The Universal House of Justice
Ridván 2014
To the Bahá’ís of the World
Dearly loved Friends,
Hele tre år er gået siden det nuværende stadium i udfoldelsen af Den Guddommelige Plan, et foretagende der sammenbinder Bahá'u'lláhs tilhængere i én forenet åndelig indsats. Kun to år adskiller Guds venner fra dens fastsatte afslutning. De to væsentlige bevægelser, som fortsætter med at drive vækstprocessen frem – den jævne strøm af deltagere gennem træningsinstituttets kurser og områdernes bevægelse langs med udviklingens kontinuum – er begge blevet umådeligt forstærket af den udgydelse af energi, som blev frigjort af ungdomskonferencerne sidste år. Den øgede kapacitet, som bahá'í verdenen har opnået ved at kunne mobilisere så mange unge mennesker på tjenesteområdet, kan nu høste yderligere frugt. For i den tid, der er tilbage, venter de påtrængende opgaver med at styrke de eksisterende vækstprogrammer og påbegyndelse af nye. Det Største Navns samfund befinder sig i en god position før udløbet af denne periode med hensyn til at føje områder, hvor disse programmer allerede er opstået, til de to tusinde, der endnu er tilbage af målet.
Hvor blev vi glade ved at se, at denne indsats ihærdigt bliver fremmet overalt i de fjerneste regioner på kloden under mange forskellige omstændigheder og i mange forskellige omgivelser, i områder, der allerede tæller ca. tre tusinde. Mange områder befinder sig på et punkt, hvor fremdriften genereres ved implementering af nogle få enkle fremgangsmåder. I andre er antallet af individer, der tager initiativ inden for Planens ramme forøget efter flere på hinanden følgende aktivitetscyklusser, og effektiviteten i aktiviteterne intensiveret; efterhånden som kvaliteten af processen med åndelig skoling forhøjes gennem erfaring, bliver det lettere for sjæle at føle sig tiltrukket til at deltage i den. Fra tid til anden kan der være en pause i aktiviteten eller en forhindring til vejen fremad; ved at søge rådslagning for at finde årsagen til dødvandet forenet med tålmodighed, mod og vedholdenhed vil det blive muligt at få fremdriften tilbage. I flere og flere områder øges vækstprogrammet i omfang og bliver mere sammensat, hvilket falder sammen med den stigende kapacitet hos Planens tre hovedpersoner – individet, samfundet og troens institutioner – med at skabe et gensidigt støttende miljø. Og vi er henrykte over, at der, som forventet, er et stadigt voksende antal områder, hvor hundrede eller flere personer nu gør det lettere for tusinde eller flere at væve et livsmønster, der er åndeligt, dynamisk og forvandlende.
Ridván 2014
Den dybere mening med processen er naturligvis selv fra starten en kollektiv bevægelse mod den vision om materiel og åndelig velstand, der fremsattes af Ham, som er Verdens Livgiver. Men når så mange er involveret, bliver en hel befolknings bevægelse tydelig.
Denne bevægelse er særlig tydelig i de områder, hvor et lokalt Mashri’qul-Adhkár skal oprettes. Som for eksempel i Vanuatu. De venner, der bor på øen Tanna, har gjort en enestående indsats for at rejse bevidstheden om det planlagte andagtshus, og de har allerede fået engageret ikke mindre end en tredjedel af øens 30.000 indbyggere i en stadig mere udbredt samtale om dets betydning på forskellige måder. Evnen til at opretholde en ophøjet samtale blandt så mange mennesker er blevet forfinet gennem årelang erfaring med at videregive Bahá'u'lláhs lære og ved at øge rækkevidden af et levende træningsinstituts område. Øens juniorgrupper trives i særdeleshed, stærkt støttet af landsbyhøvdinge, som ser, hvorledes deltagerne bliver åndeligt bestyrkede. Opmuntret af enheden og den pligtopfyldende troskab, der hersker blandt dem, har disse unge mennesker ikke blot fordrevet ligegyldighed og passivitet blandt sig selv, men har gennem forskellige praktiske projekter fundet midler til at arbejde for deres samfunds forbedring, og som et resultat er folk i alle aldre, ikke mindst deres egne forældre, blevet opildnet til konstruktiv aktion. Blandt de troende og det omkringliggende samfund er den rige gave at kunne vende sig til et lokalt åndeligt råd for at få vejledning og hjælp med at løse vanskelige situationer ved at blive anerkendt, og til gengæld er det åndelige råds beslutninger stadig oftere karakteriseret ved at være vise og fintmærkende. Der er meget her, som viser, at når elementerne i Planens handlingsstruktur kombineres med et sammenhængende hele, kan indvirkningen på en befolkning være meget dybtgående. Og det er på baggrund af fortsat udbredelse og konsolidering – den tredivte intensive vækstprogramcyklus er netop afsluttet – at vennerne sammen med resten af øens beboere aktivt udforsker, hvad det betyder at et Mashri’qul-Adhkár, – et ”kollektivt midtpunkt for menneskers sjæle” – bliver rejst i blandt dem. Med de traditionelle lederes aktive støtte har øboerne på Tanna givet ikke mindre end et hundrede arkitekttegnede idéer til templet, som viser i hvilken udstrækning andagtshuset har fængslet fantasien, og som åbner betagende udsigter for den indflydelse det er meningen, det kan udøve på de liv, der skal leve i dets skygge.
Denne hjertegribende beretning har sit modstykke i talrige af de særligt udviklede områder, hvor betydningen af Bahá'u'lláhs lære bliver taget i anvendelse for livsbetingelserne i nabolag og landsbyer. I hver af dem, er der mennesker, som, stadig mere bevidste om Personen Bahá'u'lláh, gennem refleksion, rådslagning og studie lærer, hvordan de skal agere på de sandheder, der ligger gemt i Hans åbenbaring, således at den voksende kreds af åndeligt beslægtede bliver stadig tættere forbundet med hinanden gennem kollektiv gudsdyrkelse og tjeneste.
På mange måder udstikker de samfund, der er nået længst fremad, en indbydende sti til efterfølgelse. Dog er det, uanset handlingsniveauet for et område, evnen til at lære blandt de lokale venner inden for en fælles ramme, der fostrer fremgang ad udviklingens sti. Alle har del i dette
foretagende; hver enestes bidrag tjener til at berige helet. De mest dynamiske områder er der, hvor vennerne, uanset samfundets resurser eller antallet aktiviteter, forstår at deres opgave er at finde ud af, hvad der kræves for at fremgangen kan finde sted – den vordende evne som skal næres, de færdigheder der skal tilegnes, de initiativtageres flyvefærdige indsats, som skal følges, den plads til refleksion der skal dyrkes, den kollektive indsats, som skal koordineres – og dernæst finde kreative måder på hvormed den nødvendige tid og resurser, kan gøres tilgængelige for at opnå det. Selve det faktum, at alle slags omstændigheder har sine egne udfordringer, gør hvert samfund i stand til ikke blot at drage nytte af det, som man lærer i resten af bahá'í verdenen, men det føjes også til den samlede mængde viden. Bevidstheden om denne realitet befrier én fra den frugtesløse søgen efter en usmidig handlingsformular, mens den stadig lader den indsigt, som man har opsnappet fra forskellige miljøer, præge vækstprocessen, efterhånden som den former ens egne omgivelser. Hele denne metode stemmer overhovedet ikke overens med de snævre opfattelser om ”succes” og ”fiasko” der skaber ophidselse eller lammer viljen. Frigjorthed er en nødvendighed. Når man bruger sin energi udelukkende for Guds skyld, vil alt hvad der sker tilhøre Ham, og alle sejre vundet i Hans Navn er en lejlighed til at lovprise Ham.
Der står så meget i vor tros skrifter, der beskriver forholdet mellem den indsats, der gøres og den himmelske hjælp, der sikres til gengæld: ”Hvis blot I gør en anstrengelse,” er Mesterens forsikring i et af sine breve, ” er det sikkert at denne stråleglans vil skinne, at disse nådens skyer vil give deres regn, at disse livgivende vinde vil rejse sig og blæse, at denne velduftende moskus vil spredes vidt og bredt.” På vores hyppige besøg til de hellige gravmæler, bønfalder vi Den Almægtige på jeres vegne, at Han vil støtte og styrke jer, så at jeres indsats for at nærme jer dem, der endnu ikke er bekendt med den guddommelige lære og bekræfte dem i Hans sag, vil blive rigt velsignet, og at jeres tillid til Hans grænseløse gunst aldrig må vakle. I er altid i vores bønner, og vi vil aldrig ophøre med at huske jeres indviede trofastheds handlinger i vores bønfaldelser. Når vi overvejer de uafviselige pligter, som ligger foran Den Velsignede Skønheds tilhængere i de næste to år, er Mesterens manende opfordring til handling ansporende for ånden: ”Sønderriv slørene, fjern forhindringerne, tilbyd de livgivende vande og udpeg frelsens sti.”
- The Universal House of Justice