The Universal House of Justice
Ridván 2019
To the Bahá’ís of the World
Dearly loved Friends,
Nu da Den Største Fest nærmer sig, fyldes vi med en stærk følelse af taknemmelighed og forventning – taknemmelighed over de undere, som Bahá'u'lláh satte Sine tilhængere i stand til at opnå, forventning om det, som den nærmeste fremtid bærer i sit skød.
Den fremdrift, der udvikledes gennem de verdensomspændende fejringer af 200året for Bahá'u'lláhs fødsel, er kun vokset siden. Bahá'í-samfundets øgede udvikling, dets stadig stigende kapacitet og dets evne til at trække på flere af sine medlemmers styrke skiller sig stærkt ud i en kort opgørelse af dets nyligt vundne globale opnåelser. Af disse udmærker sig en forøgelse af samfundsopbyggende aktiviteter i særdeleshed. Den nuværende Femårsplan er en følge af bahá'í verdenens 20 års bestræbelser på systematisk at forfine og forøge disse aktiviteter – men det er bemærkelsesværdigt, at antallet kerneaktiviteter i Planens første to og et halvt år alene er steget med mere end 50%. Det
verdensomspændende samfund har vist evne til på ethvert tidpunkt at engagere mere end en million mennesker i disse aktiviteter og har hjulpet dem med at udforske og være lydhøre over for en åndelig virkelighed. I den samme korte periode er antallet bønnemøder næsten fordoblet – et højst nødvendigt svar på menneskehedens voksende fremmedgørelse over for Kilden til håb og nådegaver. Særligt denne udvikling giver sit helt eget løfte om, at andagtsmøder kan indgyde en ny ånd i samfundslivet. Sammen med den
uddannelsesmæssige indsats for alle aldre, forstærker de det ophøjede formål med disse bestræbelser: at fostre samfund, der skiller sig ud ved deres tilbedelse af Gud og tjeneste for menneskeheden. Intet steds er dette mere tydeligt, end i de områder, hvor et stort antal deltagere i bahá'í aktiviteterne opretholdes, og hvor vennerne har passeret den tredje milepæl i deres samfunds udvikling. Vi er lykkelige over at se, at det antal områder, hvor vækstprocessen er kommet så langt, allerede er mere end fordoblet siden Planens begyndelse, og nu er omkring fem hundrede.
Dette korte overblik kan aldrig være fair over for omfanget af den forvandling, der er på vej. De resterende to år ser lyse ud for Planen. Meget er opnået det seneste år af den vidt udbredte læring, vi har opnået fra de stærke vækstprogrammer i områder der, som vi håbede, er blevet kilde til viden og resurser. Det Internationale Undervisnings Center, rådgiverne og deres utrættelige hjælpere er ikke veget tilbage med forsikringer om, at venner i alle dele af verden kan få del i denne hurtigt opnåede læring og tillempe den indsigt, de har fået, til deres egen situation. Vi glæder os over at se, at der i et voksende antal områder og deres nabolag og landsbyer, har vist sig en kerne af venner, som gennem handling og eftertanke opdager det, der på et særligt tidspunkt kræves for at vækstprocessen kan gå fremad i deres omgivelser. De trækker på det stærke redskab, som instituttet giver, hvorigennem kapacitet til at bidrage til den åndelige og materielle velstand i samfundet bliver forbedret, og mens de handler, øges antallet af dem, der slutter sig til dem. Betingelserne såvel som vækstens karakter varierer naturligvis meget fra sted til sted. Men ved en systematisk indsats, kan hver og én yde et stadigt mere effektivt bidrag til det for hånden værende arbejde. I alle miljøer er der ren glæde ved at inddrage andre sjæle i meningsfulde og opløftende samtaler, som, hurtigt eller gradvist, fører til spirende åndelig modtagelighed. Jo mere lysende den flamme, der antændes i den troendes hjerte, des større bliver den tiltrækningskraft, der føles af dem, der udsættes for dens varme. Kan man forestille sig en mere passende beskæftigelse for et hjerte, der er opslugt af kærlighed til Bahá'u'lláh, end at søge åndsfrænder, at opmuntre dem til at betræde tjenestens sti, at følge dem efterhånden som de opnår erfaring og – måske den største glæde af alle – at se sjæle bekræftes i deres tro og uafhængigt rejse sig for hjælpe andre ud på den samme rejse. Sådanne øjeblikke er de kæreste, som dette flygtige liv skænker.
Udsigten til fremme af denne åndelige virketrang er endnu mere betagende, nu da 200-årsfejringen af Bábs Fødsel nærmer sig. Som den forudgående 200-årsfejring, er denne fejring en ubeskrivelig dyrebar begivenhed. Det giver alle bahá’íer vidunderlige muligheder for at vække dem, der omgiver dem, til Guds store Dag, til den helt særlige spredning af himmelsk gunst tilkendegivet ved tilsynekomsten af to Manifestationer fra Det guddommelige Væsen; to på hinanden følgende Lysende Skikkelser, der oplyste verdens horisont. Omfanget af, hvad der kan blive muligt i de kommende to cyklusser, er kendt for alle ud fra erfaringerne med 200-årsfejringen for to år siden, og det man lærte ved den lejlighed skal kanaliseres ind i planerne for De Hellige Dobbeltfødselsdage i år. Som 200årsfejringen kommer nærmere, vil vi hyppigt og ydmygt bede i De hellige Gravmæler for jer, idet vi bønfalder om, at jeres bestræbelser for på passende vis at ære Báb vil have held til at fremme Den Sag, Han forudsagde.
Afslutningen på det første århundrede i Den formende Tidsalder er blot to år forude. Den vil forsegle et århundrede af hengiven stræben efter at konsolidere og udbrede det fundament, der med stor offervilje blev lagt i Troens heroiske Tidsalder. Til den tid vil bahá'í-samfundet også markere 100-året for 'Abdu'l-Bahás Bortgang, det øjeblik, hvor Den elskede Mester befriedes fra denne verdens lænker og genforenedes med Sin Far i den himmelske herligheds helligdom. Hans begravelse, som fandt sted den næste dag, var en begivenhed ”hvis lige Palæstina aldrig havde set”. Ved dens afslutning blev Hans jordiske levninger lagt til hvile i en gravhvælving i Bábs Mausoleum. Shoghi Effendi betragtede imidlertid dette som en midlertidig foranstaltning. Et gravmæle, som passede til 'Abdu'lBahás enestående stade, skulle opføres på det rigtige tidspunkt.
Nu er tiden inde. Bahá'í verdenen kaldes til at opføre et bygningsværk, som for evigt vil skærme disse hellige jordiske rester. Det skal opføres i nærheden af Ridván Haven, på et område, der blev helliggjort af Den velsignede Skønheds fodtrin. 'Abdu'l-Bahás Gravmæle ville ligge på halvmåneformen mellem De hellige Gravmæler i Akko og Haifa.
Plantegningerne skrider frem, og vi vil sende flere oplysninger i de kommende måneder.
Vi opfyldes af følelser af overordentlig glæde, mens vi tænker på det kommende år, og alt hvad det lover. Vi stoler på, at hver af jer, - optaget af tjeneste for Bahá’u’lláh og som i alle lande arbejder for fredens sag, - vil opfylde jeres høje kald.
- The Universal House of Justice