Return to BahaiPrayers.net
Facebook
Du er vel vidende, o min Gud, om de lidelser, der er strømmet ned over mig fra alle sider, og at ingen kan fjerne eller ændre dem undtagen Du. På grund af min kærlighed til Dig ved jeg med sikkerhed, at Du aldrig vil lade nogen sjæl blive påført lidelser, medmindre Du ønsker at ophøje hans stade i Dit himmelske paradis og styrke hans hjerte i dette jordiske liv med Din altbesejrende magts bolværk, at det ikke skal blive rettet mod denne verdens forfængelighed. I sandhed, Du er vel vidende om, at jeg under alle forhold ville skatte ihukommelsen af Dig langt højere end besiddelsen af alt, hvad der er i himlene og på jorden.
Styrk mit hjerte, o min Gud, i lydighed og i kærlighed mod Dig og giv, at jeg må blive fri for hele skaren af Dine modstandere. Sandelig sværger jeg ved Din ære, at jeg intet higer mod undtagen Dig, intet heller ønsker jeg uden Din barmhjertighed, ej heller bekymrer jeg mig om noget ud over Din retfærdighed. Jeg beder Dig tilgive mig såvel som dem, Du elsker, på hvilken måde Du end ønsker det. I sandhed, Du er Den Almægtige, Den Gavmilde.
Umådelig ophøjet er Du, o Herre, over himlene og jorden, over alle menneskers lovprisning, og fred være med Dine trofaste tjenere og ære være Gud, Herren over alle verdener.
- The Báb