Denne bøn, åbenbaret af ’Abdu’l-Bahá læses ved hans gravmæle. Den benyttes også ved personlig bøn.

”Den der fremsiger denne bøn med ydmyghed og varme vil skabe glæde og lykke i denne tjeners hjerte; det vil være endog som at møde ham ansigt til ansigt.”

Han er den Alherlige!

O Gud, min Gud! Ydmyg og tårevædet løfter jeg mine bedende hænder til Dig og skjuler mit ansigt i denne Din tærskels støv, ophøjet over de lærdes kundskab og lovprisningen fra alle der forherliger Dig. Se nådigt på Din tjener, ydmyg og sagtmodig ved Din dør, med Din barmhjertigheds øjne og nedsænk ham i Din evige nådes hav.

Herre! Han er Din fattige og ringe tjener, tryllebundet og anråbende Dig, fanget i Din hånd, i inderlig bøn til Dig, i tillid til Dig, tårevædet for Dit ansigt idet han påkalder Dig, bønfalder Dig og siger:

O Herre, min Gud! Skænk mig Din nåde til at tjene Dine elskede, styrk mig i min tjeneste for Dig, oplys min pande med tilbedelsens lys i Din helligheds bolig og med bøn til Din storheds rige. Hjælp mig at være uselvisk ved den himmelske indgang til Din port og bistå mig i at være frigjort for alt inden for Dine hellige enemærker. Herre! Giv mig at drikke af uselviskhedens kalk, ifør mig dens klædning og nedsænk mig i dens hav. Lad mig blive som støv på Dine elskedes vej og giv, at jeg må ofre min sjæl for den jord, der er forædlet af Dine udvalgtes fodtrin på Din sti, o Herligheds Herre i det Højeste!

Med denne bøn påkalder Din tjener Dig ved daggry og ved nattetide. Opfyld hans hjertes ønske, o Herre! Fryd hans hjerte, glæd hans indre, tænd hans lys, at han kan tjene Din sag og Dine tjenere.

Du er Giveren, Den Medlidende, Den mest Gavmilde, Den Nådige, Den Barmhjertige, Den Medfølende.

- `Abdu'l-Bahá