O Herre, min Gud og min tilflugt i min ulykke! Mit skjold og mit ly i min sorg! Mit asyl og mit fristed i nødens stund og i min ensomhed - min ledsager! Min trøst i smerten og i min forladthed en kærlig ven! Den der borttager lidelsen i mine sorger og den, der tilgiver mine synder!

Til Dig vender jeg mig helt og bønfalder Dig brændende af hele mit hjerte, mit sind og min tunge, om at skærme mig fra alt, der går mod Din vilje i denne Din guddommelige enheds cyklus, og om at rense mig for enhver besmittelse, der vil hindre mig i, pletfri og ubesudlet, at søge skygge under Din nådes træ. Hav barmhjertighed, o Herre, med den svage, helbred den syge og sluk den brændende tørst.

Glæd det bryst hvor Din kærligheds ild ulmer og lad det gløde med flammen fra Din himmelske kærlighed og ånd.

Iklæd den guddommelige enheds tabernakkel hellighedens klædning og sæt Din nådes krone på mit hoved.

Oplys mit ansigt med strålerne fra Din gavmildheds himmellegeme og hjælp mig nådigt at tjene ved Din hellige tærskel.

Få mit hjerte til at strømme over af kærlighed til Dine skabninger og giv, at jeg må blive tegnet på Din barmhjertighed, vidnesbyrdet om Din nåde, fremelskeren af samklang blandt Dine elskede, hengiven mod Dig, udtrykkende Din ihukommelse og selvforglemmende, men altid opmærksom på hvad der er Dit.

O Gud, min Gud! Hold ikke borte fra mig Din forladelses og nådes milde vinde og berøv mig ikke Din hjælp og Din begunstigelses kildespring.

Lad mig hvile trygt under skyggen af Dine beskyttende vinger og kast blikket fra Dit altbeskærmende øje på mig.

Frigør min tunge til lovprisning af Dit navn blandt Dit folk, så min stemme kan løfte sig i store forsamlinger, og forherligelsen må strømme som en flod fra mine læber.

Du er i sandhed Den Nådige, Den Herliggjorte, Den Mægtige, Den Almagtsfulde.

- `Abdu'l-Bahá