Han er Den Nådige, den Algavmilde!

O Gud, min Gud! Din kalden har tiltrukket mig, og stemmen fra Din herligheds Pen har vækket mig. Din hellige talestrøm har henrykket mig, og Din inspirations vin har fortryllet mig. Du ser mig, o Herre, frigjort for alt undtagen Dig, medens jeg klynger mig til Din gavmildheds reb og anråber om Din nådes undere. Jeg beder Dig ved de evige bølgeslag fra Din kærlige omsorg og de skinnende lys fra Din milde gunst om at skænke det, der skal drage mig nær til Dig og berige mig i kraft af Din rigdom. Min tunge, min pen, mit hele væsen vidner om Din styrke, Din magt, Din nåde og Dit storsind, at Du er Gud, og at der er ingen Gud undtagen Dig, Den Magtfulde, Den Mægtige.

Jeg vidner i denne stund, o min Gud, om min hjælpeløshed og Dit herredømme, min svaghed og Din styrke. Jeg ved ikke hvad, der vil gavne mig eller skade mig; Du er sandelig Den Alvidende, Den Alvise. Bestem Du for mig, o Herre min Gud og min Mester det, der vil få mig til at føle mig tilfreds med Dit evige bud og gavne mig i enhver af Dine verdener. Du er i sandhed den Nådige, den Gavmilde.

Herre! Jag mig ikke bort fra Din rigdoms hav og Din barmhjertigheds himmel og bestem for mig det gode i denne verden og den hinsidige. I sandhed, Du er nådestolens Herre, tronsat i det højeste;

der er ingen anden Gud end Dig, Den Ene, Den Alvidende, Den Alvise.

- Bahá'u'lláh