The Universal House of Justice

Ridván 2022

To the Bahá’ís of the World

Dearly loved Friends,

Et år med forberedelse og refleksion samt store anstrengelser er afsluttet, kendetegnet af de bestræbelser, som vennerne verden over har gjort for at markere 100-året for 'Abdu'lBahás bortgang, blandt andet ved at sende repræsentanter til at deltage i en særlig begivenhed til ære for Ham i Det Hellige Land. Gennem disse bestræbelser har utallige sjæle og ikke kun bahá'íer følt den inspiration, som 'Abdu'l-Bahás liv har givet. Hans omsorg for alle medlemmer af den menneskelige familie, Hans undervisningsarbejde, Hans fremme af foretagender til uddannelse og social velfærd, Hans dybtgående/dybsindige bidrag til diskurser i både øst og vest, Hans inderlige opmuntring til projekter til opførelsen af Andagtshuse, Hans udformning af de første former for bahá'í administration, Hans forædling af forskellige aspekter af samfundslivet - alle disse komplementære facetter af Hans liv var en afspejling af Hans konstante og fuldstændige dedikation til at tjene Gud og tjene menneskeheden. Ud over at være en imponerende skikkelse med moralsk autoritet og overlegen åndelig indsigt var 'Abdu'l-Bahá en ren kanal, hvorigennem de kræfter, der blev frigjort ved Bahá'u'lláhs Åbenbaring, kunne indvirke på verden. For at forstå den samfundsopbyggende kraft, som Troen besidder, behøver man ikke at se længere end til de resultater, som 'Abdu'l-Bahá opnåede under Sit embede, og de transformerende virkninger af den vejledning, der uophørligt strømmede fra Hans pen. Så mange af de vidunderlige fremskridt, som det nuværende bahá'í samfund har gjort - og som blev gennemgået i vores budskab til jer sidste Riḍván - har deres oprindelse i 'Abdu'l-Bahás handlinger, beslutninger og anvisninger.

Hvor passende er det da ikke, at bahá'í samfundets kollektive hyldest til sit fuldkomne Eksempel danner optakt til, at det påbegynder et stort foretagende, der fokuserer på at frigøre Troens samfundsopbyggende kraft i stadig større målestok. De indsatsområder, der falder inden for rammerne af Niårsplanen og den nuværende serie af planer, er rettet mod opfyldelsen af dette overordnede mål. Det er også fokus for de mere end 10.000 konferencer, der afholdes over hele kloden for at markere lanceringen af dette store åndelige foretagende. Disse konferencer, der forventes at byde velkommen til et hidtil uset antal deltagere, samler ikke kun bahá'íerne, men også mange andre velvillige mennesker, der sammen med dem ønsker at fremme enhed og forbedre verden. Deres beslutsomhed og stærke målbevidsthed afspejles i den ånd, der er opstået på de møder, der allerede har fundet sted, hvor deltagerne er blevet stimuleret lige så meget af de dynamiske rådslagninger, som de har bidraget til, som af den kollektive vision, der er blevet udforsket ved disse glædelige begivenheder. Vi ser med spændt forventning frem til det, som de kommende måneder og år vil bringe.

Efter, at vi den 30. december 2021 sendte vores budskab til rådgivernes konference, har de nationale åndelige råd og regionale bahá'í rådsforsamlinger oprigtigt vurderet mulighederne for at intensivere vækstprocessen i klyngerne inden for deres jurisdiktion i løbet af Niårsplanen. Vi mener, at det vil være nyttigt, med henblik på at måle de fremskridt, der gøres over tid, at se planen som værende udfoldet i to faser af fire og fem års varighed, og de nationale råd blev opfordret til at overveje, hvilke fremskridt de forventer at se i deres respektive samfund inden Riḍván 2026 og derefter inden Riḍván 2031. Denne øvelse omfattede også en evaluering af klyngegrænserne, og resultatet af disse justeringer er, at det samlede antal klynger i verden er steget med en fjerdedel og nu er på over 22.000. Ud fra de modtagne prognoser skønnes det, at der ved planens udløb vil være et vækstprogram på et eller andet udviklingsniveau i omkring 14.000 af disse klynger. Blandt dem forventes det antal, hvor vækstprogrammet kan betragtes som intensivt at stige til 11.000 i løbet af samme periode. Og af disse forventes det, at antallet af klynger, hvor den tredje milepæl er passeret, vil stige til over 5.000 i 2031. Der er ingen tvivl om, at det vil kræve en kolossal indsats i hele planens løbetid at gøre sådanne fremskridt. Alligevel finder vi, at det er værdige ambitioner at stræbe efter, for de repræsenterer en ambitiøs, men seriøs vurdering af, hvad der ligger inden for rækkevidde.

Dette er sigende. Sådanne mål kunne ikke være realistiske, hvis ikke de administrative institutioner og organer havde udviklet sig markant og fået en betydelig større kapacitet til at forvalte et samfund, hvis aktiviteter er blevet så hurtigt er blevet mangedoblet og omfatter et stort og voksende antal ligesindede. Det ville ikke have været muligt at skabe en sådan vækst, hvis ikke ønsket om at lære - at handle, reflektere, indhente indsigt og absorbere den indsigt, der opstår andre steder - var blevet fremelsket på alle niveauer og helt ned til samfundets græsrødder. Og den indsats, som sådanne fremskrivninger indebærer, ville næppe være mulig, hvis ikke en systematisk tilgang til undervisningsarbejdet og udviklingen af menneskelige ressourcer var blevet mere og mere åbenlys i bahá'í verdenen. Alt dette har medført et fremskridt i bahá'í samfundets bevidsthed om dets egen identitet og formål. Beslutningen om at være udadvendt i den samfundsopbyggende proces var allerede blevet et etableret aspekt af kulturen mange, mange steder; den er nu i et stigende antal samfund blomstret op til en følelse af reelt ansvar for åndelige og materielle fremskridt for større og større grupper i samfundet, langt ud over bahá'í samfundets egne medlemmer. Vennernes bestræbelser på at opbygge samfund, at engagere sig i samfundsindsats og at bidrage til de fremherskende diskurser i samfundet er blevet samlet til et globalt foretagende, der er bundet sammen af en fælles handlingsstruktur, der fokuserer på at hjælpe menneskeheden med at etablere sine anliggender på et fundament af åndelige principper. Betydningen af den udvikling, som vi har beskrevet, og som er nået til dette punkt hundrede år efter indførelsen af den administrative orden, kan ikke overses. I den ekstraordinære stigning i kapaciteten, der er sket i de sidste to årtier - og som har gjort det muligt for bahá'í verdenen at betragte sine bestræbelser som en frigørelse af Troens

samfundsopbyggende kraft - ser vi uomtvistelige beviser på, at Guds Sag er gået ind i den sjette epoke af sin Formative Tidsalder. Vi meddelte sidste Riḍván, at det udbredte fænomen, at et stort antal mennesker deltager i bahá'í aktiviteter, bliver opildnet af Troen og erhverver sig de færdigheder og evner, der skal til for at tjene deres samfund, er et tegn på, at den tredje fase i Mesterens Guddommelige Plan er begyndt; således er Etårsplanen, da den blev iværksat dengang og nu ved sin afslutning, kommet til at markere en række historiske fremskridt, som de trofastes forsamling har gjort. Og på tærsklen til et nyt, mægtigt foretagende står dette forenede legeme af troende klar til at gribe de muligheder, der ligger vidt åbne foran det.

Et fremtrædende træk ved den epoke, der nu slutter, var opførelsen af det sidste af de kontinentale Andagtshuse og iværksættelsen af projekter til etablering af Andagtshuse på nationalt og lokalt plan. Bahá’íer verden over har lært meget om konceptet Mashriqu’l-Adhkár og den forening af tilbedelse og tjeneste, som det er indbegrebet af. I løbet af den sjette epoke af den Formative Tidsalder vil man lære meget mere om den vej, der fører fra udviklingen i et samfund med et blomstrende andagtsliv - og den tjeneste, som det inspirerer - til fremkomsten af et Mashriqu’lAdhkár. Vi er ved at indlede rådslagninger med forskellige nationale åndelige råd, og efterhånden som disse skrider frem, vil vi med jævne mellemrum annoncere steder, hvor der vil blive rejst et bahá'í Andagtshus i de kommende år.

Vores glæde over at se Det Største Navns samfund blive stærkere og stærkere, er dæmpet af vores dybe sorg over at se de vedvarende forhold og konflikter i verden, der skaber elendighed og desperate lidelser - især over at observere den genopblussen af destruktive kræfter, der har bragt uorden i internationale anliggender og samtidig påført befolkninger rædsler. Vi ved godt og er forvisset om, at som bahá'í samfundene gentagne gange har vist i mange forskellige sammenhænge, er Bahá'u'lláhs tilhængere forpligtet til at yde hjælp og støtte til dem, der er omkring dem, uanset hvor vanskelige deres egne forhold er. Men indtil menneskeheden som helhed påtager sig at etablere sine anliggender på et fundament af retfærdighed og sandhed, er den desværre dømt til at vakle fra den ene krise til den anden. Vi beder til, at det nylige krigsudbrud i Europa, hvis det skal give nogen læring for fremtiden, vil tjene som en presserende påmindelse om den kurs, som verden må følge, hvis den skal opnå ægte og varig fred. De principper, som Bahá'u'lláh forelagde Sin tids monarker og præsidenter, og det tunge ansvar, som Han pålagde tidligere og nuværende herskere, er måske endnu mere relevante og nødvendige i dag, end da de første gang blev nedfældet af Hans Pen. For bahá'íerne er den ubøhørlige fremgang i Guds Store Plan, der medfører prøvelser og omvæltninger, men i sidste ende tvinger menneskeheden hen imod retfærdighed, fred og enhed, den kontekst, hvori Guds Mindre Plan, som de troende hovedsagelig er optaget af, udfolder sig. Det nuværende samfunds dysfunktionelle tilstand gør behovet for at frigøre Troens samfundsopbyggende kraft overordentligt klart og presserende. Vi kan ikke andet end forvente, at verden indtil videre fortsat vil blive ramt af omvæltninger og forstyrrelser; I vil derfor uden tvivl forstå, hvorfor enhver oprigtig bøn, som vi beder for, at alle Guds børn vil blive befriet fra forvirring og bitter nød, er forbundet med en lige så inderlig bøn om, at den meget nødvendige tjeneste, som I yder for Fredsfyrstens Sag, bliver en succes.

I hver klynge, hvor planens aktiviteter tager fart, ser vi udviklingen af samfund med de ædle karakteristika, som vi beskrev i budskabet af 30. december 2021. Efterhånden som samfund oplever belastninger af forskellig art, må Abhá Skønhedens tilhængere i højere og højere grad skille sig ud for deres egenskaber som modstandsdygtighed og rationalitet, for deres adfærdsnormer og deres overholdelse af principper og for den medfølelse, upartiskhed og udholdenhed, som de udviser i deres stræben efter enhed. Gang på gang har de troendes særlige kendetegn og holdninger i perioder med akutte vanskeligheder fået folk til at henvende sig til bahá'íerne for at få forklaringer, råd og støtte, især når samfundslivet er blevet rystet af fare og uforudsete ødelæggelser. Når vi deler disse observationer, er vi opmærksomme på, at bahá'í samfundet selv også oplever virkningerne af de nedbrydende kræfter, der er på spil i verden. Desuden er vi bevidste om, at jo større indsats vennerne gør for at fremme Guds Ord, des stærkere vil de modvirkende kræfter være, som de før eller senere møder fra forskellige sider. De må styrke deres sind og ånd mod de prøvelser, der helt sikkert vil komme, at de ikke skal svække integriteten i deres bestræbelser. Men de troende ved meget vel, at uanset hvilke storme der måtte komme forude, så er Sagens ark beredt til at imødegå dem alle. På de på hinanden følgende stadier af dens rejse har den modstået elementerne og redet på bølgerne. Nu har den kurs mod en ny horisont. Den

Almægtiges bekræftelser er de vindstød, der fylder dens sejl og driver den frem mod sin destination. Og Pagten er dens ledestjerne, der holder det hellige fartøj på sin trygge og sikre kurs. Må himlens hærskarer sende velsignelser over alle, der er ombord.

- The Universal House of Justice