Return to BahaiPrayers.net
Facebook
Lovpriset være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Din nådes frembrusende vinde og ved dem, der er Din hensigts daggry og dæmringsstederne for Din inspiration, om at nedsende, til mig og til alle der har søgt Dit åsyn, det der sømmer sig for Din ædelmodighed og gavmilde nåde og er Din gunst og Dine gaver værdigt. Fattig og ensom er jeg, o min Herre! Nedsænk mig i Din rigdoms hav; tørstende, lad mig drikke af Din kærlige omsorgs levende vande.
Jeg anråber Dig, ved Dit eget selv og ved Ham, som Du har udpeget som manifestationen af Dit eget væsen og Dit afslørende ord for alle, der er i himlen og på jorden, om at samle Dine tjenere under skyggen af Dit nådige forsyns træ. Hjælp dem da til at få del i dets frugter, vende deres øren mod dets blades raslen og mod den blide stemme hos fuglen, der synger på dets grene.
Du er i sandhed Hjælpen i fare, Den Utilgængelige, Den Almægtige, Den Mest Gavmilde.
- Bahá'u'lláh