Return to BahaiPrayers.net
Facebook
Lad mig, O min Gud, drage Dig nær og forblive inden for Din boligs enemærker, thi afstand fra Dig har næsten hentæret mig. Lad mig hvile under Din nådes vinger, thi flammen i min adskillelse fra Dig har smeltet mit hjerte. Drag mig nærmere til den flod der er selve livet, for min sjæl brænder af tørst i sin uophørlige søgen efter Dig. Mine suk, o min Gud, røber bitterheden i min smerte, og de tårer, jeg fælder, vidner om min kærlighed til Dig.
Jeg bønfalder Dig ved den lovprisning, hvormed Du lovpriser Dig selv, og den forherligelse, hvormed Du forherliger Dit inderste Væsen, at give at vi må blive regnet blandt dem, der har erkendt Dig og anerkendt Dit herredømme i Dine dage. Hjælp os da, O min Gud, at drikke fra barmhjertighedens hænder Din kærlige omsorgs levende vande, at vi fuldstændig kan glemme alt andet end Dig og alene være optaget af Dit Selv. Magtfuld er Du til at handle, som Du vil. Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Mægtige, Hjælpen i fare, Den Selvbestående.
Forherliget være Dit navn, o Du, som er Kongen over alle Konger!
- Bahá'u'lláh