Return to BahaiPrayers.net
Facebook
Æret være Du, o Gud. Hvordan kan jeg tale om Dig, når Du er helliggjort over hele menneskehedens lovprisning. Forherliget være Dit Navn, o Gud, Du er kongen, Den evige Sandhed, Du ved, hvad der er i himlene og på jorden, og til Dig må alle vende tilbage. Du har nedsendt Din guddommeligt forordnede åbenbaring i overensstemmelse med en klar målestok. Priset være Du, o Herre! På Din befaling gør Du den, Du vil, sejrrig ved hjælp fra himlens og jordens hærskarer, og hvad der end er dem imellem. Du er Herskeren, Den evige Sandhed, Herren med uovervindelig magt.
Forherliget er Du, o Herre, Du tilgiver til alle tider de tjenere deres synder, der bønfalder om Din forladelse. Bortvask mine synder og synderne hos dem, der søger Din tilgivelse ved daggry, der beder til Dig om dagen og ved nattetide, der kun længes efter Gud, der ofrer alt, der nådigt er skænket dem af Gud, der fejrer Din lovprisning ved morgenstund og aftenstide og som ikke svigter deres pligter.
- The Báb