Return to BahaiPrayers.net
Facebook
Lovpriset være Du, O Herre min Gud! Hvert menneske med indsigt erkender Dit herredømme og Din herskermagt, og hvert klarsynet øje opfatter storheden i Din majestæt og den betvingende styrke i Din magt. Prøvelsens vinde magter ikke at tilbageholde dem, der glædes ved nærhed til Dig, i at vende deres ansigter mod Din herligheds horisont, og prøvelsens storme må opgive at fjerne og hindre dem, der fuldstændig har helliget sig Din vilje, i at nærme sig Din bolig.
Det synes mig, som om Din kærligheds lampe brænder i deres hjerter og lyset i Din ømhed er tændt i deres bryst. Modgang formår ikke at skille dem fra Din sag, og skæbnens omskiftelser kan aldrig få dem til at forvilde sig bort fra Dit velbehag.
Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved dem og ved sukkene, som deres hjerter udstøder i deres adskillelse fra Dig, om at bevare dem i sikkerhed for Dine fjenders onde anslag og nære deres sjæle med det, Du har forordnet for Dine elskede, som ingen frygt skal ramme, og som ikke skal kastes i ulykke.
- Bahá'u'lláh