Return to BahaiPrayers.net
Facebook
Priset være Dit navn, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved timen er kommet, og genopstandelsen skete, og frygt og skælven greb alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden, om at lade det regne ned fra Din barmhjertigheds himmel og Din milde medfølelses skyer med det, der vil glæde hjertet hos dem af Dine tjenere, der har vendt sig til Dig og støttet Din sag.
Bevar Dine tjenere og Dine tjenerinder, o min Herre, mod tomme drømme og forfængelige indbildningers pile og giv dem med Din nådes hænder en drik af Din kundskabs blidt strømmende vande. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Storsindede.
- Bahá'u'lláh