Return to BahaiPrayers.net
Facebook
Den der begiver sig ud på en undervisningsrejse til et hvilket som helst sted skal på sin rejse i fremmede lande fremsige denne bøn dag og nat.
O Gud, min Gud! Du ser mig henrykket og draget mod Dit herlige rige, optændt af Din kærligheds ild blandt menneskene, en budbringer om Dit rige i disse vældige og udstrakte lande, adskilt fra alt undtagen Dig, i tillid til Dig, opgivende hvile og velvære, fjernt fra mit fædreland, en vandringsmand i disse egne, en fremmed sunket til jorden, ydmyg foran Din ophøjede tærskel, i underkastelse overfor Din almægtige herligheds himmel, idet jeg anråber Dig i nattens stilhed, og når dagen gryr, medens jeg bønfalder og påkalder Dig ved morgen og ved aftenstide om nådigt at hjælpe mig at tjene Din sag, udbrede Din lære og ophøje Dit ord overalt i østen og vesten.
O Herre! Styrk min ryg, lad mig af yderste evne tjene Dig og overlad mig ikke til mig selv, ensom og hjælpeløs i disse egne.
O Herre! Skænk mig samvær med Dig i min ensomhed og vær min ledsager i disse fremmede lande.
Sandelig, Du er Bekræfteren, for hvem Du end vil det, i hvad Du ønsker, og sandelig, Du er Den Almagtsfulde, Den Almægtige.
- `Abdu'l-Bahá