Return to BahaiPrayers.net
Facebook
O Gud, min Gud! Disse er Dine svage tjenere; de er Dine trofaste trælle og Dine tjenerinder, der har bøjet sig for Din ophøjede tale og ydmyget sig ved Din lysende Tærskel og båret vidnesbyrd om Din enhed, hvorved solen er blevet bragt til at skinne i sin middagshøjdes stråleglans. De har lyttet til den kalden, Du opløftede fra Dit skjulte rige, og med hjerter skælvende af kærlighed og lyksalighed har de besvaret Din kalden.
O Herre, lad det regne på dem med alle Din barmhjertigheds byger, lad alle Din nådes vande strømme over dem. Lad dem vokse som skønne planter i himlens have og få denne have til at blomstre ved hjælp af Dine gavers fulde og overstrømmende skyer og ved Din rige nådes dybe damme og bevar den grøn og prægtig til evig tid, altid frisk og glitrende og smuk.
Du er sandelig Den Mægtige, Den Ophøjede, Den Magtfulde, Han der alene forbliver uforandret i himlene og på jorden. Der er ingen anden Gud undtagen Dig, Herren af åbenbare vidnesbyrd og tegn.
- `Abdu'l-Bahá