde kan nå Din hellige bolig, ej heller kan Dine egenskaber fattes af nogen anden end Dig selv.

Ære være Dig, Du er hævet over enhver beskrivelse undtagen Din egen, da det går ud over menneskelig fatteevne på sømmelig vis at lovprise Dine fortrin eller fatte Dit væsens inderste virkelighed. Det være langt fra Din herlighed, at Dine skabninger skulle beskrive Dig eller at nogen, bortset fra Dig selv, nogen sinde skulle kende Dig. Jeg har kendt Dig, o min Gud, fordi Du har åbenbaret Dig for mig, thi havde Du ikke åbenbaret Dig for mig, ville jeg ikke have kendt Dig.

Jeg tilbeder Dig, fordi Du har kaldet mig til Dig, thi havde det ikke været for Din kalden, ville jeg ikke have tilbedt Dig.

Koranen 6:103

 

I Guds navn, Den Højeste! Lovet og priset være Du, Herre, Almægtige Gud! Du, over for hvis visdom den vise kommer til kort og giver op, over for hvis kundskab den lærde tilstår sin uvidenhed, over for hvis magt den stærke bliver svag, over for hvis rigdom den rige erkender sin fattigdom, over for hvis lys den oplyste er fortabt i mørke, mod hvis kundskabs helligdom kærnen i al forståelse vender sig, og omkring hvis nærværelses fredhellige sted alle menneskesjæle kredser.

Hvordan kan jeg da synge og berette om Dit inderste væsen, som de vises visdom og de lærdes lærdom ikke har evnet at fatte, eftersom intet menneske kan synge om det, som han ikke forstår eller fortælle om det, han ikke kan opnå, medens Du fra evig tid har været Den Utilgængelige, Den Uransagelige. Magtesløs som jeg er til at hæve mig til Din helligheds himle og svæve i Din kundskabs riger, kan jeg kun berette om Dine tegn, der fortæller om Dit strålende værk.

Ved Din Herlighed, o alle hjerters Elskede, Du der alene kan stille længselssmerterne efter Dig!

Om så alle himlens og jordens beboere forener sig for at forherlige det mindste af Dine tegn, hvori og hvorved Du har åbenbaret Dig selv, ville det dog mislykkes, i hvor langt højere grad i at lovprise Dit hellige Ord, skaberen af alle Dine tegn.

Højt priset og forherliget være Du, om hvem alle ting vidner, at Du er én, og at der er ingen anden Gud end Dig, der fra al evighed har været hævet over enhver ligemand eller lighed og for evigt skal forblive således. Alle konger er blot Dine tjenere, og alle skabninger, synlige som usynlige, som intet over for Dig. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Nådige, Den Magtfulde, Den Allerhøjeste.

 

Menneskeheden

Min Gud, som jeg tilbeder og elsker! Jeg vidner om Din enhed og Din helhed og anerkender Dine gaver både i fortiden og i nutiden. Du er Den Algavmilde, hvis barmhjertigheds overstrømmende byger har regnet på både høj og lav, og hvis nådes glans er blevet kastet både på de lydige og de oprørske.

O barmhjertigheds Gud, foran hvis dør barmhjertighedens fuldkommenhed har bøjet sig, og omkring hvis sags helligdom kærlighedens inderste væsen har kredset, vi beder Dig i bønfaldelse om Din ældgamle nåde, idet vi søger Din nærværende gunst, om at Du vil have barmhjertighed med alle, der er manifesteringerne af tilværelsens verden, og formén dem ikke strømmene fra Din nåde i Din tid.

Alle er kun fattige og nødlidende, og Du er sandelig Den Altbesiddende, Den Altbeherskende, Den Almægtige.

 

O Du medfølende Herre, Du som er storsindet og har magt! Vi er Dine tjenere, skærmet af Dit forsyn. Kast Din nådes blik på os. Skænk lys til vore øjne, hørelse til vore øren og forståelse og kærlighed til vore hjerter. Gør vore sjæle glade og lykkelige ved Dine glade tidender. O Herre!

Afmærk vejen til Dit rige for os og genopliv os alle gennem åndedragene fra Helligånden. Giv os evigt liv og skænk os uophørligt ære. Foren menneskeslægten og oplys menneskehedens verden.

Måtte vi alle følge Dine veje, længes efter Dit velbehag og opsøge Dit riges mysterier. O Gud!

Foren os og sammenføj vore hjerter med Dit uløselige bånd. I sandhed, Du er Giveren, Du er Den Venlige, og Du er Den Almægtige.

 

O Du gode Herre! O Du som er storsindet og barmhjertig! Vi er tjenerne ved Din Tærskel og er samlet under Din guddommelige enheds skærmende skygge. Din barmhjertigheds sol skinner på alle, og Din gavmildheds skyer regner på alle. Dine gaver omfatter alle. Dit kærlige forsyn hjælper alle, Din beskyttelse overskygger alle og Din begunstigelses blikke kastes på alle. O Herre! Skænk Dine ubegrænsede gaver og lad Din ledelses lys skinne. Oplys øjnene, glæd hjerterne med evig fryd. Skænk alle mennesker en ny ånd og giv dem evigt liv. Opluk dørene til sand forståelse og lad troens lys skinne strålende. Saml alle mennesker under Din miskundheds skygge og lad dem forenes i harmoni, således at de må blive som strålerne fra én sol, som bølgerne på ét hav og som frugterne på ét træ. Måtte de drikke af den samme kilde. Måtte de blive forfrisket af den samme brise. Måtte De modtage oplysning fra den samme lyskilde. Du er Giveren, Den Barmhjertige, Den Almægtige.

 

O Du gode Herre! Du har skabt hele menneskeheden fra den samme stamme. Du har bestemt, at alle skal tilhøre den samme slægt. I Din hellige nærværelse er de alle Dine tjenere, og hele menneskeslægten er skærmet under Dit tabernakel; alle er samlet ved Din gavmildheds bord; alle er oplyst af Dit forsyns lys.

O Gud! Du er god mod alle, Du har sørget for alle, skærmer alle, skænker liv til alle. Du har udrustet alle med talenter og evner, og alle er nedsænket i Din barmhjertigheds hav.

O Du gode Herre! Foren alle. Lad religionerne forliges og gør nationerne til et, så de må betragte hinanden som en familie og hele jorden som ét hjem. Må de alle leve sammen i fuldendt harmoni.

O Gud! Løft menneskehedens enheds banner højt.

O Gud! Opret Den Store Fred.

Knyt Du hjerterne fast sammen, o Gud.

O Du gode Fader, Gud! Glæd vore hjerter med Din kærligheds duft. Gør vore øjne klare ved hjælp af lyset i Din ledelse. Fryd vore øren med Dit Ords musik og skærm os alle i Dit forsyns fæstning.

Du er Den Mægtige og Magtfulde, Du er Den Tilgivende, og Du er den der bærer over med menneskeslægtens brist.

 

Møder

Lovpriset være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Din nådes frembrusende vinde og ved dem, der er Din hensigts daggry og dæmringsstederne for Din inspiration, om at nedsende, til mig og til alle der har søgt Dit åsyn, det der sømmer sig for Din ædelmodighed og gavmilde nåde og er Din gunst og Dine gaver værdigt. Fattig og ensom er jeg, o min Herre! Nedsænk mig i Din rigdoms hav; tørstende, lad mig drikke af Din kærlige omsorgs levende vande.

Jeg anråber Dig, ved Dit eget selv og ved Ham, som Du har udpeget som manifestationen af Dit eget væsen og Dit afslørende ord for alle, der er i himlen og på jorden, om at samle Dine tjenere under skyggen af Dit nådige forsyns træ. Hjælp dem da til at få del i dets frugter, vende deres øren mod dets blades raslen og mod den blide stemme hos fuglen, der synger på dets grene.

Du er i sandhed Hjælpen i fare, Den Utilgængelige, Den Almægtige, Den Mest Gavmilde.

 

O Du barmhjertige Gud! O Du som er mægtig og stærk! O Du mest kærlige Fader! Disse tjenere er forsamlet og vender sig til Dig, bønfaldende ved Din tærskel, med ønsket om Din store forvisnings grænseløse nådegaver. De har intet formål ud over Dit velbehag. De har intet formål undtagen tjeneste for menneskehedens verden.

O Gud! Gør denne forsamling strålende. Gør hjerterne barmhjertige. Skænk Helligåndens nådegaver. Udrust dem med en magt fra himlen. Velsign dem med himmelske tanker. Forøg deres oprigtighed at de i al ydmyghed og anger må vende sig til Dit rige og være optaget af at tjene menneskehedens verden. Må enhver af dem blive et strålende lys. Må enhver blive en funklende stjerne. Må enhver af dem blive smuk i farvepragt og dufte lifligt i Guds rige.

O gode Fader! Skænk Dine velsignelser. Se ikke vore mangler. Giv os ly under Din beskyttelse.

Ihukom ikke vore synder. Helbred os med Din barmhjertighed. Vi er svage, Du er stærk. Vi er fattige, Du er rig. Vi er syge, Du er lægen. Vi er nødlidende, Du er Den Mest Gavmilde.

O Gud! Udrust os med Dit forsyn. Du er Den Magtfulde. Du er Giveren. Du er Den Godgørende.

 

O Du gode Herre! Disse er Dine tjenere, der er forsamlet i dette møde, har vendt sig til Dit rige og trænger til Din gave og velsignelse. O Du, som er Gud! Åbenbar og afslør tegnene på Din enhed, der er blevet nedlagt i alle livets virkeligheder. Afdæk og udfold de egenskaber, Du har gjort mulige og skjult i disse menneskelige virkeligheder.

O Gud! Vi er som planter, og Din nåde er som regnen, forfrisk disse planter og få dem til at gro gennem Din nådegave. Vi er Dine tjenere, frigør os fra det jordiske livs lænker. Vi er uvidende, gør os vise. Vi er døde, gør os levende. Vi er jordiske, skænk os ånd. Vi er mangelfulde, gør os fortrolige med Dine mysterier. Vi er nødlidende, berig og velsign os fra Dit uudtømmelige skatkammer. O Gud! Genopliv os, giv os syn, giv os hørelse, gør os bekendt med livets mysterier, at Dit riges hemmeligheder må åbenbares for os i denne tilværelses verden, og vi må erkende Din enhed. Enhver gave udgår fra Dig, enhver velsignelse er Din. Du er mægtig! Du er magtfuld. Du er Giveren, og Du er Den Evigt Gavmilde.

 

O min Gud! O min Gud! Sandelig disse tjenere vender sig til Dig og anråber Din barmhjertigheds rige. I sandhed, de er tiltrukket af Din hellighed og optændt af Din kærligheds ild og søger om bekræftelse fra Dit underfulde rige i håb om at blive optaget i Dit himmelske kongedømme. I sandhed, de længes efter at Dine gaver skal dale ned og ønsker oplysning fra virkelighedens sol. O Herre! Gør dem til lysende lamper, barmhjertige tegn, frugtbare træer og strålende stjerner. Må de vinde frem i Din tjeneste og blive knyttet til Dig med Din kærligheds og forenings bånd i længsel efter lysene fra Din gunst. O Herre! Gør dem til tegn på ledelse, bannere for Dit udødelige rige, bølger på Din barmhjertigheds hav, spejle for lyset i Din kongelige magt.

I sandhed, Du er Den Gavmilde. I sandhed, Du er Den Barmhjertige, i sandhed, Du er Den Dyrebare, Den Elskede.

 

O Du tilgivende Gud! Disse tjenere vender sig til Dit rige og søger Din nåde og gavmildhed. O Gud! Gør deres hjerter gode og rene, at de kan blive værdige til Din kærlighed. Rens og helliggør sjælene, at lyset fra virkelighedens sol kan skinne på dem. Rens og helliggør deres øjne at de kan opfatte Dit lys. Rens og helliggør deres øren at de kan høre Dit riges kalden.

O Herre! I sandhed, vi er svage, men Du er stærk. I sandhed, vi er fattige, men Du er rig. Vi er søgende, og Du er Den Ene søgte. O Herre! Hav medfølelse med os og tilgiv os, skænk os en sådan evne og modtagelighed at vi kan blive værdige til Dine gaver og blive draget mod Dit rige, at vi kan drikke dybt af livets vand og blive optændt af Din kærligheds ild og genoplivet ved Helligåndens åndepust i dette strålende århundrede.

O Gud, min Gud! Kast Din kærlige omsorgs blik på dette møde. Bevar hver og én i Din varetægt og under Din beskyttelse. Nedsend til disse sjæle Dine himmelske velsignelser. Nedsænk dem i Din barmhjertigheds hav og gør dem levende ved Helligåndens åndedrag.

O Herre! Skænk Din nåderige hjælp og bekræftelse til denne retfærdige regering. Dette land ligger under Din beskyttelses skærmende skygge, og dette folk er i Din tjeneste. O Herre! Giv dem Din himmelske gavmildhed og skænk i overflod Din nådes og begunstigelses strømme. Lad denne værdige nation blive holdt i ære og lad den få adgang til Dit rige.

Du er Den Magtfulde, Den Almægtige, Den Barmhjertige, og Du er Den Godgørende, Herren af rig nåde.

 

O Guddommelige Forsyn! Denne forsamling er sammensat af Dine venner, der drages mod Din skønhed og er optændt af Din kærligheds ild. Forvandl disse sjæle til himmelske engle, genopliv dem med åndedragene fra Din Helligånd, giv dem veltalende tunger og beslutsomme hjerter, skænk dem himmelsk kraft og barmhjertig følsomhed, gør dem til forkyndere af menneskeslægtens enhed og årsag til kærlighed og harmoni i menneskehedens verden, at det faretruende mørke i uvidenheds fordomme kan svinde ved lyset fra Sandhedens Sol, denne formørkede verden blive oplyst, dette jordbundne rige optage strålerne fra åndens verden, disse forskelligartede farver blive sammensmeltet til én farve og lovprisningens toner hæve sig op til Din helligheds rige. I sandhed, Du er Den Almagtsfulde og Den Almægtige.

 

Morgen

O min Gud og min Mester! Jeg er Din tjener og søn af Din tjener. Jeg har rejst mig fra mit leje i denne morgenstund, hvor Din enheds dagstjerne har skinnet frem fra Din viljes daggry og har kastet sin stråleglans på hele verden i overensstemmelse med, hvad der er forudbestemt i Din forordnings bøger.

Lovpriset være Du, o min Gud, at vi er vågnet til glansen fra Din kundskabs lys. Nedsend da til os, o min Herre, det der vil få os til at forsage enhver undtagen Dig og frigøre os for enhver forbindelse undtagen til Dig. Nedskriv ydermere for mig og for dem, der er mig kære og for min slægt, mand som kvinde, det gode i denne verden og i den kommende. Bevar os i sikkerhed gennem Din ufejlbarlige beskyttelse, o Du hele skabelsens Elskede og hele universets Attrå, for dem Du har skabt til at være manifesteringerne af den onde stemme, der hvisker i menneskers bryst. Magtfuld er Du til at gøre, som Du ønsker. Du er i sandhed Den Almægtige, Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

Velsign Du, o Herre min Gud, Ham Du har sat højere end Dine mest fremragende Benævnelser, og gennem hvem Du har gjort skel mellem de gudfrygtige og de onde og hjælp os nådigt at gøre det, Du elsker og attrår. Velsign ydermere, o min Gud, dem der er Dine ord og bogstaver og dem, der har vendt deres ansigter mod Dig og vendt sig til Dit åsyn og lyttet til Din kalden.

Du er i sandhed Herren og Kongen over alle mennesker, og Du har magt over alt.

 

Jeg er vågnet i Din varetægt, o min Gud, og det tilkommer den, der søger den varetægt, at forblive inden for Din beskyttelses helligdom og Dit forsvars fæstning. Oplys mit indre væsen, o min Herre, med glansen fra Din åbenbarings daggry som Du oplyste mit ydre væsen med Din nådes morgenlys.

 

Jeg har rejst mig denne morgen ved Din nåde, o min Gud, og har forladt mit hjem i fuld tillid til Dig og overgivet mig til Din varetægt. Nedsend da fra Din barmhjertigheds himmel en velsignelse fra Dig til mig og lad mig vende hjem i sikkerhed, ligesom Du lod mig begive mig ud under Din beskyttelse med mine tanker uforanderligt rettet mod Dig.

Der er ingen anden Gud end Dig, Den Ene, Den Uforlignelige, Den Alvidende, Den Alvise.

 

Jeg priser Dig, o min Gud, fordi Du har vækket mig af min søvn og draget mig frem efter mit fravær og løftet mig af min slummer. Jeg er vågnet denne morgen med mit ansigt vendt mod glansen fra Din åbenbarings dagstjerne, hvorigennem Din magts og majestæts himle er blevet oplyst, i erkendelse af Dine tegn og i tro på Din Bog, medens jeg holder fast ved Dit reb.

Jeg bønfalder Dig ved styrken i Din vilje og den sejrrige magt i Din hensigt, om at Du ud fra det, Du åbenbarede for mig i min søvn, vil skabe det sikreste grundlag for Din kærligheds boliger, der er i Dine elskedes hjerter, og det bedste redskab til åbenbaringen af vidnesbyrdene om Din nåde og kærlige omsorg.

Bestem Du for mig ved Din mest ophøjede pen, o min Herre, det gode i denne verden og i den næste. Jeg bevidner, at alle ting er i Din hånd. Du ændrer dem, som det passer Dig. Ingen Gud er der uden Dig, Den Stærke, Den Trofaste.

Du er Ham, der på sin befaling forandrer nedværdigelse til ære, og svaghed til styrke, og magtesløshed til magt, og frygt til ro, og tvivl til vished. Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Mægtige, Den Godgørende.

Du skuffer ingen, der har søgt Dig, ej heller holder Du nogen borte fra Dig, som har attrået Dig.

Bestem Du for mig det der sømmer sig for Din gavmildheds himmel og Din nådes hav. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Magtfulde.

 

Pagten

Æret være Du, o evigheds Konge og nationernes Skaber og Skaberen af hvert smuldrende ben! Jeg beder Dig ved Dit navn, hvorved Du kaldte hele menneskeheden til Din majestæts og herligheds horisont og ledte Dine tjenere til Din nådes og Dine gavers bolig, om at regne mig til dem, der har befriet sig for alt undtagen Dig og har vendt sig til Dig, og som ikke af de ulykker, der blev bestemt af Dig, er blevet holdt tilbage fra at vende sig mod Dine gaver.

Jeg har, o min Herre, fastholdt Din gavmildheds greb og trofast klynget mig til sømmen af Din begunstigelses klædning. Nedsend da til mig fra Din gavmildheds skyer det, der vil rense mig for ihukommelsen af nogen andre end Dig og gør mig i stand til at vende mig til Ham, der er genstanden for hele menneskehedens tilbedelse, mod hvem oprørsstifterne, der har brudt Din Pagt og tvivlet på Dig og Dine tegn, har samlet sig til angreb.

Formén mig ikke, o min Herre, duften af Din klædning i Dine dage og berøv mig ikke åndepustene fra Din åbenbaring ved tilsynekomsten af Dit ansigts lysende glans. Magtfuld er Du til at gøre det, der behager Dig. Intet kan modstå Din vilje eller tilintetgøre, hvad Du ved Din magt har bestemt.

Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Almægtige, Den Alvise.

 

Han er Den Mægtige, Tilgiveren, Den Medfølende!

O Gud, min Gud! Du ser Dine tjenere i fortabelsens og fejltagelsens afgrund, hvor er Din guddommelige ledelses lys, o Du verdens længsel? Du kender deres hjælpeløshed og deres svaghed, hvor er Din kraft, o Du, som har himlens og jordens magter i Dit hånd?

Jeg beder Dig, o Herre min Gud, ved stråleglansen fra Din kærlige omsorgs lys og bølgerne i Din kundskabs og visdoms hav og ved Dit Ord, hvormed Du har hersket over folkene i Dit rige, om at give, at jeg må blive en af dem, der har overholdt budet i Din bog. Og bestem det for mig, som Du har bestemt for Dine betroede, de der har drukket den guddommelige inspirations vin af Din gavmildheds kalk og er ilet frem for at gøre Din vilje og overholde Din Pagt og Dit Testamente.

Magtfuld er Du til at handle som Du vil. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Alvidende, Den Alvise.

Bestem for mig i kraft af Din nåde, o Herre, det, der skal gavne mig i denne verden og den næste, og drag mig nær til Dig, o Du, som er alle menneskers Herre. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Ene, Den Mægtige, Den Forherligede.

 

Gør vore trin faste, o Herre, på Din vej og styrk Du vore hjerter i lydighed mod Dig. Vend vore ansigter mod Din enheds skønhed og glæd vore hjerter med tegnene på Din guddommelige enhed.

Smyk vore legemer med Din gavmildheds klædning og fjern syndens slør fra vore øjne og skænk os Din nådes kalk, så det inderste i alle væsener må synge Din pris foran synet af Din storhed. Åbenbar da Dig selv, o Herre, gennem Din barmhjertige tale og Dit guddommelige væsens mysterier, at bønnens hellige fryd må fylde vore sjæle - en bøn der skal løfte sig over ord og bogstaver og hæve sig over den sagte hvisken i stavelser og lyde - at alt må blive gjort til intet foran åbenbaringen af Din stråleglans.

Herre! Disse er tjenere, der er forblevet faste og tro mod Din Pagt og Dit Testamente, der har holdt fast ved standhaftighedens reb i Din sag og klynget sig til sømmen på Din storheds klædning. Hjælp dem, o Herre, med Din nåde, bekræft dem med Din magt og styrk deres lænder i lydighed mod Dig.

Du er Tilgiveren, Den Nådige.

 

O Du medfølende Gud! Du være takket for at have vækket mig og gjort mig klartseende. Du har givet mig et seende øje og begunstiget mig med et lyttende øre, har ført mig til Dit rige og ledet mig til Din sti. Du har vist mig den rette vej og ladet mig betræde frelsens ark. O Gud! Lad mig forblive urokkelig og gør mig fast og pålidelig. Beskyt mig mod voldsomme prøvelser og bevar og skærm mig i Din Pagts og Dit Testamentes stærkt befæstede borg. Du er Den Magtfulde, Du er Den Seende, Du er Den Hørende.

O Du Medfølende Gud! Skænk mig et hjerte der ligesom et glas kan blive oplyst med Din kærligheds lys og indgiv mig tanker, der kan ændre denne verden til en rosenhave gennem de rige strømme af himmelsk nåde.

Du er Den Medfølende, Den Barmhjertige. Du er Den Store, Givende Gud.

 

O min Herre og mit Håb! Hjælp Dine elskede til at være trofaste i Din mægtige Pagt og forblive tro mod Din åbenbarede sag og udføre de bud Du nedsendte til dem i Din stråleglans’ bog; at de kan blive bannere for ledelse og lamper for den øverste forsamling, kildespring for Din uendelige visdom og stjerner, der leder til den rette vej, medens de skinner ud fra den overjordiske himmel.

I sandhed er Du Den Uovervindelige, Den Almægtige, Den Almagtsfulde.

 

Prøvelser Og Vanskeligheder

O Du hvis prøvelser er en helbredende lægedom for dem, der er Dig nær, hvis sværd er det brændende ønske for alle dem, der elsker Dig, hvis spyd er det inderligste ønske for dem, der higer efter Dig, hvis bud er det eneste håb for dem, der har erkendt Din sandhed! Jeg bønfalder Dig, ved Din guddommelige mildhed og ved stråleglansen fra Dit ansigts herlighed, om fra Dine tilflugtssteder i det høje at nedsende det til os, der vil gøre os i stand til at drage Dig nær. Giv os da, O min Gud, et fast fodfæste i Din sag og kast lys i vore hjerter ved hjælp af Din kundskabs udstråling og oplys vort bryst med lyset fra Dine navne.

 

Æret være Du, o min Gud! Var det ikke for de lidelser der tåles på Din sti, hvordan kunne Dine sande elskede da genkendes, og var det ikke på grund af de prøvelser, der bliver båret af kærlighed til Dig, hvordan kunne da stadet for dem der higer efter Dig blive åbenbaret? Din magt er mit vidnesbyrd! Ledsagere for alle, der tilbeder Dig, er de tårer de fælder, og en trøst for dem, der søger Dig, er de klager de udtrykker, og føde for dem, der iler Dig imøde, er brudstykkerne af deres knuste hjerter.

Hvor sød for mig er ikke den bitre smag af døden, der lides på Din vej, og hvor dyrebare i mine øjne er ikke Dine fjenders spyd, når vi møder dem for at ophøje Dit ord! Lad mig i Din sag, o min Gud, drikke til sidste dråbe det Du måtte ønske og nedsend til mig i Din kærlighed alt, hvad Du bestemte. Ved Din herlighed! Jeg ønsker kun, hvad Du ønsker, og elsker det, Du elsker. Til Dig har jeg til hver en tid sat hele min tro og tillid.

Oprejs, derom beder jeg Dig, O min Gud, som hjælpere for denne åbenbaring dem der skal blive regnet for værdige til Dit navn og Dit herredømme, at de må ihukomme mig blandt Dine skabninger og løfte Din sejrs banner i Dit land.

Magtfuld er Du til at gøre, som det behager dig. Ingen Gud er der uden Dig, Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

 

Lovpriset være Du, O Herre min Gud! Hvert menneske med indsigt erkender Dit herredømme og Din herskermagt, og hvert klarsynet øje opfatter storheden i Din majestæt og den betvingende styrke i Din magt. Prøvelsens vinde magter ikke at tilbageholde dem, der glædes ved nærhed til Dig, i at vende deres ansigter mod Din herligheds horisont, og prøvelsens storme må opgive at fjerne og hindre dem, der fuldstændig har helliget sig Din vilje, i at nærme sig Din bolig.

Det synes mig, som om Din kærligheds lampe brænder i deres hjerter og lyset i Din ømhed er tændt i deres bryst. Modgang formår ikke at skille dem fra Din sag, og skæbnens omskiftelser kan aldrig få dem til at forvilde sig bort fra Dit velbehag.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved dem og ved sukkene, som deres hjerter udstøder i deres adskillelse fra Dig, om at bevare dem i sikkerhed for Dine fjenders onde anslag og nære deres sjæle med det, Du har forordnet for Dine elskede, som ingen frygt skal ramme, og som ikke skal kastes i ulykke.

 

Få min sorg til at svinde ved Din nåde og gavmildhed, o Herre min Gud, og fjern min fortvivlelse gennem Dit herredømme og Din magt. Du ser mig, o min Gud, med mit ansigt vendt mod Dig i en tid, hvor sorger har indkredset mig på alle sider. Jeg bønfalder Dig, o Du som er alle skabningers Herre og overskygger alt synligt og usynligt, ved Dit navn, hvorved Du har underlagt Dig menneskers hjerter og sjæle, og ved bølgerne i Din barmhjertigheds hav og stråleglansen fra Din gavmildheds dagstjerne, om at regne mig blandt dem, som intet har hindret i at vende deres ansigter mod Dig, o Du alle navnes Herre og himlenes Skaber!

Du ser, o min Herre, hvad der er overgået mig i Dine dage. Jeg anråber Dig ved Ham, der er Dine navnes daggry og Dine egenskabers dæmringssted, om at bestemme det for mig, der vil få mig til at rejse mig for at tjene Dig og forherlige Dine dyder. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Magtfulde, der har for vane at besvare alle menneskers bønner!

Og endelig beder jeg Dig ved Dit åsyns lys at velsigne mine forehavender og eftergive mig min skyld og tilfredsstille mine fornødenheder. Du er Ham hvis magt og hvis herredømme enhver tunge har vidnet om, og hvis majestæt og hvis suverænitet ethvert forstående hjerte har anerkendt. Ingen Gud er der undtagen Dig, der hører og er rede til at svare.

 

Lovet og forherliget være Du, o min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dine elskedes suk og ved de tårer, der fældes af dem, der længes efter at skue Dig, om ikke at tilbageholde Din milde barmhjertighed fra mig på Din dag eller berøve mig tonerne fra duen, der hylder Din enhed foran lyset, der skinner fra Dit ansigt. Jeg er den, der er nødstedt, o Gud! Se, hvordan jeg klynger mig fast til Dit navn, Den Altbesiddende. Jeg er den, der med vished skal forgå, se, hvordan jeg klynger mig til Dit navn, det udødelige. Jeg anråber Dig derfor ved Dig selv, Den Ophøjede, Den Højeste, om ikke at overlade mig til mig selv og til begæret i en slet tilbøjelighed. Hold Du min hånd med Din magts hånd og løsriv mig fra mine drømmes og tomme fantasiers dyb og rens mig for alt, hvad Du afskyer.

Lad mig da vende mig helt til Dig, sætte hele min lid til Dig, opsøge Dig, som min tilflugt og flygte til Dit åsyn. Du er i sandhed den, der i kraft af Din magt gør alt, hvad Du ønsker, og ved styrken i Din vilje påbyder alt, hvad Du vælger. Ingen kan modstå Dit buds virke, ingen kan ændre forløbet i Din beslutning, Du er i sandhed Den Almægtige, Den Alherlige, Den Mest Gavmilde.

 

Du er vel vidende, o min Gud, om de lidelser, der er strømmet ned over mig fra alle sider, og at ingen kan fjerne eller ændre dem undtagen Du. På grund af min kærlighed til Dig ved jeg med sikkerhed, at Du aldrig vil lade nogen sjæl blive påført lidelser, medmindre Du ønsker at ophøje hans stade i Dit himmelske paradis og styrke hans hjerte i dette jordiske liv med Din altbesejrende magts bolværk, at det ikke skal blive rettet mod denne verdens forfængelighed. I sandhed, Du er vel vidende om, at jeg under alle forhold ville skatte ihukommelsen af Dig langt højere end besiddelsen af alt, hvad der er i himlene og på jorden.

Styrk mit hjerte, o min Gud, i lydighed og i kærlighed mod Dig og giv, at jeg må blive fri for hele skaren af Dine modstandere. Sandelig sværger jeg ved Din ære, at jeg intet higer mod undtagen Dig, intet heller ønsker jeg uden Din barmhjertighed, ej heller bekymrer jeg mig om noget ud over Din retfærdighed. Jeg beder Dig tilgive mig såvel som dem, Du elsker, på hvilken måde Du end ønsker det. I sandhed, Du er Den Almægtige, Den Gavmilde.

Umådelig ophøjet er Du, o Herre, over himlene og jorden, over alle menneskers lovprisning, og fred være med Dine trofaste tjenere og ære være Gud, Herren over alle verdener.

 

Er der nogen, der kan fjerne vanskeligheder undtagen Gud? Sig: Lovet være Gud! Han er Gud! Alle er hans tjenere, og alle må underkaste sig Hans bud.

 

Sig: Gud er frem for alt fyldestgørende for alle ting, og intet i himlene eller på jorden er fyldestgørende undtagen Gud. I sandhed, Han er i sig selv Den Vidende, Den Opretholdende, Den Almægtige.

 

Jeg besværger Dig ved Din magt, o min Gud! Lad intet ondt indkredse mig i prøvelsens tid og led ubesindige stunder i mine skridt på rette vej gennem Din inspiration. Du er Gud, mægtig er Du til at gøre det, Du ønsker. Ingen kan modstå Din Vilje eller modarbejde Din Hensigt.

 

O Herre! Du borttager enhver lidelse og ophæver enhver prøvelse. Du er den, der fjerner enhver bekymring og frigør enhver slave, Forløseren af hver sjæl! O Herre! Skænk befrielse gennem Din barmhjertighed og regn mig blandt dem af Dine tjenere, der har opnået frelse.

 

O Herre, min Gud og min tilflugt i min ulykke! Mit skjold og mit ly i min sorg! Mit asyl og mit fristed i nødens stund og i min ensomhed - min ledsager! Min trøst i smerten og i min forladthed en kærlig ven! Den der borttager lidelsen i mine sorger og den, der tilgiver mine synder!

Til Dig vender jeg mig helt og bønfalder Dig brændende af hele mit hjerte, mit sind og min tunge, om at skærme mig fra alt, der går mod Din vilje i denne Din guddommelige enheds cyklus, og om at rense mig for enhver besmittelse, der vil hindre mig i, pletfri og ubesudlet, at søge skygge under Din nådes træ. Hav barmhjertighed, o Herre, med den svage, helbred den syge og sluk den brændende tørst.

Glæd det bryst hvor Din kærligheds ild ulmer og lad det gløde med flammen fra Din himmelske kærlighed og ånd.

Iklæd den guddommelige enheds tabernakkel hellighedens klædning og sæt Din nådes krone på mit hoved.

Oplys mit ansigt med strålerne fra Din gavmildheds himmellegeme og hjælp mig nådigt at tjene ved Din hellige tærskel.

Få mit hjerte til at strømme over af kærlighed til Dine skabninger og giv, at jeg må blive tegnet på Din barmhjertighed, vidnesbyrdet om Din nåde, fremelskeren af samklang blandt Dine elskede, hengiven mod Dig, udtrykkende Din ihukommelse og selvforglemmende, men altid opmærksom på hvad der er Dit.

O Gud, min Gud! Hold ikke borte fra mig Din forladelses og nådes milde vinde og berøv mig ikke Din hjælp og Din begunstigelses kildespring.

Lad mig hvile trygt under skyggen af Dine beskyttende vinger og kast blikket fra Dit altbeskærmende øje på mig.

Frigør min tunge til lovprisning af Dit navn blandt Dit folk, så min stemme kan løfte sig i store forsamlinger, og forherligelsen må strømme som en flod fra mine læber.

Du er i sandhed Den Nådige, Den Herliggjorte, Den Mægtige, Den Almagtsfulde.

 

Han er Den Medfølende, Den Alnådige!

O Gud, min Gud! Du ser mig og Du kender mig. Du er min havn og min tilflugt. Ingen har jeg søgt, og ej heller vil jeg søge nogen andre end Dig. Ingen sti har jeg betrådt, og ingen anden vil jeg betræde end Din kærligheds sti. I fortvivlelsens mørke nat vender mit blik sig forventningsfuldt og opfyldt af håb mod Din grænseløse nådes morgen, og i dæmringstimen er min nedbøjede sjæl forfrisket og styrket i erindring om Din skønhed og fuldendthed. Den, der støttes af Din barmhjertigheds nåde skal, om han så kun er en dråbe, blive det grænseløse hav, og blot et atom, der hjælpes af Din kærlige omsorgs udgydelser, skal skinne som den funklende stjerne.

Bevar under Din beskyttelse, o Du Renheds Ånd, Du som er Den Alnådige Forsørger, denne Din henrevne, opflammede tjener. Hjælp ham i denne tilværelsens verden at forblive standhaftig og stærk i Din kærlighed, og giv at denne vingeskudte fugl må finde en tilflugt og et ly i Din guddommelige rede, der hviler i det himmelske træ.

 

O min Herre, min Elskede, min Attrå! Vær i min ensomhed min ven og ledsag mig i min landflygtighed. Borttag min sorg. Lad mig hengive mig til Din skønhed. Hold mig borte fra alt andet end Dig. Tiltræk mig med Din helligheds dufte. Lad mig i Dit rige være forenet med dem, der er adskilt fra alt andet end Dig, som længes efter at tjene Din hellige tærskel og formår at arbejde for Din sag. Lad mig være en af Dine tjenerinder, der har opnået Dit velbehag. I sandhed, Du er den Nådige, den Gavmilde.

 

Standhaftighed

Forherliget være Dit navn, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Din magt, der har omsluttet alle skabte ting, og ved Dit herredømme, der er hævet over hele skabelsen, og ved Dit ord, der var skjult i Din visdom, og hvorved Du skabte Din himmel og Din jord, om både at gøre os faste i vor kærlighed til Dig og i vor lydighed mod Dit ønskeog fæste vort blik på Dit ansigt og prise Din herlighed. Giv os da styrke, o min Gud, til at udbrede Dine tegn blandt Dine skabninger og vogte over Din tro i Dit rige. Du har altid levet uafhængigt af Dine skabningers omtale og vil forblive således, som Du har været til evig tid.

I Dig har jeg lagt hele min tillid, til Dig har jeg vendt mit ansigt, til Din kærlige omsorgs reb har jeg klynget mig, og mod Din miskundheds skygge er jeg ilet. Jag mig ikke som en skuffet bort fra Din dør, o min Gud, og tilbagehold ikke Din nåde fra mig, thi Dig alene søger jeg.

Ingen Gud er der uden Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Gavmilde.

Priset være Du, o Du, der er Den Elskede for dem, der har kendt Dig.

Bahá'lláh O Du, hvis nærhed er mit ønske, hvis tilstedeværelse er mit håb, hvis ihukommelse er min attrå, hvis herligheds bolig er mit mål, hvis hjem er min længsel, hvis navn er min helbredelse, hvis kærlighed er mit hjertes lys, hvis tjeneste er min største bestræbelse! Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved Du har fået dem, der erkender Dig, til at hæve sig til de mest fuldendte højder af kundskab om Dig og har givet dem, der hengivent tilbeder Dig, styrke til at stige op til enemærkerne ved Dine hellige gavers forgård, om at hjælpe mig til at vende mit ansigt til Dit ansigt, fæste mine øjne på Dig og tale om Din herlighed.

Jeg er den, o min Herre, der har glemt alt undtagen Dig og har vendt mig til Din nådes daggry, der har forsaget alt undtagen Dig i håbet om at drage Din bolig nær. Se mig da med mine øjne løftet mod det sæde, der skinner med strålerne fra Dit ansigts lys. Nedsend da til mig, o min Elskede, det der vil gøre mig trofast i Din sag, at de vantros tvivl ikke skal hindre mig i at vende mig til Dig.

Du er i sandhed Magtens Gud, Hjælpen i Fare, den Alherlige, den Almægtige.

 

O Gud, min Gud! Jeg har vendt mig til Dig med anger, og Du er i sandhed Tilgiveren, Den Medfølende.

O Gud, min Gud! Jeg er vendt tilbage til Dig, og Du er sandelig Den Evigt Tilgivende, Den Nådige.

O Gud, min Gud! Jeg har klynget mig til Din gavmildheds reb, og hos Dig er skatkammeret for alt, hvad der er i himlen og på jorden.

O Gud, min Gud! Jeg er ilet frem mod Dig, og Du er sandelig Tilgiveren, Herren af rig nåde.

O Gud, min Gud! Jeg tørster efter Din nådes himmelske vin, og Du er sandelig Giveren, Den Gavmilde, Den Nådige, Den Almægtige.

O Gud, min Gud! Jeg bevidner, at Du har åbenbaret Din sag, opfyldt Dit løfte og fra Din nådes himmel nedsendt det, der har draget Dine udvalgtes hjerter til Dig. Godt er det for ham, der har holdt fast ved Dit stærke reb og klynget sig til Din funklende klædnings kjortelsøm.

Jeg beder Dig, O Herre over alle skabninger og Konge over det sete og det usete, ved Din magt, Din majestæt og Dit herredømme, at give at mit navn må blive indskrevet af Din herligheds pen blandt Dine hengivne, de som de syndefuldes skrifter ikke hindrede i at vende sig til Dit åsyns Lys, o du Gud, der lytter til og besvarer bønner.

 

Forherliget være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved ham, der er Dit Allerstørste Navn, der er blevet smerteligt hjemsøgt af dem af Dine skabninger, der har afvist Din sandhed, og som er blevet omringet af sorger, som ingen tunge kan beskrive, om at give at jeg må ihukomme Dig og lovsynge Din pris i disse dage, hvor alle har vendt sig bort fra Din skønhed, har kæmpet imod Dig og vendt sig bort med ringeagt fra Ham, der er Din sags åbenbarer. Der findes ingen, O min Herre, der kan hjælpe Dig undtagen Du selv og ingen magt til at støtte Dig undtagen Din egen magt.

Jeg anråber Dig om at lade mig holde fast ved Din kærlighed og Din ihukommelse. Dette er i sandhed, hvad jeg magter, og du er den, der kender til alt, hvad der er i mig. Du er i sandhed vidende, har kundskab om alt. Formén mig ikke, o min Herre, glansen fra Dit ansigts lys, hvis strålekraft har oplyst hele verden. Ingen Gud er der uden Dig, Den Mest Magtfulde, Den Allerherligste, Den Evigt Tilgivende.

 

Lovpriset være Du, o Herre, min Mest Elskede! Gør mig trofast i Din sag og giv at jeg må blive regnet blandt dem, der ikke har brudt Din pagt og fulgt deres egne tomme indbildningers guder. Gør mig da i stand til at indtage et sandhedens sæde i Din nærværelse, skænk mig et tegn på Din barmhjertighed og lad mig slutte mig til de tjenere, der ikke føler frygt og ej heller kastes i ulykke.

Overlad mig ikke til mig selv, o min Herre, formén mig ej heller at erkende Ham, der er manifestationen af Dit eget selv, tæl mig ej heller blandt dem, der har vendt sig bort fra Din hellige tilstedeværelse. Tæl mig, o min Gud, blandt dem, der har adgang til at fæste deres blik på Din skønhed og er så lyksalige derved, at de ikke vil bytte et eneste øjeblik med herredømmet over himlens og jordens riger eller med hele skabningens rige. Hav barmhjertighed med mig, O Herre, i disse dage, hvor folkene på Din jord har taget alvorligt fejl; forsyn mig da, O min Gud, med det der er godt og rigtigt i Dine øjne. Du er sandelig Den Almagtsfulde, Den Nådige, Den Gavmilde, Den Evigt Tilgivende.

Giv, o min Gud, at jeg ikke skal blive talt blandt dem, hvis øren er døve, hvis øjne er blindet, hvis tunger er stumme, og hvis hjerter ikke har magtet at forstå. Befri mig, o Herre, for uvidenhedens ild og for selvisk begær og lad mig få adgang til Din overjordiske barmhjertigheds enemærker og nedsend det til mig, som Du har bestemt for Dine udvalgte. Magtfuld er Du til at gøre, hvad Du vil.

I sandhed, Du er Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

Bàb Priset og forherliget er Du, o Gud! Giv at dagen hvor vi skal opnå Din hellige tilstedeværelse må nærme sig hastigt. Glæd vore hjerter ved styrken i Din kærlighed og Dit velbehag og skænk os fasthed, at vi villigt kan underkaste os Din vilje og Dit bud. I sandhed, Din kundskab omfatter alt, hvad Du har skabt eller vil skabe, og Din himmelske magt overgår alt, hvad Du har kaldt eller vil kalde til live. Der er ingen at tilbede undtagen Dig, der er ingen at attrå uden Dig, der er ingen at se op til uden Dig, og der er intet, der kan elskes undtagen Dit velbehag.

Sandelig, Du er Den Høje Hersker, Den Eneherskende Sandhed, Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

 

O Herre min Gud! Hjælp Dine elskede at være faste i Din tro, at vandre ad Dine veje, at være trofaste i Din sag. Skænk dem Din nåde til at modstå selvets og lidenskabens angreb, at følge lyset i guddommelig ledelse. Du er Den Magtfulde, Den Nådige, Den Algavmilde.

 

O Du min Gud, der leder den søgende til den sti, der fører ham på rette vej, der befrier den vildfarne og blindede sjæl fra fortabelsens ørken, Du, der skænker store gaver og begunstigelser til de hengivne, der våger over de frygtsomme inden for Dit uindtagelige tilflugtssted, der fra Din allerhøjeste horisont besvarer råbet fra dem, der kalder på Dig. Lovet være Du, o min Herre! Du har ført den vildledte bort fra vantroens død og har ledt dem, der drager Dig nær, til rejsens mål og har skabt glæde hos de overbeviste blandt Dine tjenere ved at opfylde deres allerhøjeste ønsker og har åbnet genforeningens porte til Din skønheds rige for de ansigter, der længes efter Dig, og har frelst dem fra berøvelsens og tabets ild - således at de ilede til Dig og opnåede Din tilstedeværelse og ankom til Din gæstfri dør og modtog et rigt mål af gaver.

O min Herre, de tørstede, Du løftede genforeningens vand til deres sprukne læber, o Du Milde, Du Givende, Du lindrede deres lidelse med Din gavmildheds og nådes balsam og helbredte deres sygdom med Din medfølelses fuldkomne lægemiddel. O Herre, sæt deres fod sikkert på Din lige vej, udvid nåleøjet for dem og lad dem, klædt i kongelig klædedragt, vandre i herlighed til evig tid.

I sandhed, Du er Den Gavmilde, Den Altid Givende, Den Dyrebare, Den Mest Velgørende. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Mægtige, Den Magtfulde, Den Ophøjede, Den Sejrrige.

 

Tilgivelse

Jeg er den, o min Herre, der har vendt sit ansigt til Dig og har fæstnet sit håb til underne i Din nåde og åbenbarelserne af Din gavmildhed. Jeg beder Dig om ikke at lade mig vende skuffet bort fra Din nådes dør eller forvise mig til dem blandt Dine skabninger, der har afvist Din sag.

Jeg er, o min Gud, Din tjener og søn af Din tjener. Jeg har erkendt Din sandhed i Din tid og har rettet mine skridt mod Din enheds kyster, bekender at Du er enestående, anerkender Din helhed i håb om Din tilgivelse og forladelse. Magtfuld er Du til at handle som Du vil; ingen Gud er der uden Dig, Den Alherlige, Den Evigt Tilgivende.

 

Du ser mig, o min Herre, med mit ansigt vendt mod Din gavmildheds himmel og Dine gavers hav, fjernt fra alt undtagen Dig. Jeg beder Dig ved stråleglansen fra Din åbenbarings sol på Sinai og de tindrende stråler fra Din nådes himmellegeme, der skinner fra horisonten i Dit Navn, Den Evigt Tilgivende, om at skænke mig Din forladelse og have barmhjertighed med mig. Nedskriv da for mig med Din herligheds Pen det der skal ophøje mig gennem Dit Navn i skabelsens verden.

Hjælp mig, o min Herre, at vende mig til Dig og lytte til stemmen fra Dine elskede, som jordens magter ikke har evnet at svække, og nationernes herredømme ikke har magtet at holde tilbage fra Dig, og som, medens de gik Dig i møde, sagde: "Gud er vor Herre, Herren for alle, der er i himlen og alle, der er på jorden.

 

Lovet være Dit navn, o min Gud og alle tings Gud, min herlighed og alle tings herlighed, min attrå og alle tings attrå, min styrke og alle tings styrke, min konge og alle tings konge, min besidder og besidderen af alle ting, mit mål og alle tings mål, min igangsætter og igangsætteren af alle ting! Lad mig ikke, det beder jeg Dig, blive holdt borte fra Din milde barmhjertigheds ocean eller blive fjernet langt fra Din nærheds kyster.

Intet andet undtagen Dig, o min Herre, gavner mig, og at komme nogen anden nær undtagen Dig hjælper mig ikke. Jeg anråber Dig ved Din rigdoms overflod, hvormed Du gjorde alt undtagen Dig selv undværlig, at regne mig blandt dem, der har vendt deres ansigter til Dig og har rejst sig for at tjene Dig.

Tilgiv da, o min Herre, Dine tjenere og Dine tjenerinder. Du er i sandhed Den Evigt Tilgivende, Den Mest Medfølende.

 

O Gud vor Herre! Beskyt os gennem Din nåde mod alt hvad der må være Dig imod, og skænk os det der sømmer sig for Dig. Giv os mere ud af Din gavmildhed og velsign os. Forlad os det vi har gjort og bortvask vore synder og tilgiv os med Din nådige tilgivelse. I sandhed, Du er Den Mest Ophøjede, Den Selvbestående.

Dit kærlige forsyn har omsluttet alt skabt i himlene og på jorden, og Din tilgivelse har overgået hele skabelsen. Dit er herredømmet; i Din hånd er skabelsens og åbenbaringens riger; i Din højre hånd holder Du alt skabt, og i Dit greb er det tildelte mål af tilgivelse. Du tilgiver hvem Du vil blandt Dine tjenere. Sandelig, Du er Den Evigt Tilgivende, Den Alt Elskende. Intet som helst unddrages Din kundskab, og der findes intet, der er skjult for Dig.

O Gud vor Herre! Beskyt os ved styrken i Din magt, lad os blive optaget i Dit underfuldt brusende hav og skænk os hvad der sømmer sig for Dig.

Du er Den øverste Hersker, Den store Skaber, Den Ophøjede, Den Alt Elskende.

 

Lovet være Du, o Herre. Tilgiv os vore synder, hav barmhjertighed med os og få os til at vende tilbage til Dig. Lad os ikke fæste lid til noget andet end Dig og skænk os ved Din gavmildhed det som Du elsker og ønsker og som sømmer sig for Dig. Ophøj deres rang, der i sandhed har troet, og forlad dem med Din nådige tilgivelse. I sandhed, Du er Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

 

Jeg beder Dig tilgive mig, o min Herre, enhver tale undtagen talen om Dig, og enhver lovprisning undtagen lovprisningen af Dig, og enhver fryd undtagen fryden over Din nærværelse, og enhver glæde undtagen glæden ved at være i forbindelse med Dig, og enhver lykke undtagen lykken ved Din kærlighed og Dit velbehag og alt, der hører mig til, der ikke har nogen tilknytning til Dig, o Du, som er Herrernes Herre, Ham der tilvejebringer midlerne og oplåser dørene.

 

Æret være Du, o Gud. Hvordan kan jeg tale om Dig, når Du er helliggjort over hele menneskehedens lovprisning. Forherliget være Dit Navn, o Gud, Du er kongen, Den evige Sandhed, Du ved, hvad der er i himlene og på jorden, og til Dig må alle vende tilbage. Du har nedsendt Din guddommeligt forordnede åbenbaring i overensstemmelse med en klar målestok. Priset være Du, o Herre! På Din befaling gør Du den, Du vil, sejrrig ved hjælp fra himlens og jordens hærskarer, og hvad der end er dem imellem. Du er Herskeren, Den evige Sandhed, Herren med uovervindelig magt.

Forherliget er Du, o Herre, Du tilgiver til alle tider de tjenere deres synder, der bønfalder om Din forladelse. Bortvask mine synder og synderne hos dem, der søger Din tilgivelse ved daggry, der beder til Dig om dagen og ved nattetide, der kun længes efter Gud, der ofrer alt, der nådigt er skænket dem af Gud, der fejrer Din lovprisning ved morgenstund og aftenstide og som ikke svigter deres pligter.

 

O Du tilgivende Herre! Du er tilflugten for alle disse Dine tjenere. Du kender hemmelighederne og er vidende om alt. Vi er alle hjælpeløse, og Du er Den Magtfulde, Den Almægtige. Vi er alle syndere, og Du er Tilgiveren af synder, Den Barmhjertige, Den Medfølende. O Herre! Se ikke på vore mangler. Gør med os, som det anstår sig Din nåde og gavmildhed. Vore mangler er talrige, men Din tilgivelses hav er grænseløst. Vor svaghed er sørgelig , men tegnene på Din hjælp og støtte er klare. Bestyrk os derfor og giv os kraft. Gør os i stand til at udføre det, der er Din hellige tærskel værdig. Oplys vore hjerter, skænk os klarsynede øjne og opmærksomme øren. Genopliv de døde og helbred de syge. Skænk de fattige rigdom og giv de frygtsomme fred og vished. Modtag os i Dit rige og oplys os med ledelsens lys. Du er Den Magtfulde og Den Almægtige. Du er Den Gavmilde.

Du er Den Milde, Du er den Venlige.

 

Troens Sejr

Lovet være Dit navn, o Herre min Gud! Mørke er faldet over alle lande, og onde magter har indkredset alle nationerne. Men gennem dem ser jeg Din visdoms stråleglans og skelner klarheden i Dit forsyns lys.

De, der har lukket sig ude fra Dig som bag et slør, har indbildt sig, at de har magt til at slukke Dit lys, kvæle Din ild og standse Din nådes vinde. Nej, og derom vidner Din magt! Var ikke enhver lidelse blevet gjort til frembæreren af din visdom og enhver prøvelse til formidleren af Dit forsyn, ville ingen have vovet at modarbejde os, selv om jordens og himlens magter havde samlet sig imod os. Kunne jeg afdække Din visdoms underfulde mysterier, som er blotlagt foran mig, ville Dine fjenders tømmer blive sønderrevet.

Forherliget være Du da, o min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit allerstørste navn om at samle dem, der elsker Dig, om loven, der strømmer fra Din viljes velbehag og nedsende det til dem, der vil bestyrke deres hjerter.

Magtfuld er Du til at gøre, som det behager Dig. Du er sandelig Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

 

Æret være Du, o Herre, Du som har kaldt alle skabte ting til live, gennem magten i Dit bud.

O Herre! Hjælp dem der har forsaget alt undtagen Dig og skænk dem en vældig sejr. Nedsend til dem, o Herre, forsamlingen af engle i himlen og på jorden og alt, hvad der er dem imellem, for at hjælpe Dine tjenere, for at støtte og styrke dem, hjælpe dem til at vinde sejr, understøtte dem, udruste dem med ære, skænke dem hæder og ophøjelse, berige dem og gøre dem sejrrige med en underfuld sejr.

Du er deres Herre, himlenes og jordens Herre, alle verdenernes Herre. Styrk denne tro, o Herre, gennem styrken hos disse tjenere og lad dem besejre alverdens folk; thi de er i sandhed Dine tjenere, der har løsrevet sig fra alt andet end Dig, og Du er sandelig beskytteren af de sande troende.

Giv Du, O Herre, at deres hjerter gennem trofasthed mod denne Din ukrænkelige tro må vokse sig stærkere end noget andet i himlene og på jorden, og hvad der end er dem imellem; og styrk, o Herre, deres hænder med tegnene på Din underfulde magt, at de kan manifestere Din magt for hele menneskehedens øjne.

 

O Herre! Drag omsorg for den hastige vækst i Din guddommelige enheds træ; vand det da, o Herre, med Din glædes strømmende vande og få det foran åbenbarelserne af Din guddommelige bekræftelse til at afkaste de frugter, som Du attrår til Din forherligelse og ophøjelse, Din lovprisning og taksigelse og til Dit navns pris, til lovprisning af Dit inderste væsens enhed og til at skænke Dig tilbedelse, eftersom alt dette er i Din magt og i ingen andens.

Stor er velsignelsen for dem, med hvis blod Du har valgt at vande Din bekræftelses træ og således ophøje Dit hellige og uforanderlige Ord.

 

O Herre! Gør Dine tålmodige tjenere sejrrige i Dine dage ved at skænke dem en behørig sejr, eftersom de har søgt martyriet på Din sti. Nedsend det til dem der vil bringe trøst til deres sind, vil glæde deres inderste væsen, indgive deres hjerter forvisning og deres legemer ro og få deres sjæle til at stige op til Guds, Den Mest Ophøjedes nærværelse, og opnå det højeste paradis og de herligheds tilflugtssteder, som Du har forudbestemt for mennesker med sand kundskab og dyd.

Sandelig, Du kender alt, medens vi kun er Dine tjenere, Dine slaver, Dine trælle og Dine ringe skabninger. Ingen Herre anråber vi undtagen Dig, o Gud vor Herre, ej heller bønfalder vi om velsignelser eller nåde fra andre end Dig, o Du, som er barmhjertighedens Gud for denne verden og den næste. Vi er kun legemliggørelserne af fattigdom, af intethed, af hjælpeløshed og fortabelse, medens hele Dit væsen kendetegner rigdom, uafhængighed, ære, majestæt, og endeløs nåde.

Forvandl vor belønning, o Herre, til det der i Dine øjne er af det gode i denne verden og den næste og til de mangfoldige gaver, der strækker sig fra det høje og ned til jorden derunder.

Sandelig, Du er vor Herre og Herren over alt. I Dine hænder overgiver vi os i længsel efter det, der hører Dig til.

 

O Herre! Lad alle jordens folk få adgang til Din tros paradis, således at intet skabt væsen vil forblive uden for Din omsorgs grænser. Fra umindelig tid har Du været mægtig til at gøre, hvad der behager Dig, og hævet over, hvad Du end ønsker.

 

O Gud, min Gud! Lovpriset være Du for at have tændt den guddommelige kærligheds ild i det hellige træ på toppen af det højeste bjerg: Det træ som "hverken er fra øst eller vest,”

den ild der flammede op indtil dens flamme hævede sig mod den højeste forsamling, og fra den opfangede disse virkeligheder ledelsens lys og råbte: "Vi har sandelig set en ild på Sinaibjergets side.”

O Gud, min Gud! Styrk denne ild som dag følger på dag, indtil dens udbrud sætter hele jorden i bevægelse. O Du min Herre! Tænd Din kærligheds lys i hvert et hjerte, indblæs i menneskers sjæle Din kundskabs ånd, glæd deres bryst med Din enheds vers. Kald dem til live der hviler i deres grave, advar de stolte, gør glæden verdensomfattende, nedsend Dine krystalklare vande, og i forsamlingen af åbenbar stråleglans, lad det bæger gå rundt der er "tilberedt ved kamferkilden.”

Sandelig Du er Den Givende, Den Tilgivende, Den Evigt Givende. Sandelig er Du Den Barmhjertige, Den Medfølende.

 

Han er Gud!

O Herre, min Gud, min Højest Elskede! Disse er Dine tjenere, der har hørt Din stemme, lagt øre til Dit Ord og lyttet til Din kalden. De har troet på Dig, bevidnet Dine undere, anerkendt Dit bevis og vidnet om Dit tegn. De har vandret ad Dine veje, fulgt Din vejledning, opdaget Dine mysterier, fattet hemmelighederne i Din bog, versene i Dine skriftruller og beretningerne i Dine epistler og breve. De har klynget sig til Din klædnings kjortelsøm og holdt fast ved Dit lys’ og Din storheds dragt. Deres trin er blevet styrket i Din Pagt og deres hjerter er blevet befæstet i Dit Testamente.

Herre! Tænd Du i deres hjerter Din guddommelige tiltræknings flamme og giv, at kærlighedens og forståelsens fugl kan synge i deres hjerter. Giv at de må blive ligesom stærke tegn, strålende faner og fuldkomne som Dit Ord. Ophøj Din sag gennem dem, udfold Dine bannere og bekendtgør vidt og bredt Dine undere. Gør Dit Ord sejrrigt ved dem og styrk Dine elskedes lænder. Frigør deres tungebånd til lovprisning af Dit navn og anspor dem til at handle efter Din hellige vilje og glæde. Oplys deres ansigter i Din helligheds Kongerige og gør deres glæde fuldkommen ved at støtte dem i at rejse sig for Din sags sejr. Herre! Svage er vi, styrk os til at udbrede Din helligheds dufte. Fattige, berig os fra Din guddommelige enheds skatkamre. Nøgne, iklæd os Din gavmildheds klædning. Syndefulde, tilgiv os vore synder ved Din nåde, Din gunst og Din forladelse. Du er i sandhed Hjælperen, Støtten, Den Nådige, Den Mægtige, Den Magtfulde. Herlighedernes herlighed hvile på dem der er trofaste og stærke.

Koranen 24:3

Koranen 28:2

Koranen 76:5

 

Undervisning

Forherliget være Dit navn, o min Gud, fordi Du har manifesteret den dag, der er dagenes konge, den dag, som Du bekendtgjorde for Dine udvalgte og Dine profeter i Dine ypperste breve, den dag, da Du kastede glansen fra alle Dine navnes herlighed på alt skabt. Stor er velsignelsen for enhver, der har vendt sig til Dig og er kommet Dig nær og har opfanget Din stemmes tonefald.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved Hans navn, om hvem Dine navnes rige kredser i tilbedelse, om at Du nådigt vil hjælpe dem, der er Dig kære, at forherlige Dit ord blandt Dine tjenere og udbrede Din lovprisning blandt Dine skabninger, så henrykkelsen over Din åbenbaring kan fylde sjælene hos alle beboerne af Din jord.

Siden Du, o min Herre, har ledet dem til Din nådes levende vande, giv da ved Din gavmildhed at de ikke må blive holdt tilbage fra Dig; og eftersom Du har kaldt dem til Din trones bolig, driv dem da, på grund af Din kærlige omsorg, ikke bort fra Din nærværelse. Nedsend det til dem, der vil løsrive dem helt fra alt andet end Dig og gør dem i stand til at hæve sig op til Din nærheds atmosfære i den grad, at hverken tyrannens overmagt eller tankerne hos dem, der har tvivlet på Dit mest ophøjede og mægtigste selv, vil være i stand til at holde dem borte fra Dig.

Bahá'lláh Lovet være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, som ingen på rette måde har erkendt, og hvis betydning ingen sjæl har fattet, jeg bønfalder Dig ved Ham, der er udspringet for Din åbenbaring og daggryet for Dine tegn, om at gøre mit hjerte til et gemme, hvor Din kærlighed og erindringen om den bevares. Knyt det da til Dit allerstørste hav, at Din visdoms levende vande og Din forherligelses og lovprisnings krystalklare strømme kan flyde fra det.

Mine legemsdele vidner om Din enhed, og mine hovedhår forkynder om styrken i Dit herredømme og Din magt. Jeg har stået ved Din nådes dør med ubetinget selvudslettelse og fuldkommen selvfornægtelse og klynget mig til Din gavmildheds kjortelsøm og fæstet mit blik på Dine gavers horisont.

Bestem Du for mig, o min Gud, hvad der anstår sig storheden i Din majestæt og hjælp mig ved Din styrkende nåde at berette om Din sag, således at de døde må haste ud af deres gravkamre og ile mod Dig i fuld tillid til Dig og med deres blik rettet mod Din sags opgående sol og Din åbenbarings dæmringssted.

Du er i sandhed Den Mest Magtfulde, Den Højeste, Den Alvidende, Den Alvise.

 

Forherliget er Du, o verdens Herre og nationernes attrå, o Du, der er blevet manifesteret i Det Største Navn, hvorved perlerne i visdom og tale er kommet til syne i muslingeskallerne i Din kundskabs store hav, og guddommelig åbenbarings himle er blevet smykket med lyset i tilsynekomsten af Dit åsyns sol.

Jeg beder Dig, ved det Ord, hvorved Dit vidnesbyrd blev fuldkommengjort blandt Dine skabninger, og Dit bevis blev fuldbyrdet blandt Dine tjenere, om at styrke Dit folk i det, hvorigennem Din sags ansigt skal stråle i Dit rige, bannerne for Din magt vil blive plantet blandt Dine tjenere og Din ledelses faner vil blive rejst ud over Dine riger.

O min Herre! Du ser dem klynge sig til Din nådes reb og holde fast ved kjortelsømmen på Din godgørenheds kappe. Bestem det for dem der kan drage dem nærmere til Dig og holde dem borte fra alt andet end Dig.

Jeg beder Dig, o Du tilværelsens konge og beskytteren af det sete og det usete, om at gøre dem der rejser sig for at tjene Din sag til et hav, der bevæger sig efter Dit ønske og til en, der brænder ved ilden i Dit hellige træ, der skinner fra horisonten for Din viljes himmel. I sandhed, Du er Den Stærke, som hverken magten i hele verden eller nationernes styrke kan svække.

Der er ingen Gud undtagen Dig, Den Ene, Den Uforlignelige, Beskytteren, Den Selvbestående.

 

O Gud, som er Skaberen af alle manifestationer, kilden til alle kilder, oprindelsen til alle åbenbaringer og udspringet for alle lys! Jeg bevidner, at ved Dit navn er forståelsens himmel blevet smykket, og talens hav har bruset, og Dit forsyns tilskikkelser blevet kundgjort for alle religionernes tilhængere.

Jeg bønfalder Dig om at gøre mig så rig, at jeg kan undvære alt undtagen Dig og blive uafhængig af alt undtagen Dig. Lad det regne ned på mig fra Din gavmildheds skyer, der vil gavne mig i enhver af Dine verdener. Hjælp mig da ved Din styrkende nåde at tjene Din sag således blandt Dine tjenere, at jeg kan vise det, der vil få mindet om mig til at leve så længe som Dit eget kongedømme er til og Dit rige varer ved.

Dette er Din tjener, o min Herre, der med hele sit væsen har vendt sig til Din gavmildheds horisont og Din nådes hav og Dine gavers himmel. Gør da med mig som det anstår sig Din majestæt og Din herlighed og Din gavmildhed og Din nåde.

Du er i sandhed styrkens og magtens Gud, der er skikket til at svare dem, der beder til Dig. Der er ingen Gud undtagen Dig, den Alvidende, den Alvise.

 

O min Gud, hjælp Din tjener at opløfte Ordet og modbevise, hvad der er forfængeligt og falsk, at ophøje sandheden, sprede de hellige vers vidt omkring, åbenbare pragten og få morgenlyset til at dæmre i de retfærdiges hjerter.

Du er sandelig Den Gavmilde, Den Tilgivende.

 

O Gud, min Gud! Hjælp Dine betroede tjenere til at eje kærlige og milde hjerter. Støt dem blandt jordens nationer til at sprede ledelsens lys, der kommer fra forsamlingen i det høje. Sandelig, Du er Den Stærke, Den Magtfulde, Den Mægtige, Den Altbeherskende, Den Evigt Givende. I sandhed, Du er Den Gavmilde, Den Milde, Den Blide, Den Mest Nådige.

 

Du ser mig, O min Gud, nedbøjet i min ringhed, ydmyg over for Dine bud, idet jeg underkaster mig Dit herredømme, skælver ved magten i Dit rige, på flugt fra Din vrede, bønfaldende om Din nåde, i tillid til Din tilgivelse, medens jeg ryster af ærefrygt for Din rasen. Jeg bønfalder Dig med bankende hjerte, med strømmende tårer og en længselsfuld sjæl, fuldstændig løsrevet fra alt, om at gøre Dine elskede til lys, der stråler ud over Dine riger og at hjælpe Dine udvalgte tjenere med at ophøje Dit ord, at deres ansigter må blive smukke og udstråle klart lys, at deres hjerter kan blive opfyldt af mysterier og hver sjæl afkaste sin byrde af synd. Beskyt dem mod angriberen, fra ham der er blevet en skamløs og bespottelig misdæder.

I sandhed, Dine elskede tørster, o min Herre; før dem til gavmildhedens og nådens kildespring. I sandhed, de sulter; nedsend Dit himmelske bord til dem. I sandhed, de er nøgne, iklæd dem lærdoms og kundskabs klædedragt.

De er helte, o min Herre, før dem til slagmarken. De er vejledere, lad dem tale ved hjælp af argumenter og beviser. Hjælpende tjenere er de, lad dem sende det bæger rundt, der flyder over med vishedens vin. O min Gud, gør dem til sangere, der synger lovsange i skønne haver, gør dem til løver der gemmer sig i vildnisset, hvaler, der kaster sig i de store dybder.

I sandhed, Du er Ham, hvis nåde findes i overflod. Der er ingen anden Gud uden Dig, Den Mægtige, Den Magtfulde, Den evigt Givende.

 

Occasional

Fasten

I Kitáb-i-Aqdas fastslås de:. "Vi har befalet jer at bede og faste fra begyndelsen af modenheden, dette er forordnet af Gud, din Herre og dine forfædres Herre. Han har herfra fritaget dem, der er svækket af sygdom eller alder, som en gavmildhed fra Hans nærvær, og Han er tilgivende og gavmild.... Afhold jer fra mad og drikke fra solopgang til solnedgang, og vogt jer for, at ikke begær berøver jer denne nåde, som er bestemt i Bogen.”

Fasteperioden er fra d. 2. til d. 20. marts.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Dit stærke tegn og ved åbenbaringen af Din nåde blandt mennesker, om ikke at sende mig bort fra porten til Din nærværelses by og ikke at skuffe de håb, jeg har sat til manifestationerne af Din nåde midt blandt Dine skabninger. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Din mest blide stemme og ved Dit mest ophøjede ord, om at drage mig stadig nærmere til tærsklen ved Din dør og om ikke at lade mig være langt fjernet fra Din barmhjertigheds skygge og Din gavmildheds tronhimmel. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved stråleglansen fra Din lysende pande og ved det klare lys fra Dit åsyn, der skinner fra den allerhøjeste horisont, om at tiltrække mig ved duften fra Din klædedragt, og lade mig drikke af Din tales udvalgte vin. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Dit hår, der bevæger sig hen over Dit ansigt, ligesom Din mest ophøjede pen bevæger sig hen over siderne i Dine epistler, udgydende moskus af skjult betydning over Din skabelses rige, om at løfte mig således op i tjeneste for Din sag, at jeg ikke skal falde tilbage, ej heller blive hindret af tankerne fra dem, der har bestridt Dine tegn og vendt sig bort fra Dit ansigt. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Dit navn, som Du har gjort til navnenes konge, hvorved alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden, er blevet henrykket, om at gøre mig i stand til se ufravendt på Din skønheds dagstjerne og om at forsyne mig med Din tales vin. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Din majestæts helligdom på de højeste tinder og Din åbenbarings tronhimmel på de største højder om nådigt at hjælpe mig til at gøre, hvad Din vilje har ønsket og Din hensigt har manifesteret. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Din skønhed der skinner frem over evighedens horisont, en skønhed foran hvilken, så snart den åbenbarer sig, skønhedens rige bøjer sig ned i tilbedelse, prisende den i klingende toner, om at give, at jeg kan dø fra alt, hvad jeg ejer, og leve for alt, hvad der tilhører Dig. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved manifestationen af Dit Navn, Det Højt Elskede, gennem hvem Dine elskedes hjerter blev hentæret, og sjælene hos alle, der bor på jorden, har hævet sig højt, om at hjælpe mig at erindre Dig blandt Dine skabninger og at forherlige Dig blandt Dit folk. Du ser mig, O min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved det guddommelige lotustræs raslen og den sagte hvisken fra Din tales briser i Dine navnes rige, om at fjerne mig langt fra alt, hvad Din vilje afskyr, og drage mig nær hen til stadet, hvor Han, som er Dine tegns daggry, har skinnet frem. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved det bogstav, der så snart det udgik fra Din viljes mund, har fået havene til at bruse og vindene til at blæse og frugterne til at blive åbenbaret og træerne til at springe ud og alle fordums spor til at forsvinde og alle slør til at blive sønderrevet, og dem, der er Dig hengivne, til at haste frem mod lyset fra deres Herres åsyn, Den Uindskrænkede, om at gøre mig bekendt med, hvad der lå gemt og skjult i Din visdoms gemmer. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved ilden i Din kærlighed, der bortjog søvn fra Dine udvalgtes og Dine elskedes øjne, og ved deres erindring og lovprisning af Dig i dæmringstimen, om at tælle mig blandt dem, der er nået til det, som Du har nedsendt i Din Bog og manifesteret gennem Din vilje.

Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved lyset fra Dit åsyn der tilskyndede dem, der er Dig nær, til at møde Din forordnings pile og dem, der er Dig hengivne, til at stå overfor Dine fjenders sværd på Din vej, om at nedskrive for mig, med Din mest ophøjede pen, hvad Du har nedskrevet for Dine betroede og Dine udvalgte. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Dit Navn ved hvilket Du har lyttet til Dine elskedes kalden og sukkene fra dem, der længes efter Dig, og råbet fra dem, der glædes ved at være Dig nær, og klagen fra dem, der er Dig hengivne, og ved hvilket Du har opfyldt ønskerne hos dem, der har sat deres håb til Dig og har tilfredsstillet deres længsel, ved Din nåde og Dine gaver og ved Dit navn, ved hvilket tilgivelsens hav brusede foran Dit ansigt, og Din ædelmodigheds skyer regnede på Dine tjenere, om at nedskrive for enhver, der har vendt sig mod Dig og overholdt fasten foreskrevet af Dig, belønningen bestemt for dem, der ikke taler undtagen med Din tilladelse, og som forsagede alt, hvad de ejede, på Din vej og af kærlighed til Dig.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved Dig selv og ved Dine tegn og Dine klare vidnesbyrd og de strålende lys fra Din skønheds dagstjerne og Dine grene, om at slette overtrædelserne fra dem, der har holdt fast ved Dine love og har overholdt, hvad Du har foreskrevet dem i Din Bog. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Allerstørste, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

 

Disse er, o min Gud, de dage hvor Du pålagde Dine tjenere at overholde fasten. Med den smykkede Du indledningen til Dine loves bog, åbenbaret for Dine skabninger, og afdækkede Dine buds skatkamre for øjnene af alle, der er i Din himmel, og alle, der er på Din jord. Du har forlenet hver time af disse dage med en særlig egenskab, uudgrundelig for alle undtagen Dig, hvis kundskab omfatter alle ting. Du har endvidere tildelt hver sjæl en del af denne kraft i overensstemmelse med brevet om Din lov og skrifterne om Din uomstødelige dom. Hvert blad i disse bøger og skrifter har Du ydermere tilegnet hvert folk og hver slægt på jorden.

Til Dine hengivne elskede har Du, i overensstemmelse med Din lov ved hvert daggry forbeholdt Din ihukommelses bæger, o Du som er Herskeren over alle herskere! Det er dem, der er blevet så beruset af Din mangfoldige visdoms vin, at de forsagede deres leje i deres længsel efter at lovsynge Din pris og hylde Dine egenskaber og flygte fra søvnen i deres iver efter at nærme sig Din tilstedeværelse og få del i Din gavmildhed. Deres øjne har til alle tider været rettet mod Din kærlige omsorgs dæmring, og deres ansigter vendt mod kildespringet for Din inspiration. Lad da det regne ned over os og over dem fra Din barmhjertigheds skyer, der anstår sig Din gavmildheds og nådes himmel.

Lovet være Dit navn, o min Gud! Dette er timen, hvor Du har åbnet dørene til Din gavmildhed for Dine skabningers ansigter og lukket portalerne til Din milde barmhjertighed vidt op for alle beboerne af Din jord. Jeg bønfalder Dig ved alle dem, hvis blod blev udgydt på Din sti, som i deres længsel efter Dig løsrev sig fra al tilknytning til nogen af Dine skabninger, og som blev så henrevet af de blide dufte i Din inspiration, at hver enkel del af deres legemer istemte Din lovprisning og skælvede ved Din ihukommelse, om ikke at tilbageholde det fra os, som Du uforanderligt har bestemt i denne åbenbaring - en åbenbaring hvis kraft har fået hvert træ til at udråbe, hvad Den Brændende Busk tidligere forkyndte for Moses, der samtalede med Dig, en åbenbaring, der har fået hver lille sten til atter at genlyde med Din lovprisning, ligesom stenene forherligede Dig i Muhameds, Din vens dage.

Det er dem, o min Gud, som Du nådigt har ladet have fællesskab med Dig og samtale med Ham, der er åbenbareren af Dig selv. Din viljes vinde har spredt dem vidt omkring, indtil Du samlede dem under Din skygge og fik dem til at træde ind på Din boligs enemærker. Nu da Du har ladet dem bo under skyggen af Din miskundheds tronhimmel, hjælp dem da til at nå, hvad der anstår sig et så ophøjet stade. Lad dem ikke, o min Herre, blive talt blandt dem, der selv om de kunne glædes ved at kunne komme Dig nær, er blevet holdt borte fra at genkende Dit ansigt, og som, selv om de mødtes med Dig, er blevet berøvet Din tilstedeværelse.

Disse er Dine tjenere, o min Herre, der sammen med Dig er trådt ind i dette Største Fængsel, der har overholdt fasten inden for dets mure i overensstemmelse med, hvad Du har påbudt dem i Din lovs breve og Dine buds bøger. Nedsend derfor til dem det, der gennemgribende vil rense dem for alt, hvad Du afskyer, at de må være Dig fuldkomment hengivne og frigøre sig for alt undtagen Dig.

Lad da det regne over os, o min Gud, der passer for Din nåde og anstår sig Din gavmildhed. Få os da, o min Gud, til at leve i ihukommelse af Dig og dø i kærlighed til Dig og forsyn os med Din nærværelses gave i Dine verdener herefter - verdener der er uudgrundelige for alle undtagen for Dig. Du er vor Herre og alle verdeners Herre og Gud for alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden.

Du ser, O min Gud, hvad der er overgået Dine kære i Dine dage. Din herlighed er mit vidne!

Lyden af Dine udvalgtes klage har løftet sig op gennem Dit rige. Nogle blev indfanget af de vantro i Dit land og blev forhindret af dem i at komme Dig nær og nå til Din herligheds bolig. Andre var i stand til at nærme sig Dig, men blev afholdt fra at se Dit ansigt. Endnu andre fik, i deres iver efter at skue Dig, tilladelse til at træde inden for Din boligs enemærker, men de lod slørene fra Dine skabningers indbildninger og forurettelserne forøvet af undertrykkerne blandt Dit folk komme mellem dem og Dig.

Dette er timen, o min Herre, som Du har ladet overgå enhver anden time og knyttet til de mest udvalgte blandt Dine skabninger. Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Dit selv og ved dem, om i løbet af dette år at forordne det, der skal ophøje Dine elskede. Bestem endvidere i dette år det, der skal få Din magts dagstjerne til at skinne klart over Din herligheds horisont og ved Din enerådende magt oplyse hele verden.

Gør Din sag sejrrig, o min Herre, og ydmyg Dine fjender. Nedskriv da for os det gode i dette liv og i det kommende liv. Du er sandheden, der kender de hemmelige ting. Ingen Gud er der uden Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Alnådige.

 

Æret være Du, o Herre min Gud! Disse er de dage, hvorpå Du har pålagt alle mennesker at overholde fasten, at de derved kan rense deres sjæle og løsrive sig fra al tilknytning til nogen undtagen Dig, og for at der fra deres hjerter må opstå det, der er værdigt for Din majestæts bolig og sømmer sig for Din åbenbarings enheds sæde. Giv, o min Herre, at denne faste må blive en flod af livgivende vande og vil fremdrage de dyder, hvormed Du har beriget den. Rens ved dens hjælp Dine tjeneres hjerter hvem det onde i verden ikke har kunnet hindre i at vende sig til Dit alherlige navn, og som er forblevet uberørte af støjen og uroen fra dem, der har afvist Dine mest strålende tegn, der har ledsaget Din manifestations komme, som Du har forlenet med Dit herredømme, Din magt, Din majestæt og herlighed. Disse er de tjenere, der så snart Din kalden nåede dem ilede mod Din barmhjertighed og ikke blev tilbageholdt af denne verdens forandringer og tilfældigheder eller af nogle menneskelige begrænsninger.

Jeg er den, o min Gud, der vidner om Din helhed, der anerkender Din enhed, der bøjer sig ydmygt for åbenbarelserne af Din majestæt, og som med bøjet hoved genkender lysets stråleglans fra Din overjordiske herlighed. Jeg har troet på Dig, efter Du lod mig kende Dit selv, som Du har åbenbaret for menneskers øjne gennem styrken i Dit herredømme og Din magt. Til Ham har jeg vendt mig, fuldkommen frigjort fra alt, medens jeg klynger mig trofast til Dine gavers og begunstigelsers reb.

Jeg har modtaget Hans sandhed og sandheden i alle de underfulde love og forskrifter, der er blevet sendt ned til Ham. Jeg har fastet af kærlighed til Dig og i opfyldelse af Dit bud og har brudt min faste med Din pris på mine læber og i overensstemmelse med Dit velbehag. Lad mig ikke, o min Herre, blive talt blandt dem, der har fastet i dagtimerne, der ved nattetide har kastet sig ned for Dit ansigt og som har afvist Din sandhed, og tvivlet på Dine tegn, modsagt Dit vidnesbyrd og fordrejet Din tale.

Luk Du mine øjne op, o min Herre, og øjnene hos alle, der har søgt Dig, at vi kan kende Dig med Dine egne øjne. Dette er Dit bud givet os i bogen nedsendt af Dig til Ham, som Du har udvalgt på Dit bud, som Du har udpeget til Din gunst over alle skabninger, som Du har behaget at udruste med Dit herredømme, og som Du særligt har begunstiget og betroet Dit budskab til Dit folk. Lovet være Du derfor, o min Gud, fordi Du nådigt har ladet os erkende Ham og anerkende alt, hvad der er blevet nedsendt til Ham, og skænket os den ære at opnå Den Enes tilstedeværelse, som Du lovede i Din bog og i Dine breve.

Du ser mig da, o min Gud, med mit ansigt vendt til Dig og idet jeg klynger mig trofast til Dit nådige forsyns og gavmildheds reb og fastholde Din milde barmhjertigheds og gavmilde nådes kjortelsøm. Knus ikke, det bønfalder jeg Dig, mit håb om at opnå det, som Du bestemte for Dine tjenere, der har vendt sig mod Din boligs enemærker og Dit nærværs helligdom og har overholdt fasten af kærlighed til Dig. Jeg tilstår, o min Gud, at alt, hvad der kommer fra mig, er helt uværdigt for Dit herredømme og kommer til kort over for Din majestæt. Og dog bønfalder jeg Dig ved Dit navn, hvorved Du har åbenbaret Dit selv i Dine mest enestående betegnelsers stråleglans for alt skabt i denne åbenbaring, hvorigennem Du ved Dit mest lysende navn har manifesteret Din skønhed, om at give mig at drikke af Din barmhjertigheds vin og af Din nådes rene drik, der har flydt fra Din viljes højre hånd, at jeg kan fæste mit blik på Dig og være så løsrevet fra alt undtagen Dig, at verden og alt, hvad der er skabt i den, vil synes mig at være en flygtig dag, som Du ikke har fundet værdig at skabe.

Jeg beder Dig tillige inderligt, o min Gud, om fra Din viljes himmel og Din barmhjertigheds skyer at lade det regne ned med det, der vil rense os for den modbydelige smag fra vore overtrædelser, o Du, som har kaldt Dig selv Barmhjertighedens Gud! Du er sandelig Den Mest Magtfulde, Den Alherlige, Den Godgørende.

Jag ikke ham bort, o min Herre, der har vendt sig mod Dig, og lad ej heller ham der er draget dig nær blive fjernet langt væk fra Din bolig. Knus ikke håbet for den bedende der længselsfuldt har strakt sine hænder frem for at søge Din nåde og gunst, og formen ikke Dine hengivne tjenere underne i Din milde barmhjertighed og ømme medfølelse. Tilgivende og mest gavmild er Du, o min Herre! Magt har Du til at gøre, hvad Du ønsker. Alle andre end Du er magtesløse foran åbenbarelserne af Din magt, er som fortabte over for tegnene på Din rigdom, er som intet sammenlignet med manifestationerne af Dit overjordiske herredømme, og er berøvet al styrke stillet over for tegnene og vidnesbyrdene om Din magt. Hvilken tilflugt er der ud over Dig, o min Herre, som jeg kan søge, og hvor er der en havn jeg kan ile til? Nej, styrken i Din magt er mit vidne! Ingen beskytter er der uden Dig, intet sted at flygte til undtagen til Dig, ingen tilflugt at søge uden Dig.

Lad mig, o min Herre, smage den guddommelige sødme i Din ihukommelse og pris. Jeg sværger ved Din magt! Hvem der end smager dens sødme vil frigøre sig for al tilknytning til verden og alt hvad den indeholder og vil rette sit ansigt mod Dig, renset for ihukommelsen af nogen undtagen Dig. Inspirer da min sjæl, o min Gud, med Din underfulde ihukommelse, så jeg kan forherlige Dit navn. Tæl mig ikke blandt dem der læser Dine ord og dog ikke finder Din skjulte gave, der, som det er forordnet af Dig, rummes deri, og som genopliver Dine skabningers sjæle og Dine tjeneres hjerter. Lad mig, o min Herre, blive talt blandt dem, der er blevet så bevæget af de sødmefulde dufte, der er svævet gennem luften i Din tid, at de har givet deres liv for Dig og er ilet til skuepladsen for deres død i deres længsel efter at beskue Din skønhed og i deres higen efter at opnå Din nærværelse. Om nogen på deres vej sagde til dem, "Hvorhen går I?" ville de sige, "Til Gud, Den Altbesiddende, Hjælpen i fare, Den Selvbestående!”

De overtrædelser, der er begået af dem, der har vendt sig bort fra Dig, og har vist sig hovmodige over for Dig, har ikke kunnet hindre dem i at elske Dig og i at vende deres ansigter mod Dig og i at vende sig imod Din barmhjertighed. Det er dem, der er velsignet af forsamlingen i det høje, der er forherliget af beboerne i de evige byer, og yderligere af dem, på hvis pande Din mest ophøjede pen har skrevet: "Disse! Bahás folk. Gennem dem er ledelsens stråleglans blevet spredt." Således er det blevet forordnet på Dit bud og ved Din vilje i brevet om Dit uforanderlige bud.

Bekendtgør derfor, o min Gud, deres storhed og storheden hos dem, der levende eller døde har kredset om dem. Forsyn dem med det Du har bestemt for de retfærdige blandt Dine skabninger.

Magtfuld er Du til at udvirke alt. Der er ingen Gud uden Dig, Den Almagtsfulde, Hjælpen i fare, Den Almægtige, Den Mest Gavmilde.

Lad ikke vor faste være tilendebragt med denne faste, o min Herre, ej heller de pagter Du har indgået med denne Pagt. Modtag alt hvad vi har gjort af kærlighed til Dig og for Din glædes skyld, og alt hvad vi har ladet ugjort som en følge af, at vi har underkastet os vore onde og slette ønsker. Lad os da blive i stand til at holde fast ved Din kærlighed og Dit velbehag og bevar os fra de onde anslag fra dem der har fornægtet Dig og afvist Dine mest strålende tegn. Du er i sandhed Herren i denne verden og i den næste. Ingen Gud er der ud over Dig, den Ophøjede, den Højeste.

Herliggør Du, o Herre min Gud, Ham der er Det Første Punkt, Det Guddommelige Mysterium, Den Usete Essens, Daggryet for guddommelighed og manifestationen af Dit Herredømme, gennem hvem al fordums kundskab og al fremtidens kundskab blev klargjort, gennem hvem perlerne i Din skjulte visdom blev afdækket og mysteriet i Dit skattede navn afsløret, som Du har udpeget som forløberen for Ham, gennem hvis navn bogstaverne B L I V er blevet sammenføjet og forenet, gennem hvem Din majestæt, Dit herredømme og Din magt blev kendt, gennem hvem Dine ord er blevet sendt ned og Dine love fremsat med klarhed og Dine tegn vidt udbredt, og Dit ord grundfæstet, gennem hvem Dine udvalgtes hjerter blev blotlagte for alt, hvad der er i himlene, og alt, hvad der er på jorden, blev samlet, som Du har kaldt ’Alí-Muhammad i Dine navnes rige og ånden blandt ånder i brevene om Dit uigenkaldelige bud, som Du har forlenet med Din egen betegnelse, til hvis navn alle andre navne, på Dit bud og ved styrken i Din magt, er vendt tilbage, og i hvem Du har ladet alle Dine egenskaber og betegnelser opnå deres endelige fuldbyrdelse. Ham tilhører også de navne der ligger skjult i Dine lydefri helligdomme, i Din usynlige verden og Dine helliggjorte byer.

Herligør Du endvidere dem der har troet på Ham og på Hans tegn og har vendt sig til Ham blandt dem, der har anerkendt Din enhed i Hans seneste manifestation - en manifestation som Han har omtalt i sine breve og i sine bøger og i sine skrifter og i alle de underfulde vers og juvellignende ytringer, der er steget ned til Ham. Det er denne samme manifestation, hvis Pagt Du har pålagt Ham at oprette, før Han havde oprettet sin egen Pagt. Ham er det, hvis pris Bayánen har lovsunget. I den er Hans udmærkelse blevet hyldet og Hans sandhed grundfæstet og Hans herredømme forkyndt og Hans sag fuldkommengjort. Velsignet er det menneske, der har vendt sig til Ham og opfyldt det, Han har påbudt, o Du som er verdenernes Herre og Attråen for alle dem, der har kendt Dig!

Priset være Du, o min Gud, fordi Du har hjulpet os til at erkende og elske Ham. Derfor bønfalder jeg Dig ved Ham og ved dem, der er daggryene for Din guddommelighed, og manifestationerne af Dit herredømme og skatkamrene for Din åbenbaring og gemmestederne for Din inspiration, om at gøre os i stand til at tjene og lyde Ham og give os styrke til at blive hjælpere for Hans sag og splitte Hans fjender. Magtfuld er Du til at handle, som det behager Dig.

Ingen Gud er der ud over Dig, Den Almægtige, Den Alherlige, den hvis hjælp søges af alle mennesker!

 

Fonden

Alle Guds venner... bør så vidt muligt bidrage, lige meget hvor beskeden deres gave måtte være.

Gud bebyrder ikke en sjæl ud over dens evne. Disse bidrag må komme fra alle områder og alle troende... O Guds venner! Vær forvissede om, at til gengæld for disse bidrag vil jeres landbrug, jeres industri og jeres handel blive velsignet med mangefold forøgelse, gode gaver og begunstigelser. Den, der udøver én god gerning, vil modtage en tifoldig belønning. Der er ingen tvivl om, at den levende Herre vil bekræfte dem rigt, der bruger deres velstand på Hans vej .

O Gud, min Gud! Oplys Dine sande elskeres pande og støt dem med den sikre sejrs engleskare. Sæt deres fod fast på Din lige vej og opluk, for Din urgamle nådes skyld, Dine velsignelsers portaler.

Thi de yder på Din vej det, som Du har skænket dem for at bevare Din tro, og sætter deres lid til deres ihukommelse af Dig og ofrer deres hjerter af kærlighed til Dig uden at tilbageholde det, de ejer i deres tilbedelse af Din skønhed og i deres higen efter at finde midler til at glæde Dig.

O min Herre! Fastsæt en rigelig andel til dem, en forudbestemt fyldestgørelse og sikker belønning.

Sandelig, Du er Opretholderen, Hjælperen, Den Gavmilde, Den Nådige, Den evigt Givende.

 

For Den Døde

(Bønnen for den døde skal fremsiges for bahá’íer over femten år.)

Bønnen for den døde er den eneste menighedsbøn, der er foreskrevet i bahá’í-loven. Den skal fremsiges af én af de tilstedeværende, medens de øvrige står op i tavshed. Den, der læser, har ikke nogen særlig status. Menigheden behøver ikke at stå med ansigtet mod Qiblih. - Kitáb-i-Aqdas s.70.

O min Gud! Dette er Din tjener og Din tjeners søn, der har troet på Dig og på Dine tegn og vendt sit ansigt mod Dig, fuldstændig frigjort for alt undtagen Dig. Du er sandelig blandt dem, der viser barmhjertighed, Den Mest Barmhjertige.

Gør med ham, o Du, der tilgiver mennesker deres synder og skjuler deres fejl, som det sømmer sig Din gavmildheds himmel og Din nådes hav. Giv ham adgang til Din ophøjede barmhjertigheds enemærker, der var før grundlæggelsen af jord og himmel. Der er ingen Gud undtagen Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Storsindede.

Dernæst skal han seks gange gentage hilsenen ’Alláh-u-Abhá og nitten gange gentage hvert af de følgende vers:

Vi tilbeder i sandhed alle Gud.

Vi bøjer os i sandhed alle for Gud.

Vi er i sandhed alle hengivne over for Gud.

Vi lovpriser i sandhed alle Gud.

Vi retter i sandhed alle vor tak til Gud.

Vi er i sandhed alle tålmodige over for Gud.

(Hvis den afdøde er en kvinde skal man sige: Dette er Din tjenerinde og datter af Din tjenerinde...)

 

Indskudsdagene

(Indskudsdagene 26. februar - 1. marts bør være dage til forberedelse af fasten, gæstfrihedens, velgørenhedens og gavegivningens dage.)

Min Gud, min Ild og mit Lys! De dage, Du kar kaldt Ayyám-i-Há i Din Bog er indledt, o Du som er navnenes Konge, og fasten som Din mest ophøjede pen har pålagt alle, der er i Din skabelses rige at overholde, nærmer sig. Jeg bønfalder Dig, o min Herre, om at give at hver sjæl må få tilkendt en plads inden for Din boligs enemærker og et sæde ved åbenbarelsen af Dit åsyns lys.

Disse, o min Herre, er Dine tjenere, som ingen fordærvede tilbøjeligheder har holdt tilbage fra, det Du nedsendte i Din Bog. De har bøjet sig for Din sag og modtaget Din Bog med en beslutsomhed, der er født af Dig, og overholdt det Du havde foreskrevet dem og valgt at efterleve det, som var nedsendt af Dig.

Du ser, o min Herre, hvorledes de har erkendt og bekendt sig til alt, hvad Du har åbenbaret i Dine skrifter. Giv dem at drikke, o min Herre, af Din evigheds vande fra Din nådes hænder.

Nedskriv da for dem den løn, der er bestemt for den, der har ladet sig nedsænke i Din nærværelses hav og opnået den udvalgte vin fra mødet med Dig.

Jeg bønfalder Dig, o Du Kongernes Konge og Den Medfølende med de undertrykte, om at bestemme for dem det gode i denne verden og i den kommende. Nedskriv endvidere for dem hvad ingen af Dine skabninger har set og tæl dem blandt dem, der har kredset om Dig og som bevæger sig om Din trone i alle Dine verdener.

Du er sandelig Den Almægtige, Den Alvidende, Den Altoplyste.

1 Há’s dage, indskudsdage

 

Nytår

(Naw-Rúz , Nytår, 21. marts, er den første dag i bahá’í året.)

Lovet være Du, oh min Gud, at Du har indstiftet Naw-Rúz som en fest for dem, der har overholdt fasten af kærlighed til Dig og afholdt sig fra alt, hvad der er afskyvækkende for Dig. Giv, oh min Herre, at ilden i Din kærlighed og varmen fremkaldt af fasten, der er foreskrevet af Dig, vil opildne dem i Din sag og gøre dem optaget af Din lovprisning og ihukommelse af Dig. Da Du har prydet dem med fastens smykke, der er foreskrevet af Dig, oh min Herre, pryd dem da også med Din anerkendelses smykke gennem Din nåde og gavmilde gunst. Thi menneskers handlinger er alle afhængige af Dit velbehag og betinget af Dit bud. Om Du betragtede ham, der har brudt fasten, som en, der har overholdt den, vil et sådan menneske blive talt blandt dem, der fra evig tid har holdt fasten. Og om Du befalede, at den, der har overholdt fasten, har brudt den, vil det menneske blive talt blandt dem, der har fået Din åbenbarings klædning til at blive plettet af støv og er blevet fjernet langt fra denne levende kildes krystalklare vande.

Du er Ham, gennem hvem standarten "Forherliget være Du i Dit værk" er blevet løftet og banneret *”Adlydt være Du i Dit bud" er blevet udfoldet. Gør dette Dit stade kendt, oh min Gud, for Dine tjenere at de kan blive opmærksomme på, at alle tings udmærkelse er afhængig af Dit bud og Dit ord, og dyden i enhver handling er betinget af Din tilladelse og Din viljes velbehag og må erkende, at styringen af menneskers handlinger ligger i Din anerkendelses og Din befalings hænder. Gør dem bekendt hermed, at intet skal lukke dem ude fra Din Skønhed i disse dage, hvor Kristus råber: "Alt herredømme er Dit, oh Du Åndens Undfanger (Jesus)

" og Din Ven Muhamed kalder: "Æret være Du, oh Du Mest Elskede, fordi Du har afsløret Din Skønhed og nedskrevet det for Dine udvalgte, der vil få dem til at nå til sædet for åbenbarelsen af Dit Største Navn, som har fået alle mennesker til at klage undtagen dem, der har løsrevet sig fra alt undtagen Dig og vendt sig mod Ham, der er åbenbareren af Dig selv og manifestationen af Dine egenskaber.”

Han, der er Din gren, og alle Dine ledsagere, oh min Herre, har denne dag brudt deres faste efter at have overholdt den inden for Din boligs enemærker og i deres iver efter at glæde Dig. Bestem Du for Ham og for dem og for alle, der er trådt ind i Din nærværelse i de dage, alt det gode Du forudbestemte i Din bog.

Forsyn dem da med det, der vil gavne dem både i dette liv og livet herefter.

Du er i sandhed Den Alvidende, Den Alvise.

 

Tablets

Adskillelsens Ild

I Guds Navn, Den Allerældste, Den Største.

I sandhed, de oprigtiges hjerter fortæres i adskillelsens ild:

Hvor er glansen fra Dit åsyns lys, o verdenernes Elskede?

De, der er Dig nær, er blevet efterladt i ensomhedens mørke:

Hvor er lyset fra Din genforenings morgen, o verdenernes Attrå?

Dine udvalgtes legemer ligger skælvende på fjerne strande:

Hvor er Dit nærværs hav, o verdenernes Fryd?

Længselsfulde hænder er løftet mod Din nådes og gavmildheds himmel:

Hvor er Dine gavers regn, o verdenernes Besvarer?

De vantro har rejst sig i tyranni fra alle sider:

Hvor er Din lovgivende pens betvingende magt, o verdenernes Besejrer?

Hundes gøen lyder højt fra hver en egn:

Hvor er løven i Din styrkes skov, o verdenernes Tugter?

Kulde har taget greb om hele menneskeheden:

Hvor er varmen i Din kærlighed, o verdenernes Ild?

Ulykke har nået sit højdepunkt:

Hvor er tegnene på Din hjælp, o verdenernes Frelse?

Mørke har indhyllet de fleste folkeslag:

Hvor er lyset fra Din stråleglans, o verdenernes Udstråling Menneskers halse er strakt frem i ondskab:

Hvor er sværdene fra Din hævn, o verdenernes Ødelægger?

Nedværdigelse har nået sit laveste dyb:

Hvor er symbolerne på Din herlighed, o verdenernes Herlighed?

Sorger har hjemsøgt åbenbareren af Dit Navn, Den Albarmhjertige:

Hvor er glæden i Din åbenbarings daggry, o verdenernes Fryd?

Lidelse har ramt alverdens folk:

Hvor er tegnene på Din lykke, O verdenernes Glæde?

Du ser dæmringsstedet for Dine tegn tilsløret af onde hensigter:

Hvor er Din styrkes fingre, o verdenernes Magt, Svær tørst har grebet alle mennesker:

Hvor er floden fra Din gavmildhed, o verdenernes Barmhjertighed?

Begær har fanget hele menneskeheden:

Hvor er frigjorthedens legemliggørelser, o verdenernes Herre?

Du ser denne Forurettede ensom i landflygtighed:

Hvor er hærskarerne fra Din befalings himmel, o verdenernes Hersker?

Jeg er blevet sveget i et fremmed land:

Hvor er tegnene på Din trofasthed, o verdenernes Tillid?

Dødens angst har grebet alle mennesker:

Hvor er bruset fra Dit evige livs hav, o verdenernes Liv?

Satans hvisken er blevet åndet ind i hver en skabning:

Hvor er Din flammende meteor, o verdenernes Lys?

Lidenskabens rus har fordærvet de fleste mennesker:

Hvor er renhedens daggry, o verdenernes Attrå?

Du ser denne Forurettede indhyllet i tyranni blandt syrerne:

Hvor er strålerne fra Din dæmrings lys, o verdenernes Lys?

Du ser, det er Mig forment at tale frit:

Hvorfra skal Dine sange da frembryde, O verdenernes Nattergal?

De fleste folkeslag er hyllet i drømme og tomme fantasier:

Hvor er talsmændene for Din vished, o verdenernes Forvisning?

Bahá er ved at drukne i et hav af lidelse:

Hvor er Din frelses Ark, o verdenernes Frelser?

Du ser Din tales Dæmring i skabelsens mørke:

Hvor er solen på Din nådes himmel, o verdenernes Lysgiver?

Lamperne af sandhed og renhed, af troskab og ære, er slukket:

Hvor er tegnene på Din hævnende vrede, o verdenernes Bevæger?

Ser Du nogen, der har forsvaret Dit selv eller tænker på, hvad der er overgået Ham på Din kærligheds sti?

Nu tøver Min pen, o verdenernes Elskede.

Grenene på det Guddommelige Lotustræ ligger knækket af skæbnens frembrusende storme:

Hvor er Din støttes bannere, o verdenernes Forsvarer?

Dette ansigt er skjult i bagvaskelsens støv:

Hvor er Din omsorgs briser, o verdenernes Miskundhed?

Hellighedens dragt er smudset til af bedragets folk:

Hvor er Din helligheds klædning, o verdenernes Pryder?

Nådens hav er stilnet af det, som menneskers hænder har forøvet:

Hvor er bølgerne fra Din gavmildhed, o verdenernes Attrå?

Døren, der fører til det guddommelige nærvær, er låst af Dine fjenders tyranni:

Hvor er Din gaves nøgle, o verdenernes Oplåser?

Bladene er gulnet af oprørets forgiftende vinde:

Hvor er strømmen fra Din gavmildheds skyer, o verdenernes Giver?

Universet er formørket af syndens støv:

Hvor er briserne fra Din tilgivelse, o verdenernes Tilgiver?

Denne Yngling er ensom i et øde land:

Hvor er Din regn af himmelsk nåde, o verdenernes Velgører?

O Højeste Pen, Vi har hørt Din mest blide kalden i evighedens rige:

Læg øre til hvad Storhedens Tunge taler, o verdenernes Forurettede!

Var det ikke for kulden Hvorledes kunne varmen i Dine ord da sejre, o verdenernes Fortolker?

Var det ikke for ulykke, Hvorledes kunne solen i Dit tålmod skinne, o verdenernes Lys?

Klag ikke over de onde, Du blev skabt til at tåle og holde ud, o verdenernes Tålmod.

Hvor mild var ej Din dæmring på Pagtens horisont blandt oprørsstifterne, og Din higen efter Gud, o verdenernes Elskede.

Ved Dig blev banneret for uafhængighed plantet på de højeste tinder, Og gavmildhedens hav bragt til at bruse, o verdenernes Lyksalighed.

Ved Din ensomhed skinnede enhedens sol, og ved Din forvisning blev enhedens land smykket.

Vær tålmodig, o Du verdenernes Landsforviste.

Vi har gjort nedværdigelse til ærens klædning Og lidelse Dit legems smykke, o verdenernes Stolthed.

Du ser at hjerterne er fyldt af had, Og at bære over hører Dig til, o Du Tilslører af verdenernes synder.

Når sværdene glimter, gå fremad!

Når spydene flyver, træng frem! o Du verdenernes Offer.

Klager Du eller skal jeg klage?

Snarere må jeg græde over fåtallet af Dine forkæmpere, O Du, som er årsag til verdenernes klage.

I sandhed, Jeg har hørt Din kalden, o Alherlige Elskede, Og nu blusser Bahás ansigt med lidelsens varme og af ilden i Dit strålende ord, og Han har rejst sig i trofasthed på offerstedet og ser hen mod Dit ønske, o verdenernes Lovgiver.

O ’Ali-Akbar, tak Din Herre for denne epistel hvorfra du kan indånde duften af Min mildhed og vide, hvad der er overgået Os på Guds vej, alle verdenernes Tilbedte.

Om alle tjenerne læste og overvejede dette, vil der i deres årer blive tændt en ild, der skal sætte verdenerne i brand.

 

Besøgelsens Breve

Dette epistel læses ved Bahá’u’lláhs og Bábs gravmæler. Det benyttes også hyppigt ved højtideligholdelsen af Deres mindedage.

Lovprisningen, der er gryet fra Dit mest ophøjede selv, og herligheden, der har strålet ud fra Din mest funklende Skønhed, hvile på Dig, o Du som er Storhedens Manifestation og Evighedens Konge og Herren over alle, der er i himlen og på jorden! Jeg bevidner, at gennem Dig blev Guds herredømme og Hans rige og Guds majestæt og Hans storhed åbenbaret, og dagstjernerne af urgammel stråleglans har kastet deres lys i Din uforanderlige lovs himmel og Den Usete Skønhed skinnet frem over skabelsens horisont. Jeg bevidner endvidere, at ved blot en bevægelse af Din pen er Din befaling "Bliv" blevet iværksat og Guds skjulte hemmelighed blevet afsløret og alt skabt kaldt til live og alle åbenbaringer sendt ned.

Jeg vidner ydermere om, at ved Din skønhed er Den Tilbedtes skønhed blevet afsløret, og fra Dit ansigt er Den Attråedes ansigt strålet frem, og ved et ord fra Dig har Du sat skel mellem alt skabt og fået dem, der er Dig hengivne, til at stige op til Din herligheds tinde og de vantro til at falde i den dybeste afgrund.

Jeg vidner om, at den, der har kendt Dig, har kendt Gud, og den, der er nået til Din tilstedeværelse, er nået til Guds nærvær. Stor er derfor velsignelsen for ham, der har troet på Dig og på Dine tegn og har bøjet sig for Dit herredømme og er blevet hædret ved at møde Dig og har opnået Din viljes velbehag og kredset om Dig og stået foran Din trone. Vé den der har forbrudt sig imod Dig og har fornægtet Dig og tilbagevist Dine tegn og afvist Dit herredømme og rejst sig imod Dig og hovmodet sig for Dit ansigt og har bestridt Dine vidnesbyrd og er flygtet fra Din lov og Dit herredømme og er blevet regnet til de vantro, hvis navne er blevet indskrevet af Din befalings hånd i Dine hellige breve.

Før derfor, o min Gud og min Elskede, fra Din barmhjertigheds og Din kærligheds højre hånd Din nådes hellige åndedrag til mig, at de kan drage mig bort fra mig selv og fra verden til Din nærheds og Din tilstedeværelses boliger. Magtfuld er Du til at gøre, hvad der behager Dig. Du har i sandhed været den, der står over alle ting.

Guds ihukommelse og Hans lovprisning og Guds herlighed og Hans stråleglans hvile på Dig, o Du som er Hans Skønhed! Jeg bevidner at skabelsens øje aldrig har betragtet nogen mere forurettet end Dig. Alle Dit livs dage var Du nedsænket i et hav af lidelser. På et tidspunkt var Du i lænker og jern, på et andet truedes Du af Dine fjenders sværd. Alligevel, trods alt dette, pålagde Du alle mennesker at overholde, hvad der var blevet Dig foreskrevet af Ham, der er Den Alvidende, Den Alvise.

Må min ånd blive et offer for den uret Du led og min sjæl blive løsepenge for de lidelser Du bar.

Jeg bønfalder Gud ved Dig og ved dem, hvis ansigter er blevet oplyst af strålerne fra Dit åsyns lys og som af kærlighed til Dig har overholdt alt, hvad der blev dem pålagt, om at fjerne de slør, der er kommet mellem Dig og Dine skabninger og forsyne mig med det gode i denne verden og den kommende. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Alherlige, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Medfølende.

Velsign Du, o Herre min Gud, Det Guddommelige Lotustræ og dets blade og dets grene og dets kviste og dets hovedskud og dets sideskud, sålænge Dine mest fremragende betegnelser vil bestå og Dine mest majestætiske egenskaber vil vare. Beskyt det da mod angriberens onde anslag og tyranniets hærskarer. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Magtfulde. Velsign Du også, O Herre min Gud, Dine tjenere og Dine tjenerinder, der er nået frem til Dig. Du er i sandhed Den Mest Gavmilde, hvis nåde er uendelig. Ingen Gud er der uden Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Gavmilde.

 

Denne bøn, åbenbaret af ’Abdu’l-Bahá læses ved hans gravmæle. Den benyttes også ved personlig bøn.

”Den der fremsiger denne bøn med ydmyghed og varme vil skabe glæde og lykke i denne tjeners hjerte; det vil være endog som at møde ham ansigt til ansigt.”

Han er den Alherlige!

O Gud, min Gud! Ydmyg og tårevædet løfter jeg mine bedende hænder til Dig og skjuler mit ansigt i denne Din tærskels støv, ophøjet over de lærdes kundskab og lovprisningen fra alle der forherliger Dig. Se nådigt på Din tjener, ydmyg og sagtmodig ved Din dør, med Din barmhjertigheds øjne og nedsænk ham i Din evige nådes hav.

Herre! Han er Din fattige og ringe tjener, tryllebundet og anråbende Dig, fanget i Din hånd, i inderlig bøn til Dig, i tillid til Dig, tårevædet for Dit ansigt idet han påkalder Dig, bønfalder Dig og siger:

O Herre, min Gud! Skænk mig Din nåde til at tjene Dine elskede, styrk mig i min tjeneste for Dig, oplys min pande med tilbedelsens lys i Din helligheds bolig og med bøn til Din storheds rige. Hjælp mig at være uselvisk ved den himmelske indgang til Din port og bistå mig i at være frigjort for alt inden for Dine hellige enemærker. Herre! Giv mig at drikke af uselviskhedens kalk, ifør mig dens klædning og nedsænk mig i dens hav. Lad mig blive som støv på Dine elskedes vej og giv, at jeg må ofre min sjæl for den jord, der er forædlet af Dine udvalgtes fodtrin på Din sti, o Herligheds Herre i det Højeste!

Med denne bøn påkalder Din tjener Dig ved daggry og ved nattetide. Opfyld hans hjertes ønske, o Herre! Fryd hans hjerte, glæd hans indre, tænd hans lys, at han kan tjene Din sag og Dine tjenere.

Du er Giveren, Den Medlidende, Den mest Gavmilde, Den Nådige, Den Barmhjertige, Den Medfølende.

 

Brevet Til Ahmad

”Disse daglige obligatoriske bønner, samt nogle få specielle, som Bønnen for Helbredelse og Brevet til Ahmad, er af Bahá’u’lláh blevet udrustet med en særlig kraft og betydning og skal derfor accepteres således og fremsiges af de troende med ubetinget tro og tillid, så de gennem dem kan komme i tættere forbindelse med Gud og identificere sig mere fuldstændigt med Hans love og forskrifter." - Fra et brev skrevet på Shoghi Effendis vegne.

Han er Kongen, Den Alvidende, Den Vise!

Hør, paradisets nattergal synger på kvistene af evighedens træ med hellige og blide toner og kundgør for de oprigtige de glade tidender om Guds nærhed og kalder dem, der tror på den guddommelige enhed, til boligen for Den Gavmildes nærvær og oplyser dem, der er udenfor, om budskabet, der er blevet åbenbaret af Gud, Kongen, Den Herlige, Den Uforlignelige, og leder de elskende til hellighedens sæde og til denne strålende Skønhed.

Sandelig, dette er den allerstørste Skønhed, forudsagt i budbringernes bøger, gennem hvem sandhed skal blive skelnet fra vildfarelse, og visdommen i alle bud skal prøves. Sandelig, Han er det Livets Træ, der frembringer frugterne fra Gud, Den Ophøjede, Den Magtfulde, Den Store.

O Ahmad! Bær du vidnesbyrd om at Han i sandhed er Gud, og der er ingen Gud uden Ham, Kongen, Beskytteren, Den Uforlignelige, Den Almægtige. Og at den, Han har udsendt ved navnet Alí var Den Ene Sande fra Gud, hvis bud vi alle må efterleve.

Sig: O mennesker, vær lydige mod Guds bud, der er foreskrevet i Bayánen af Den Herlige, Den Vise. Sandelig, Han er Kongen over budbringerne, og Hans bog er Moderbogen, om I blot vidste det.

Således udtrykker Nattergalen sin kalden til dig fra dette fængsel. Han skal kun overbringe dette klare budskab. Den, der måtte ønske det, lad ham vende sig bort fra dette råd, og den der ønsker det, lad ham vælge vejen til sin Herre.

O mennesker, hvis I fornægter disse vers, hvilket bevis har I da for jeres tro på Gud? Fremlæg det, o forsamling af uærlige.

Nej, ved Ham i hvis hånd min sjæl hviler, de er ikke og skal aldrig blive i stand til at gøre dette, selv om de skulle slutte sig sammen for at hjælpe hinanden.

O Ahmad! Glem ikke Mine nådegaver medens Jeg er borte. Genkald dig Mine dage i dine dage og Min sorg og forvisning i dette fjerne fængsel. Og vær du så standhaftig i din kærlighed til Mig, at dit hjerte ikke vakler, selv om fjendernes sværd lader slagene hagle ned over dig, og alle himlene og jorden rejser sig imod dig.

Vær du som en flammende ild for Mine fjender og en flod af evigt liv for Mine elskede og vær ikke blandt dem, der tvivler.

Og hvis du rammes af lidelser på Min vej eller nedværdiges for Min skyld, så vær ikke bekymret derved.

Stol på Gud, din Gud og dine forfædres Herre. For menneskene vandrer ad forblindelsens stier, berøvet indsigt til at se Gud med deres egne øjne eller høre Hans toner med deres egne øren.

Således har vi fundet dem, hvilket du også kan bevidne.

Således er deres overtro blevet til slør mellem dem og deres egne hjerter og har holdt dem borte fra vejen til Gud, Den Ophøjede, Den Store.

Vær du forvisset i dig selv om, at den der vender sig bort fra denne Skønhed, i sandhed også har vendt sig bort fra fortidens sendebud og viser hovmod overfor Gud fra al evighed til al evighed.

Lær dette brev godt, o Ahmad. Fremsig det i dine dage og hold dig ikke tilbage derfra. thi sandelig, Gud har bestemt til den, der fremsiger det, hundrede martyrers løn og en tjeneste i begge verdener. Disse gaver har Vi skænket dig som en gave fra Vor side og en barmhjertighed fra Vor nærværelse, at du må være blandt de taknemmelige.

Ved Gud! Om et menneske, der lider eller sørger, læse dette brev med fuldkommen oprigtighed, vil Gud borttage hans sorg, løse hans vanskeligheder og fjerne hans lidelser.

I sandhed, Han er Den Barmhjertige, Den Medfølende. Lovet være Gud, Herren over alle verdener.

 

Den Hellige Søfarer

”Studer Den Hellige Søfarer, at I kan kende sandheden og tænke på, at Den Velsignede Skønne til fulde har forudsagt fremtidige begivenheder. Lad dem, der ser være advaret.” – 'Abdu'l-Bahá

Han er Den Nådige, Den højt Elskede! O Hellige Søfarer! Byd din evigheds ark komme til syne for den himmelske forsamling,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Søsæt den på det urgamle hav i Hans navn, Den Mest Underfulde,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og lad de englelige sjæle træde derind i Guds navn, Den Allerhøjeste!

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Kast da fortøjningerne at den kan sejle på herlighedens hav,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Måske vil de ombordværende nå nærhedens tilflugtssted i det evige rige.

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Efter at have nået den hellige strand, de purpurfarvede haves kyst,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Byd dem træde frem og opnå dette æteriske, usynlige stade.

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Et stade hvor herren i sin skønheds flamme viste sig i det udødelige træ,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvor legemliggørelserne af Hans sag rensede sig for selvet og lidenskaben,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvorom Moses’ herlighed kredser med de evige hærskarer,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvor Guds hånd blev draget frem fra Hans storheds bryst,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvori sagens ark forbliver ubevægelig, selv om alle guddommelige egenskaber bliver forkyndt for dens beboere,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

O søfarer! Fortæl dem i arken hvad vi har lært dig bag det mystiske slør!

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Måske vil de ikke tøve på det hellige snehvide sted,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Men hæve sig på åndens vinger til det stade, som Herren har ophøjet over al tale i verdenerne dernede,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og flyve gennem rummet som de udvalgte fugle i den evige forenings rige,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og kende mysterierne skjult i havene af lys,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

De tilbagelagde stadierne i verdslige begrænsninger og nåede den guddommelige enheds stade, den himmelskes ledelses midtpunkt,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

De har ønsket at stige op til det stade, som Herren har bestemt til at være over deres stade.

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvorpå den flammende meteor udstødte dem fra dem, der bor i Hans nærværelses rige,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og de hørte Storhedens Stemme bag den usynlige pavillon på herlighedens tinde,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”O skytsengle! Send dem tilbage til deres bolig i verden dernede,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Eftersom de har villet ophøje sig til den sfære, som den himmelske dues vinger aldrig nåede,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Hvorefter drømmeskibet står stille og det kan tanken hos dem, der fatter, ikke forstå.”

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Da så himlens jomfru ud af sit høje kammer,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og gav med sit øjenbryn tegn til den himmelske forsamling,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og badede himlen og jorden med lyset fra sit åsyn,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og da hendes skønheds stråleglans skinnede på støvets folk,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Rystedes alle væsener i deres dødelige grave,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Da opløftede hun det råb, som intet øre i al evighed har hørt,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og forkyndte således: "Ved Herren! Den hvis hjerte ikke ejer duften af kærlighed til Den ophøjede og strålende Arabiske Yngling,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Kan ingenlunde hæve sig til den højeste himmelske herlighed.”

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvorpå hun tilkaldte en af sine tjenerinder,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og bød hende, "Stig ned i rummet fra evighedens boliger,

Lovpriset være min Herre, den Alherlige!

”Og vend dig mod det de har skjult i deres hjerters inderste,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Om du mærkede duften af Ynglingens klædning, Han, der har været skjult i lysets helligdom på grund af det de onde har forøvet,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Udstød da et skrig i dit indre, at alle beboere af paradisets boliger, der er legemliggørelserne af evig rigdom, kan forstå og lytte,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”At de alle må komme ned fra deres evige boliger og skælve,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Og kysse deres hænder og fødder fordi de har hævet sig til troskabens højder,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Måske vil de i deres klædedragt fornemme duften af den Elskede!”

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Derpå strålede den udvalgte jomfrus åsyn over de himmelske boliger som det lys der skinner fra Ynglingens ansigt over Hans forgængelige tempel,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Derpå steg hun ned med en pragt der kunne oplyse himlene og alt hvad de indeholder,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hun vågnede til dåd og spredte vellugt over alle ting i hellighedens og storhedens lande,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Da hun nåede det sted rejste hun sig i sin fulde højde i skabelsens inderste hjerte Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og søgte at indånde deres duft i en tid der hverken kender begyndelse eller ende,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hun fandt ikke i dem det hun begærede, og dette er i sandhed blot en af Hans underfulde beretninger,

Lovpriset være min Herre, den Alherlige!

Da skreg hun højt og jamrede og vendte tilbage til sit eget stade i sin mest ophøjede bolig,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og udtalte da ét mystisk ord hvisket i hemmelighed med honningsød tale,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og opløftede råbet i den himmelske forsamling og blandt himlens udødelige jomfruer Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Ved Herren; Jeg fandt ikke blandt disse forfængelige prætendenter troskabens brise.

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Ved Herren! Ynglingen forblev alene og svigtet i landflygtighedens land i de gudløses hænder.”

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Da opløftede hun fra sit inderste et sådant klageråb, at den himmelske forsamling skreg og skælvede,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og hun faldt om i støvet og opgav ånden. Det syntes som blev der kaldt på hende, og hun lyttede til Ham, der kaldte hende til riget i det høje,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Lovpriset være Han der skabte hende ud af kærlighedens inderste væsen i sit ophøjede paradis’ inderste hjerte,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Derpå ilede himlens jomfruer, hvis ansigter ingen, der bor i det højeste paradis, nogensinde har skuet, ud af deres kamre,

Lovpriset være vor Herre, Den Allerhøjeste!

De samledes alle om hende og se! De fandt hende styrtet om i støvet Lovpriset være vor Herre, Den Allerhøjeste!

Og da de så hendes tilstand og fattede et ord af Ynglingens beretning blottede de deres hoveder,

sønderrev deres klæder, slog sig i ansigtet, glemte deres glæde, udgød tårer, slog sig på kinderne med hænderne og dette er sandelig en af de mystiske, frygtelige prøvelser - Lovpriset være vor Herre, Den Allerhøjeste!