Skænk mig, o min Gud, det fulde mål af Din kærlighed og Din glæde og lyksaliggør mit hjerte gennem dragelsen fra Dit strålende lys, o Du, som er det øverste tegn og Den Alforherligede. Send som et tegn på Din nåde Dine genoplivende briser ned over mig ved dag og ved nat, o gavmildheds Herre.

Ingen gerning har jeg gjort, o min Gud, der gør mig fortjent til at skue Dit ansigt, og jeg ved med sikkerhed, at skulle jeg leve så længe, som verden består, ville jeg ikke magte at udføre nogen gerning, der gjorde mig fortjent til denne gunst, eftersom stadet for en tjener altid må være for ringe til at give adgang til Dine hellige enemærker, med mindre Din gavmildhed skulle nå mig og Din ømme barmhjertighed omslutte mig og Din omsorg omfatte mig.

Al lovprisning til Dig, o Du, ved hvis side der ikke findes nogen anden Gud. Hjælp mig nådigt at stige op til Dig, at få skænket den ære at dvæle i Din nærhed og alene tale med Dig. Ingen Gud er der uden Dig.

I sandhed, skulle Du ønske at skænke velsignelse til en tjener, da ville Du fra hans hjertes rige slette enhver ond omtale eller tilbøjelighed undtagen omtale af Dig Selv; og skulle Du nedkalde ulykke over en tjener på grund af det hans hænder uretfærdigt har øvet for Dit ansigt, da ville Du prøve ham med goderne i denne verden og den næste, at han måtte blive grebet heraf og glemme ihukommelsen af Dig.

- The Báb