Han er den bønhørende Gud, den der besvarer bønner.

Ved Din herlighed, o du Elskede, Du der skænker lys til verden! Adskillelsens flammer har fortæret mig, og min egensindighed har smeltet mit hjerte. Jeg beder Dig, ved Dit Allerstørste Navn, o Du verdens Attrå og menneskehedens højt Elskede, om at udvirke at briserne fra Din inspiration må hjælpe min sjæl, at Din underfulde stemme må nå mit øre, at mine øjne må se Dine tegn og Dit lys, som det er åbenbaret i manifesteringen af Dine navne og egenskaber, o Du, der har alle ting i Dit greb.

Du ser, o Herre min Gud, Dine udvalgtes tårer, der fældes på grund af deres adskillelse fra Dig, og Dine hengivnes frygt i deres fjernhed fra Din Hellige Bolig. Ved Din magt der styrer alt, synligt som usynligt! Dine elskede bør fælde blodige tårer over det, der er overgået de trofaste, når de faldt i hænderne på de onde og på jordens undertrykkere. Du ser, o min Gud, hvordan de ugudelige har omringet Dine byer og Dine riger! Jeg beder Dig ved Dine budbringere og Dine udvalgte og ved Ham, hvorved Din guddommelige enheds banner er blevet plantet i Dine tjeneres midte, om at beskærme dem med Din gavmildhed. Du er sandelig Den Nådige, Den Algavmilde.

Og atter beder jeg Dig ved Dine blide nådestrømme og bølgerne i Din begunstigelses hav om at bestemme det for Dine helgener, der kan trøste deres øjne og berolige deres hjerter. Herre! Du ser ham, der knæler i længsel efter at rejse sig og tjene Dig, de døde der beder om evigt liv fra Dine gavers hav og inderligt ønsker at hæve sig til Din rigdoms himle, den fremmede der længes mod sit herligheds hjem under Din nådes tronhimmel, den søgende der i kraft af Din nåde iler til Din gavmildheds dør, synderen der vender sig mod tilgivelsens og forladelsens hav.

Ved Dit herredømme, o Du, som er forherliget i menneskers hjerter! Jeg har vendt mig til Dig og forsaget min egen vilje og attrå for at Din hellige vilje og Dit velbehag må herske i mig og lede mig i overensstemmelse med det, som Dit evige buds pen har bestemt for mig. Denne tjener, o Herre, vender sig i sin hjælpeløshed mod Din styrkes himmellegeme, iler i sin nedværdigelse til herlighedens daggry, attrår i sin armod Din nådes ocean. Jeg bønfalder Dig ved Din gunst og gavmildhed, vis ham ikke bort.

Du er sandelig Den Almægtige, Den Tilgivende, Den Medfølende.

- Bahá'u'lláh