Return to BahaiPrayers.net
Facebook
Lovet være Du, o Herre min Gud! Giv nådigt at dette spæde barn må få næring fra Din milde barmhjertigheds og kærlige omsorgs bryst og blive styrket med frugten fra Dine himmelske træer.
Lad det ikke blive overladt til nogen andens omsorg end Din, eftersom Du selv gennem kraften i Din højeste vilje og magt skabte det og kaldte det til live. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Almægtige, Den Alvidende.
Priset være Du, o min Mest Elskede, før de søde dufte fra Din overjordiske gavmildhed og Dine hellige gavers vellugt hen over det. Få det da til at søge ly under Dit mest ophøjede navns skygge, o Du, der i Din hånd holder navnes og egenskabers rige. I sandhed, Du er mægtig til at gøre, hvad Du vil, og Du er sandelig Den Mægtige, Den Ophøjede, Den Evigt Tilgivende, Den Nådige, Den Gavmilde, Den Barmhjertige.
- Bahá'u'lláh