”Studer Den Hellige Søfarer, at I kan kende sandheden og tænke på, at Den Velsignede Skønne til fulde har forudsagt fremtidige begivenheder. Lad dem, der ser være advaret.” – 'Abdu'l-Bahá

Han er Den Nådige, Den højt Elskede! O Hellige Søfarer! Byd din evigheds ark komme til syne for den himmelske forsamling,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Søsæt den på det urgamle hav i Hans navn, Den Mest Underfulde,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og lad de englelige sjæle træde derind i Guds navn, Den Allerhøjeste!

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Kast da fortøjningerne at den kan sejle på herlighedens hav,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Måske vil de ombordværende nå nærhedens tilflugtssted i det evige rige.

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Efter at have nået den hellige strand, de purpurfarvede haves kyst,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Byd dem træde frem og opnå dette æteriske, usynlige stade.

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Et stade hvor herren i sin skønheds flamme viste sig i det udødelige træ,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvor legemliggørelserne af Hans sag rensede sig for selvet og lidenskaben,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvorom Moses’ herlighed kredser med de evige hærskarer,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvor Guds hånd blev draget frem fra Hans storheds bryst,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvori sagens ark forbliver ubevægelig, selv om alle guddommelige egenskaber bliver forkyndt for dens beboere,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

O søfarer! Fortæl dem i arken hvad vi har lært dig bag det mystiske slør!

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Måske vil de ikke tøve på det hellige snehvide sted,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Men hæve sig på åndens vinger til det stade, som Herren har ophøjet over al tale i verdenerne dernede,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og flyve gennem rummet som de udvalgte fugle i den evige forenings rige,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og kende mysterierne skjult i havene af lys,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

De tilbagelagde stadierne i verdslige begrænsninger og nåede den guddommelige enheds stade, den himmelskes ledelses midtpunkt,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

De har ønsket at stige op til det stade, som Herren har bestemt til at være over deres stade.

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvorpå den flammende meteor udstødte dem fra dem, der bor i Hans nærværelses rige,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og de hørte Storhedens Stemme bag den usynlige pavillon på herlighedens tinde,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”O skytsengle! Send dem tilbage til deres bolig i verden dernede,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Eftersom de har villet ophøje sig til den sfære, som den himmelske dues vinger aldrig nåede,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Hvorefter drømmeskibet står stille og det kan tanken hos dem, der fatter, ikke forstå.”

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Da så himlens jomfru ud af sit høje kammer,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og gav med sit øjenbryn tegn til den himmelske forsamling,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og badede himlen og jorden med lyset fra sit åsyn,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og da hendes skønheds stråleglans skinnede på støvets folk,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Rystedes alle væsener i deres dødelige grave,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Da opløftede hun det råb, som intet øre i al evighed har hørt,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og forkyndte således: "Ved Herren! Den hvis hjerte ikke ejer duften af kærlighed til Den ophøjede og strålende Arabiske Yngling,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Kan ingenlunde hæve sig til den højeste himmelske herlighed.”

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hvorpå hun tilkaldte en af sine tjenerinder,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og bød hende, "Stig ned i rummet fra evighedens boliger,

Lovpriset være min Herre, den Alherlige!

”Og vend dig mod det de har skjult i deres hjerters inderste,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Om du mærkede duften af Ynglingens klædning, Han, der har været skjult i lysets helligdom på grund af det de onde har forøvet,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Udstød da et skrig i dit indre, at alle beboere af paradisets boliger, der er legemliggørelserne af evig rigdom, kan forstå og lytte,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”At de alle må komme ned fra deres evige boliger og skælve,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Og kysse deres hænder og fødder fordi de har hævet sig til troskabens højder,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Måske vil de i deres klædedragt fornemme duften af den Elskede!”

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Derpå strålede den udvalgte jomfrus åsyn over de himmelske boliger som det lys der skinner fra Ynglingens ansigt over Hans forgængelige tempel,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Derpå steg hun ned med en pragt der kunne oplyse himlene og alt hvad de indeholder,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hun vågnede til dåd og spredte vellugt over alle ting i hellighedens og storhedens lande,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Da hun nåede det sted rejste hun sig i sin fulde højde i skabelsens inderste hjerte Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og søgte at indånde deres duft i en tid der hverken kender begyndelse eller ende,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Hun fandt ikke i dem det hun begærede, og dette er i sandhed blot en af Hans underfulde beretninger,

Lovpriset være min Herre, den Alherlige!

Da skreg hun højt og jamrede og vendte tilbage til sit eget stade i sin mest ophøjede bolig,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og udtalte da ét mystisk ord hvisket i hemmelighed med honningsød tale,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og opløftede råbet i den himmelske forsamling og blandt himlens udødelige jomfruer Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Ved Herren; Jeg fandt ikke blandt disse forfængelige prætendenter troskabens brise.

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

”Ved Herren! Ynglingen forblev alene og svigtet i landflygtighedens land i de gudløses hænder.”

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Da opløftede hun fra sit inderste et sådant klageråb, at den himmelske forsamling skreg og skælvede,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Og hun faldt om i støvet og opgav ånden. Det syntes som blev der kaldt på hende, og hun lyttede til Ham, der kaldte hende til riget i det høje,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Lovpriset være Han der skabte hende ud af kærlighedens inderste væsen i sit ophøjede paradis’ inderste hjerte,

Lovpriset være min Herre, Den Alherlige!

Derpå ilede himlens jomfruer, hvis ansigter ingen, der bor i det højeste paradis, nogensinde har skuet, ud af deres kamre,

Lovpriset være vor Herre, Den Allerhøjeste!

De samledes alle om hende og se! De fandt hende styrtet om i støvet Lovpriset være vor Herre, Den Allerhøjeste!

Og da de så hendes tilstand og fattede et ord af Ynglingens beretning blottede de deres hoveder,

sønderrev deres klæder, slog sig i ansigtet, glemte deres glæde, udgød tårer, slog sig på kinderne med hænderne og dette er sandelig en af de mystiske, frygtelige prøvelser - Lovpriset være vor Herre, Den Allerhøjeste!

- Bahá'u'lláh